Weber Haus

Er gin og rom også dine favoritter blandt alverdens forskellige slags spiritus? Så bør du unde dig selv at smage vores intet mindre end fantastiske produkter fra det brasilianske destilleri Cachacaria Weber Haus.

Gin og cachaca fra Weber Haus

- eksotisk og økologisk!

Fra Weber Haus kan du hos NORU ikke alene finde helt fantastisk gin, men også - hvis du kan lide at prøve noget nyt - vores super eksotiske og yderste delikate Cachaca’er, der er lavet på sukkerrør og smagsmæssigt kan sammenlignes med klassisk mørk rom. Forskellen er, at mørk rom laves på sukkerrørssaft og melasse, mens cachaca laves på ren sukkerrørssaft. Dette gør, at cachaca har noget mere sødme i smagen og er mere rustik i sit udtryk - noget som rigtig mange holder meget af.

Med disse skønne spiritusser fra Cachacaria Weber Haus får du masser af lækker smag og høj kvalitet - og så er det hele økologisk! 

Cachacaria Weber Haus

Helt tilbage i 1824 emigrerede en tysk familie - Weber -  til Ivoti i det sydlige Brasilien. I første omgang dyrkede familien kartofler til produktion af brændevin, men i 1848 begyndte man også at dyrke sukkerrør til fremstilling af traditionel brasiliansk cachaca.

100 år derefter etablerede Weber-familiens efterkommere eget destilleri, og efterhånden som processerne er moderniseret, og destilleriet er gået i arv fra far til søn, har det udviklet sig meget. I dag er der tale om en moderne virksomhed, der har en årlig produktion på mere end 255.000 liter spiritus, og som også eksporterer sine fantastiske produkter til resten af verden - bl.a. til USA, England, Kina, Frankrig, Japan, Holland og de skandinaviske lande.

I Cachacaria Weber Haus er produktionen bæredygtig - råvarerne til de skønne spiritusser er 100% økologiske, virksomheden anvender solcellepaneler til produktion af egen energi, og produktionsaffaldet - herunder bl.a. ikke anvendt sukkerrørssaft - anvendes blandt andet som kompost til dyrkningen af sukkerrør.

NORUs udvalg

I NORUs webshop kan du finde vores gode håndplukkede udvalg af super lækre produkter fra Cachacaria Weber Haus - vi kan tilbyde følgende: 

Gin

Lækker gin i høj kvalitet er ikke altid så let at finde. Der er rigtig mange forskellige gin på markedet, men langt fra alle er af ret høj kvalitet. Med de forskellige virkelig delikate varianter fra Weber Haus får du dog rigtig god gin, som ikke alene er super lækker i de klassiske gin-cocktails, men også meget spændende at eksperimentere med i nye velsmagende drinks.

Hvis du kan lide det stærkt og sødt, er gin fra Weber Haus i øvrigt fantastisk i en helt enkel Gin & Lime, der alene består af lige dele lækker gin af god kvalitet og frisk limesaft, i hvilket er udrørt rigeligt florsukker. Lidt is i denne koncentrerede drink er også super lækkert, og er det lidt for stærkt at nippe til, så kan en sjat iskoldt postevand i drinken gøre underværker….prøv det selv!

Cachaca

Cachaca kan opfattes som et super lækkert brasiliansk alternativ - eller supplement - til klassisk mørk rom. De ligger smagsmæssigt tæt op ad hinanden, men den brasilianske drik er oftest lidt mere pågående og direkte i sin sødme og smagsnoter - den smager simpelthen mere af sukkerrør.

Cachaca drikkes i Brasilien oftest enten helt rent eller blot med isterninger, mens man udenfor landet ofte foretrækker at bruge den i drinks og cocktails - bl.a. i den berømte og kolossalt populære cocktail Caipirinha, som man mener opstod i Portugal i 1918 og oprindelig indeholdt citron, hvidløg, honning (og ofte også spiritus) og blev brugt til patienter, der var ramt af Den Spanske Syge. I dag laver man Caipirinha cocktails af skiver af lime og sukker, der forsigtigt stødes/moses med en muddler (en støder fra en morter) - eller simpelthen en ske - i et ikke for højt glas, hvorefter glasset fyldes op med knust is og cachaca sluttelig hældes over. Det er en stærk og ufortyndet cocktail, som mange mennesker sætter meget stor pris på. Den minder på flere måder om Gin & Lime, som er beskrevet ovenfor - den smager bare helt anderledes og mindst lige så lækkert!

Se vores herlige spiritusser fra Cachacaria Weber Haus nedenfor - med disse får du økologi og kvalitet for alle pengene, og så egner de sig også utrolig godt som gode gaver til folk, der godt kan lide nye spændende lækkerier af høj kvalitet. Skal du give en en ekstra lækker og indbydende gave, så vil vi anbefale også at overveje at inkludere nogle gode glas til drinks i gaven. Her kan vi eksempelvis tilbyde de super lækre Smoke drikkeglas fra Broste Copenhagen - de passer perfekt sammen med både en god flaske Cachaca og en lækker flaske kvalitetsgin.