Hybengaarden

- hædret for godt madhåndværk

Hvis du nogensinde har smagt de skønne frugtsaucer, sirupper, salte, marmelader og safter fra Hybengaarden, så ved du, hvorfor vi hos NORU er så vilde med dem! Det er produkter, som er mildt sagt spækket med lækker og intens smag af håndplukkede, usprøjtede, danskdyrkede bær samt skønne og smagsrige vilde bær fra nordiske skove - og dertil kommer så enkelte produktvarianter med appelsiner og mango.

Hybengaarden ligger ved Jerslev i Vendsyssel, og oprindelig beskæftigede man sig med svineproduktion på gården. I 1990 begyndte man dog - til eget og venners forbrug - at dyrke hyben og fremstille marmelade deraf. Det greb om sig, og i dag beskæftiger man sig alene med produktion af bær og fremstilling af super lækre delikatesser deraf.

Alle virksomhedens produkter - undtagen sennepperne - tilvirkes på selve gården ved Jerslev. Alle hyben håndplukkes og bliver efterfølgende renset og lagt på frost. Hver dag hentes så en mængde frosne hyben i fryserummet, hvorefter de koges til marmelader, syltes og tilberedes på anden vis og efterfølgende fyldes på glas, der etiketteres og pakkes til forsendelse.

I gårdens køkken eksperimenteres og udvikles der løbende nye produkter med spændende smagssammensætninger - og som ovenfor nævnt er det ikke alene produkter med skønne danske hyben, der arbejdes med. Der arbejdes også med blandt andet solmodne danske og nordiske stikkelsbær, mørke delikate kirsebær, søde og syrlige blommer, frisk havtorn og mørke og søde solbær på Hybengaarden.

Hybengaardens produkter er af meget høj kvalitet, og virksomheden har i øvrigt modtaget Det Danske Gastronomiske Akademis højeste anerkendelse - hædersdiplomet for godt madhåndværk, gastronomisk initiativ og pionérarbejde!

Hybengaarden hos NORU

Hos Noru har vi valgt i første omgang at tilbyde vores kunder et udvalg af blandt andet Hybengaardens herlige kryddersalte, en skøn havtornsaft, en virkelig lækker hybensirup, marmelader, syltede hyben, en helt fantastisk ketchup med hyben, en lige så fantastisk BBQ-sauce med hyben, en grov kvalitetssennep - og ikke mindst fantastisk delikate kirsebær i rom, der kan anvendes som intet mindre end verdens bedste kirsebærsauce, over is og pandekager, som ledsager til kager og fromager og meget andet:

  • BBQ sauce med Hyben - går særlig godt til grillet eller stegt kød til frokost eller aftensmad.

  • Ketchup med Hyben - lækker ketchup, der er lidt udover det sædvanlige. Brug den eksempelvis til stegt og grillet kød, pølser, i hjemmelavede burgere og i dressinger og marinader.

  • Grov Sennep - fantastisk delikat sennep, der både er god som ledsager til eksempelvis grillet kød, pølser, skinke, æggekage og går fantastisk i dressinger, marinader og grillsauce

  • Havtorn Sauce - især super til salater, gode oste og desserter

  • Blåbær med Havtorn - brug den på nybagte boller og brød, og anvend den også eksempelvis i desserter

  • Hybenmarmelade - særlig delikat til gode oste og på boller og brød med frisk smør

  • Jordbær & Rabarber med Hyldeblomst - skøn på godt brød og lækker i desserter og eksempelvis lagkager

  • Økologisk Chilli og Paprika i Havsalt - super lækker på stegt og grillet kød, og kan også sagtens anvendes som bordsalt til smørrebrød etc.

  • Økologisk Citron i Havsalt - prøv den på grillet kød, fisk og skaldyr, og sæt den frem som bordsalt til eksempelvis gode rejemadder, rejecocktail, dampet laks etc.

  • Økologisk Hvidløg i Havsalt - herlig kryddersalt, der egner sig super godt til krydring af stegt og grillet kød, i dressinger og marinader etc.

  • Økologisk Rosmarin i Havsalt - prøv den til krydring af stegte kartofler, til grillet kød, i marinader etc.

  • Hyben Sirup - prøv den både i desserter og kager og i eksempelvis salatdressinger

  • Kirsebær i Rom - en himmerrigsmundfuld, som man husker. Spis de super lækre kirkebær til gode oste og i desserter og kager - f.eks. er de intet mindre end fantastiske til julens risalamande - og brug den tiloversblevne sirup over eksempelvis hjemmebagte pandekager og vafler.

  • Syltede Hyben - skønne og delikate syltede hyben, der både kan anvendes som ledsager til kødretter, i salater og i desserter.

Kan du lide lækre friske danske/nordiske bær og frugter, som er plukket og syltet med nænsomhed, kommer du ikke til at fortryde dit køb af delikatesser fra Hybengaarden!