Iskold Hindbærlimonade 

Ingredienser

  • 3 usprøjtede citroner
  • 0,5 kg. rørsukker
  • 200-250 gram frosne hindbær
  • 1 dl. limesaft
  • 5 dl. koldt vand
  • Isklumper, friske eller frosne hindbær, limeskiver og mynteblade

 
Fremgangsmåde

  • Læg/hæld alle ingredienserne i en gryde
  • Tænd for blusset og lad blandingen småkoge uden låg i ca. 10 minutter
  • Sigt blandingen over i en skoldet flaske med patent- eller skruelåg, og luk til med det samme.
  • Afkøl den koncentrerede limonadesaft.


Når saften først er helt afkølet, kan den blandes i en flot kande med iskoldt vand i forholdet 1:4 og serveres med masser af isklumper, lidt friske eller frosne hindbær, limeskiver og lidt mynteblade.

Velbekomme!