Kornkaffe

Kornkaffe - Det herlige alternativ til te og kaffe

Egentlig er kornkaffe slet ikke kaffe - for det laves ikke af kaffebønner! De ældre generationer husker formodentlig de forhadte kaffeerstatninger, som man drak under 2. verdenskrig, da den “rigtige” kaffe var rationeret. Der opstod mange forskellige typer af kaffeerstatning, men fælles for de fleste var, at de var baseret på korn og/eller cikorierod - og ofte også flere af de øvrige ingredienser, som man i dag tilsætter i den efterhånden ret populære kornkaffe. Dengang drak man kaffen, netop fordi man ikke kunne få rigtige kaffebønner, men som direkte smags-erstatning for ægte kaffe vil de fleste nok mene, at  kornkaffe ikke er ret interessant. Smagen er for mange mennesker for anderledes til, at man vil synes, at det er en god smags-erstatning. Ønsker man derimod simpelthen et alternativ, som i sig selv smager godt, er det virkelig værd at prøve kornkaffe! Mange vil nok påstå, at det ikke på nogen måde smager som kaffe, men som en blogger skrev: “Det gør te jo heller ikke!”. Derfor kan kornkaffe godt alligevel være en super dejlig varm drik! 

Koffein

Kornkaffe laves meget hyppigt på en base af enten byg og/eller cikorierod, der også er tilsat andre naturlige ingredienser som eksempelvis figen, malt og rug. Ofte er der tale om lutter koffeinfri ingredienser, som derfor på dette område slet ikke ligner klassisk kaffe. Dog tilsætter nogle producenter naturlige ingredienser, der er koffeinholdige. F.eks. tilsætter firmaet Whole Earth til en af deres skønne kornkaffer guarana-bær, der har et meget højt indhold af koffein. Faktisk er det naturligt forekommende indhold endnu højere i disse bær, end det er i kaffebønner! Man skal derfor tænke sig om, inden man vælger sin kornkaffe, for er årsagen til, at man vælger kornkaffe frem for almindelig kaffe, at man blot vil undgå koffein, skal man ikke vælge en kornkaffe med eksempelvis guarana. Er  årsagen i stedet, at man simpelthen ikke bryder sig om almindelig kaffe, men stadig gerne vil have koffeinens opkvikkende virkning, er kornkaffe med guarana et super alternativ til almindelig kaffe!

Norus kornkaffe

Hos NORU forhandler vi virkelig lækker kornkaffe med koffein - fra det britiske firma Whole Earth:

  • Wake Up Kornkaffe m. Guarana
    Skøn drik, som er et værdigt alternativ til kaffe, te og kakao. I stedet for kaffebønner eller teblade er denne drik baseret på stærkt koffeinholdige guarana-bær, byg, figen, cikorie, malt og rug. Her er tale om lutter lækre og naturlige ingredienser. Brug 1-2 tsk. til en kop kogende vand og rør godt rundt, inden drikken nydes. Du kan naturligvis tilsætte mælk, plantedrik, sødemiddel og/eller sukker, hvis du ønsker det.