Du får her opskriften på en virkelig lækker iste, lavet på kamillete. Er du i forvejen fan af kamille, så bliver du ikke skuffet af denne iste. Du får 3-4 glas iste ud af denne opskrift.

Dette skal du bruge:

  • Kamillete
  • Vand
  • Rørsukker, honning eller frugtsirup
  • Isterninger eller knust is
  • Citron- og/eller appelsinskiver samt evt. friske hindbær, blåbær og/eller granatæblekerner og et par blade mynte eller citronmelisse

Så nemt er det at lave isteen:

  1. Lav en kop eller kande kamille-te
  2. Tilsæt rørsukker, honning, limesaft eller delikat frugtsirup til den varme færdigbryggede kamillete, og lad den afkøle helt - gerne i nogle timer i køleskab.
  3. Servér den skønne kamille-iste i høje glas med masser af isterninger eller knust is, citron- eller appelsinskiver - eller evt. med friske hindbær, blåbær og/eller granatæblekerner - og evt. par friske topskud mynte eller citronmelisse.