Bring tankerne hen på sydens sol og flamingoens hjemland Spanien, med en hurtig Sangria.

Lav nemt og hurtigt en god kande Sangria til dig og dine venner. Du skal bruge otte forskellige ingredienser, men når du først har dem, så er det nemt at blande det hele sammen til en lækker og kold sommer drink.

Denne opskrift er nok til en stor kande.
Du skal bare bruge:

  • 1 flaske spansk rødvin
  • 1/2 flaske Cava
  • 2-3 dl. vodka
  • Saften af en citron
  • Saften af 2-3 appelsiner
  • 1 usprøjtet appelsin, skåret i små trekanter
  • Et par håndfulde lækre sommerbær - for eksempel søde jordbær skåret i kvarte
  • 6 spsk. rørsukker


Så nemt er det at lave en hurtig sangria:

  1. Bland rødvin, Cava og vodka i en lækker glaskande.
  2. Tilsæt citronsaft og appelsinsaft og smag til med sukkeret (tilsæt evt. lidt mindre eller mere end angivet i opskriften - helt efter din egen smag)
  3. Læg appelsinstykkerne og bærrene i kanden, rør Sangriaen godt sammen og sæt kanden i køleskabet i mindst en halv time
  4. Fyld rødvinsglas med masser af isterninger, hæld Sangria over - og servér straks!