Hurtig levering 30 dages returret Fri fragt på ordrer over 299,- Bestil inden kl 16 for levering i morgen Kundeservice: Tlf. 42421115Opret en kontoLog ind

Hvilken kaffetype er du?

De fleste siger de er kaffedrikker eller ikke kaffedrikker - men hos NORU ved vi at der findes mange forskellige slags kaffedrikkere!

Quiz med her og find ud af hvilken kaffedrikker-type du er. Vi lover dig at du i det mindste vil få et smil på læben :-)

Hvilken slags kaffe vil du helst drikke?

Det er lige meget... så længe det er kaffe, og der er nok af den.

Uha, det afhænger jo af, om jeg er i humør til dobbelt macchiato, dryp-kaffe, cortado eller…

Jeg ved ikke så meget om kaffe, men så længe der er mælk i, kan jeg drikke hvad som helst.

Jeg holder mig langt væk fra kaffe. Det er jo ikke godt for dig, og man bliver bare afhængig!

Hvor mange kopper kaffe drikker du om dagen?

Hvis brygmetoden er udført med det rette udstyr, og bønnerne er af ordentlig kvalitet, så nyder jeg flere kopper om dagen. Ellers springer jeg over!

Ingen selvfølgelig. Jeg hygger mig bare med en god kop te i stedet.

“Hvor mange kopper”? ...Mener du ikke kander?

Jeg drikker kun kaffe, når jeg er på café - eller når jeg har mælk i køleskabet.

Hvordan synes du en god kop kaffe skal smage?

Kaffe smager ikke godt. Punktum.

Det er lige meget, så længe det er kaffe.

Altså det skal ikke smage for meget af kaffe… Mere sådan cremet og lækkert.

Kaffe er altså meget mere end smag! Det er aroma, tekstur, dybde, fylde og...

Hvordan drikker du typisk din kaffe?

Jo større kop, jo bedre - og helst klistret til min hånd i alle mine vågne timer.

Jeg drikker ikke kaffe, men jeg fortæller tit andre, at de ikke burde gøre det.

Langsomt og i små slurke, så jeg virkelig kan nyde bønnernes fine nuancer.

I et højt glas - med så meget mælk som muligt.

Du er Te Trunten!

Alt det der med kaffe er slet ikke dig! Næh, så hellere en kop økologisk bjergblomst te. Det er topmålet af hygge for en Te Trunte som dig!

Du kan godt finde på at kigge lidt bebrejdende på de, der trives i den danske kaffe-slabberas-kultur. For du ved bedre: Kaffe smager ikke bare dårligt - det er også dårligt for dig!
Så når du øjner chancen, prædiker du hjertens gerne om alt for højt koffeinindhold, hovedpine og rysteture. Mens du med begge hænder holder kærligt om en stor kop dampende varm urtete - bare for at understrege pointen.

Det du har tilfælles med kaffedrikkerne er din kærlighed til hygge. Hygge i den forstand, at du tit drikker din te med en muffin eller cookie on the side. Det er ikke usundt - det er jo bare hyggeligt… ik’?

Tip: Et te abonnement fra NORU er din garanti for at have den absolut bedste te i huset hver dag. En god og sund løsning for en Te Trunte som dig!

Del resultatet på facebook

Du er en Latte Lover!

Som Latte Lover drikker du ikke kaffe med mælk - du drikker mælk med kaffe.
“Lad os tage en kop kaffe”, er kun din undskyldning for at slubre ½ liter dampende varm mælk i dig. For i grunden kan du egentlig ikke rigtig lide smagen af kaffe...

Derfor betyder det ikke så meget for dig, hvilken type kaffe, du drikker. Næh, kaffen er nærmere bare det krydderi, der får din mælk til at smage rigtig, rigtig godt!

Hjemme hos dig selv er mælkeskummeren dit kæreste eje - ikke kaffemaskinen. På caféen giver det sig selv: “En stor latte” - med dobbeltshot hvis det går vildt for sig…
Alle andre steder er du ikke for fin til at fylde det meste af en liter kold mælk oven i kaffen. Altså, hvis det er den eneste mulighed for, at du kan indtage din mælkedessert med kaffesmag.

Tip: Tag en gang og prøv et kaffe abonnement fra NORU med formalede bønner. De formalede bønner gør det nemt og hurtigt for dig at lave den perfekte kop mælk med kaffe, der gør en Latte Lover som dig glad og tilfreds.

Del resultatet på facebook

Du er en Barista Wannabe!

Som Barista Wannabe lever du efter mantraet: “Livet er for kort til dårlig kaffe!”

Hvad du dog ikke har af aggregater i dine køkkenskabe, der gør det at lave en kop kaffe til en videnskab - og en lidenskab. For du elsker kvalitetskaffe. Kvalitetskaffe, du nænsomt udvælger, rister, kværner, brygger og nyder.
Ja, hos dig skal man væbne sig med tålmodighed, hvis man er på kaffebesøg. Til gengæld kan man også glæde sig til ren kaffe-forkælelse - og en laang tale om, hvordan, hvorfor og hvor længe…

Når du er på café, sørger du altid for køligt at irettesætte den stakkels barista bag disken. Det er jo bare god stil, at man lige fortæller dem, hvordan de gør sit job helt efter bogen!

Tip: Hvis du overvejer et kaffe abonnement fra NORU, så tag lige og prøv vores smagspakke først. Det giver en Barista Wannabe som dig muligheden for at prøve flere forskellige slags kaffebønner, inden du smager dig frem til din favorit.

Del resultatet på facebook

Du er en Kaffe Junkie!

Kaffe er ikke bare en drik for dig - det er grunden til, at du står op om morgenen!
Dit liv ville være meget lettere, hvis du fik indsat et kaffedrop i armen. For uden et konstant indtag af kaffe ville du ikke komme helskindet gennem dagen.

Ja, din kærlighed til kaffe er så stor som et Starbucks kaffekrus. Du smiler f.eks. hengivent hver gang, du passerer en hvilken som helst kaffebar - også selv om du allerede har en kaffe i hånden...
Glem ting som brygmetode, kvalitet og ristning! Det er fuldstændig underordnet for en Kaffe Junkie som dig. Med eller uden mælk? Letristet eller mørkristet? Varm eller kold? Who cares! Så længe du bare får kaffe, er du glad - og fri for rystende hænder og hovedpine...

Tip: Et kaffe abonnement fra NORU er den perfekte løsning for dig. Tænk en gang: Så løber du ALDRIG tør for kaffe! Det er noget af et drømmescenarie for en Kaffe Junkie som dig!

Del resultatet på facebook
Vi vil gerne byde på en småkage til kaffen - så ved at du fortsætter med at besøge NORU, accepterer du også vores brug af cookies.

Kurven er tom

Vi vil gerne byde på en småkage til kaffen - så ved at du fortsætter med at besøge NORU, accepterer du også vores brug af cookies.