Error!

Vin

Viser 1-9 af 9 element(er)

Vidunderligt tung og fløjlsagtigt mørk med en lang og krydret eftersmag af egetræ, læder og....noget. Hvid, elegant, forfriskende, sprød og med en velafbalanceret aroma med fine noter af citrus. Eller måske perlende let, læskende og sommerlig - næsten som sodavand. Det er vin, vi taler om! Rødvin, hvidvin og rosévin. Herligt i dagligdagen og uundværligt til fest og på varme sommeraftener. Så er det sagt.

Fra arkæologien ved man, at vinens historie går i hvert fald 6.000 år tilbage i tiden - og måske endda endnu længere. Man ved også, at vin i antikkens Rom og Grækenland vægtedes meget højt som nydelsesmiddel. Til mænd altså! Man var ikke glade for, at kvinder indtog denne forførende drik, og derfor gjorde man alverdens anstalter for at sikre, at de holdt sig fra vinen. Gudskelov har tiderne ændret sig - eller ville skribenten af disse ord heller ikke kunne sidde her og fortælle objektivt om, hvad vin egentlig er og hvor vidunderligt den kan smage...

En eller anden sagde engang: "At fremstille vin er som at have børn; du elsker dem alle, men hold da fast, hvor er de forskellige". Sådan er det jo med vin! Selv de vine, der fremstilles af den samme druesort og på næsten samme geografiske plet på verdenskortet, kan adskille sig betydeligt fra hinanden i smag og intensitet. Dette kan skyldes mange ting - blandt andet dyrkningsmetoder og eksempelvis gamle lokale eller familiemæssige fremstillingstraditioner og -metoder. Og dette kan gøre det svært at vælge den helt rigtige vin. Især for de af os, der godt kan lide et godt glas vin eller gerne vil servere lækker vin for vores gæster, men som ikke er decideret vinkyndige som sådan. Et godt tip er altid at skrive vinens navn, dyrkningsland, vindistrikt og gerne også vingårdens navn ned, når du smager en vin, der er noget udover det sædvanlige. Notér også gerne, hvad du evt. spiste til vinen og hvordan den smagte. Derefter har du nemlig noget meget konkret at gå efter, næsten gang du skal vælge en god vin.

Hvad er vin egentlig?

Vin er en overordnet fællesbetegnelse for alle de drikke, som ikke alene er alkoholiske, men også er fremstillet på basis af vindruer - røde eller grønne - der gæres. Afhængigt af hvor druerne er dyrket, hvilken druesort, der er anvendt, om der er tale om røde eller grønne druer, metoden vinen er lavet efter osv., taler man om enten rødvin, hvidvin, rosévin, mousserende vin eller hedvin etc.

De forskellige mest kendte vintyper

  • Rødvin - Laves på smagfulde blå druer med skal
  • Hvidvin - Laves på fine grønne druer med skal eller på blå druer uden skal
  • Rosévin - Modsat hvad nogen tror, er rosevin ikke en blanding af færdiggæret rødvin og hvidvin. Rosévin laves faktisk af blå druer med skal ligesom rødvin, men skallerne frasorteres meget tidligt i gæringsprocessen.
  • Mousserende vin - Laves i mange tilfælde på grønne druer og kun i nogle tilfælde på blå. De mousserende vine omfatter blandt andet den fine franske Champagne, den frugtige og næsten tørre italienske Prosecco, den friske og boblende spanske Cava, den evigt populære Lambrusco, de tyske sekt-vine og mange mange flere.
  • Hedvin - Laves på grønne eller blå druer, helt efter hvilken slags hedvin, der fremstilles. Hedvine er vine med en højere alkoholprocent (14-20%), end almindelig vin (ca. 12%) normalt har. Hedvine omfatter blandt andet Vermouth, Madeira, Portvin og Sherry m.fl.

Kort om fremstillingen

Det bliver for omfattende her at forklare i detaljer, hvordan vin fremstilles. Vi kan dog lige kort oplyse, at fremstillingen består af 5 overordnede faser:

  1. Druedyrkning
  2. Druehøst
  3. Gæring
  4. Lagring på fad eller ståltank
  5. Aftapning og evt. flaskelagring.

Hvordan de enkelte faser udføres, så slutresultatet bliver den mest velsmagende vin, afhænger af en lang række forhold. Blandt andet afhænger det af lokale traditioner, de anvendte druesorter, jordbundsforhold, temperaturer og andre vejrforhold på dyrkningsstedet, alder på vinstokkene, hvor omhyggelig man er, når druerne plukkes og sorteres, hvordan de forskellige druesorter sammensættes, gæringstid, lagringstid og -temperatur, fadenes kvalitet, materiale, oprindelse etc.

