ØNSK Kaffe

ØNSK Kaffe har et lille - men helt exceptionelt lækkert - udvalg af hele økologiske kaffebønner og ikke mindst af bionedbrydelige økologiske kaffekapsler. Al kaffen kommer fra Nicaragua og er nøje udvalgt af de kvalitetsbevidste og yderst idealistiske folk bag ØNSK. Med kaffe fra ØNSK får du økologiske og yderst smagsrige produkter, der er i en helt særlig klasse!

Hvad og hvem er ØNSK Kaffe?

ØNSK Kaffe er en dansk forhandler af kvalitetskaffe, der har base på Nørrebro i København. Bag navnet står to yderst passionerede herrer, Andreas Kirk Hedegaard fra Thy og Rasmus Ditlev fra Lejre, der begge er uddannet fra Copenhagen Business School, og begge er noget man næsten - og i absolut bedste mening - må betegne som regulære "kaffenørder".

I ØNSK importerer man hele kaffebønner fra det Nicaraguanske højland og får dem ristet og emballeret i Danmark. Både Anders og Rasmus er idealister, der brænder for deres idéer, og som ikke alene ønsker at skabe en god forretning og være de allerbedste til at levere rigtig gode kaffeløsninger, men som også gerne vil være med til at styre verden i en mere bæredygtig retning. Det er store mål at have for to unge mennesker, men ikke desto mindre så gør ØNSK en aktiv indsats i retningen mod opnåelse af netop disse mål.

 

Kooperativet Corcasan

Indehaverne af ØNSK har rejst i Mellemamerika og Afrika og er på disse rejser blevet mødt med de ind imellem meget vanskelige forhold for kaffebønder. Derfor har de to valgt med deres firma at ville medvirke til at bedre forholdene for de lokale kaffebønder i Nicaragua ved blandt andet at samarbejde med kooperativet Corcasan,  der ligger i det nordlige Nicaragua, og hvis mere end 240 medlemmer er lokale familiedrevne kaffefarme, der producerer økologisk kaffe. Kooperativet hjælper med at etablere fordelagtige handelsaftaler, ligesom man tilbyder finansiering og uddannelse til kaffebønderne som støtte til opbygningen af bæredygtige forretninger. Derudover har Corcasan en række udviklingsprojekter og -programmer til styrkelse af lokalsamfund og infrastruktur.

 

Kaffebonden Leonel Valladares

Desuden samarbejder ØNSK med Leonel Valladares, som er en nicaraguansk kaffebonde, der ejer sin egen lille økologiske kaffefarm, Santa Prisca, hvor han har boet i mange mange år med sin familie. Leonel er en herre af faste principper, og han producerer sine kaffebønner ud fra ønsket om at gøre noget godt for naturen og efterlade en bedre verden til sine børn. Leonel bruger ikke sprøjtemidler, men derimod hjemmefremstillede økologiske gødningsmidler lavet af blandt andet komposterede kaffebønner.

ØNSK har i øvrigt i samarbejde med Lenonel Valladares igangsat forskellige byggeprojekter på hans kaffefarm for at styrke og optimere hans økologiske landbrug.

 

Verdensmålene

I ØNSK er man yderst bevidst om de af FN fastsatte Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvoraf man i firmaet har valgt i særlig grad at fokusere på fire: 

  • “Afskaffelse af fattigdom”
  • “Anstændige job og økonomisk vækst”
  • “Ansvarligt forbrug og produktion” 
  • “Livet på land”. 


Læs evt. mere om ØNSK og verdensmålene på firmaets eget website.

Stifteren bag ØNSK kaffe "Dette er min yndlings kaffe"

Vi har fanget Andreas, medstifter af ØNSK Kaffe, og spurgt ham om hans personlige favorit kaffer. 

"Jeg kan personligt rigtig godt lide vores Corcasan mellemristet kaffe. Den har en dejlig fyldighed hvor noterne af mørk chokolade og nødder kommer til udtryk. Særligt er kaffen god på en god regnvejrsdag, hvor man har brug for en dyb og god rund kop kaffe at varme sig på.

Derudover er jeg også rigtig glad for vores Leonel Valladares Lungo kapsler til Nespresso. Særligt når jeg skal hurtigt ud af døren og det skal gå tjept med kaffen. Den har en stor sødme og frugtige nuancer, som gør at jeg får en rigtig dejlig smagsoplevelse - noget man nogle gange godt kan savne ved andre kaffekapsler."

- Andreas Kirk, Medstifter af ØNSK Kaffe

Opskrift på Nicaraguansk kaffe-creme

Kaffe-creme er det nye! Har du ikke smagt det, så kan du nemt lave en rigtig lækre kaffe-creme, der er perfekt til pandekager, lagkager og andre desserter. Du finder opskriften på Nicaraguansk kaffe-creme med et pift af likør, lige her!

Velbekomme!

Vis mindre