Malmö Chokladfabrik

Fantastisk og prisbelønnet chokolade, der får mundvandet til at løbe! Med chokolade fra Malmö Chokladfabrik får du lækkerier af absolut høj kvalitet - og helt uden nødder eller andre allergener. Alt er fremstillet af naturlige råvarer og er så vidt muligt økologisk!

I Malmö i Sverige finder man en helt fantastisk og temmelig gammel chokoladefabrik med dansk-tyske aner. Navnet er Malmö Chokladfabrik. Her fremstiller man vidunderligt lækker chokolade og andre skønne ting. Og nu kan du endelig også få virksomhedens indbydende økologiske julekalendere og kræmmerhuse med de herligste godter her hos NORU!

Lidt historie

For mere end 130 år siden grundlagde en ung dansk-tysk konfekturefabrikant, Emil Nissen, den herlige chokoladefabrik i Bergsgatan i Malmö. Oprindeligt fik den navnet Malmö Choklad & Konfektfabriks AB.

Emil og chokoladefabrikken

Emil Nissen var selv søn af en dansk konfekturefabrikant - Hans Nissen - der blandt andet ejede en karamelfabrik. For at undgå at komme i direkte konkurrence med sin far og hans virksomhed, valgte Emil at lægge sin egen virksomhed i Sverige fremfor i Danmark.
Allerede i begyndelsen af 1890'erne - altså få år efter, at virksomheden var grundlagt - ønskede Emil Nissen et navneskift. Han havde fortrudt det lidt lange virksomhedsnavn og ville erstatte det med det noget kortere og velklingende Victoria. Desværre kunne det ikke i Sverige lade sig gøre at ændre navnet til netop dette. I stedet valgte Nissen så i 1893 det italiensk klingende navn Mazetti. Under dette navn blev virksomheden kendt af de fleste svenskere for dens usædvanligt lækre konfektureprodukter. I øvrigt valgte Emil Nissen senere også selv at tage navnet Mazetti, således at han kom til at hedde Emil Mazetti-Nissen. Dette var, fordi der i Sverige også var en anden svensk chokoladefabrikant, der hed netop Nissen til efternavn. Ved at skifte navn, kunne Emil distancere sig fra den anden fabrikant.

Ögoncacao

Virksomheden Mazetti var en stor succes, og ved århundredeskiftet var den allerede vokset til at have hele 240 ansatte! Især Mazettis kakao var et utrolig populært produkt. I 1904 fandt man dog ud af, at der på markedet også solgtes en helt anden kakao i Mazetti-dåser! Derfor gik man i Mazetti på dette tidspunkt over til at sælge den lækre kakao i forseglede poser i stedet for i de ellers velkendte dåser. På den måde håbede man at kunne undgå plagiater.
Det helt særlige ved de nye kakaoposer var, at de på forsiden var prydet med illustration af et par øjne. Øjnene fungerede som en slags u-udtrykt opfordring til, at kunderne skulle holde øje med, at det var den ægte udsøgte Mazetti-kakao, de købte. Disse øjne blev i Sverige et helt særligt kendetegn for virksomhedens kakao. I folkemunde blev kakaoen hurtigt døbt "Ögoncacao" - altså "Øjenkakao".
I løbet af 1900-tallet voksede Mazetti gevaldigt. Man fremstillede udover chokolade og kakao blandt andet også vaniljesukker, Salte Katte, TuttiFrutti og ikke mindst Dumle. Også sidstnævnte var - og er stadig - en kæmpe succes både i Sverige og udenfor landets grænser. Virksomheden var en af de største fabrikker i Malmø overhovedet. I sin storhedstid havde den omtrent 1.000 ansatte og filialer i hele Sverige. I 1975 blev den dog solgt til finske Fazer, der måske i særlig grad var og er kendt for at fremstille lækker lakrids. I 1992 stoppede Fazer dog produktionen i Malmø, men den dag i dag sælger man stadig Fazer Ögoncacao, Dumle etc.!

Tilbage i Mazettihuset

Siden 2004 er der atter blevet produceret lækre chokoladeprodukter i den gamle Mazettifabrik på Bergsgatan i Malmø! Virksomheden, der nu hedder Malmö Chokoladfabrik, ledes af Chocolate Master Lars Lindh. Han er også overordnet ansvarlig for produktionen af de mange lækkerier, som kan få mundvandet til at løbe hos de fleste.
I den fine gamle Mazettihus findes i dag - foruden den nye chokoladefabrik, Malmö Kulturhus og et lejlighedshotel - også et skønt chokolademuseum!

De fantastiske produkter

Malmö Chokladfabrik fremstiller sine super delikate produkter efter metoder, traditioner og opskrifter, som stammer tilbage fra husets storhedstid som chokoladefabrik. Fabrikken er dog i dag 100% nøddefri - noget mange allergikere sætter stor pris på. Produkterne er desuden så vidt muligt økologiske, fremstillet efter Fairtrade-principperne og alene produceret af naturlige rå ingredienser. De er som antydet ovenfor helt fri for nødder og andre allergener. Og så har virksomheden i øvrigt modtaget mere end 30 forskellige internationale priser og hædersbevisninger for sin store kvalitet i både chokolade og emballage!
Velkommen til NORUs lækre chokoladeprodukter fra Malmö Chokoladfabrik - en verden af velsmag, nydelse og super høj chokoladekvalitet!