Geografi

Traditionelt set kommer de helt store europæsike kvalitetsvine først og fremmest fra Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Tyskland. Dog fremstilles der også dejlige vine i blandt andet Østrig, Grækenland, Ungarn, Rusland, Tjekkiet, Rumænien m.fl. Man forsøger sig i øvrigt også med at fremstille både almindelige vine og hedvine i Danmark. Den store udfordring er i denne forbindelse, at vi ikke har ret mange årlige solskinstimer, men i dag produceres der faktisk adskillige hæderlige danske vine, der i en eller anden grad kan konkurrere med vine fra længere sydpå.

Drager man udenfor Europas grænser findes mange andre store vinproducerende lande, heriblandt Canada, Australien, USA, Sydafrika, Argentina, Chile og New Zealand. De enkelte lande inddeles i øvrigt i forskellige vindistrikter med hver deres helt særlige karakteristika, der kommer, fordi dyrkningmetoder, druesorter, teknikker, traditioner m.m. adskiller sig fra hinanden. Dette betyder også ofte betydelige smagsforskelle mellem vine fra de forskellige distrikter, selvom vinene kommer fra samme land. Det kan derfor altid godt betale sig at huske det, hvis man har drukket en særligt herlig vin fra et bestemt distrikt.

Servering af vin

Et par tips til når du skal servere god vin:

Vinglassene

  • Gode vinglas krummer indad øverst, således at bouqueten - eller duften - koncentreres i glasset, inden vinen indtages. Dermed får man ubetinget den bedste smagsoplevelse af sin vin.
  • Vinglassene bør altid være lavet af klart glas, således at man kan se og vurdere vinens farve og "gardiner" (måden den løber ned ad glassets inderside på efter at være blevet slynget rundt i glasset), om der er bundfald i vinen osv.
  • Glassene bør være så store, at at man ikke behøver at fylde dem mere end en trediedel op. Dette giver nemlig plads til, at duften kan samles i glasset, og til at man kan slynge vinen, hvilket fremhæver dens duft.

Selvfølgelig kan man drikke vin af lerkrus, af metalpokaler og af farvede glas eller plastik. Selvfølgelig! Men vil man gerne have, at smagen til fulde folder sig ud med alle de smagsnoter og aromastoffer, som nu findes i den valgte vin, bør man bruge tilpas store klare vinglas, der krummer indad foroven. Så har man det bedste udgangspunkt for en dejlig smagsoplevelse.

Hos NORU kan vi tilbyde en lang række virkelig lækre vinglas. Klik her for at se dem alle, og husk at vælge dine nye vinglas med omhu, så de ikke alene er flotte på bordet, men også er gode at drikke af og tillader vinens aroma at folde sig fuldt ud.

Serveringstemperatur

Mange mener, at rødvin altid - eller helst i hvert fald - skal serveres ved stuetemperatur, og hvidvin skal serveres direkte fra køleskabet. Faktisk er de ideelle serveringstemperaturer dog lidt anderledes:

  • Rødvin bør have en temperatur på mellem 13 og 21 grader, når den serveres. Jo kraftigere rødvin, jo højere temperatur, men holder man sig indenfor de 13-21 grader, får vinen de bedste betingelser.
  • Hvidvin bør serveres ved en temperatur på 8-12 grader - altså varmere, end hvis den kommer direkte fra køleskabet. Jo sødere vin, jo lavere temperatur - det samme gælder i øvrigt, hvis vinen er mousserende.

Iltning og dekantering

Kan du se, at din vin har bundfald i flasken, kan det være en nødvendighed at dekantere den - altså fylde den (uden bundfaldet) på en karaffel eller over på en anden ren og helt lugtfri flaske eller kande. Også hvis vinen er meget ung og kraftig, kan det være en god idé at ilte vinen ved at omhælde den til en anden flaske eller karaffel og evt. derefter hælde den tilbage i den originale flaske igen. Derved rundes eventuelle skarpe smagsnoter af, og vinen bliver lettere både i duft og i smag.

Når du skal vælge vin

Det kan være svært at vælge den helt rigtige vin til maden og til de gæster, man får på besøg. Helt overordnet set kan man sige, at det vigtigste er, at vinen ikke overdøver madens smag, og at maden heller ikke overdøver vinens aroma. Det kan dog være noget af en opgave på forhånd at finde ud af, hvordan man sikrer dette. Dog har mange vine på bag-etiketterne gode anvisninger på, hvad vinen egner sig særlig godt til. Det samme gør sig gældende, når du køber vin på nettet - her kan du i produktbeskrivelserne læse dig frem til de enkelte vines kvaliteter, og hvilken slags mad de passer særlig godt til. Det er derfor en rigtig god idé at læse beskrivelsen, inden du foretager dit valg og bestiller vinen hjem.

Selv når du får gæster på besøg, som er de helt store vinkendere, behøver du ikke nødvendigvis servere en fantastisk og dyr vin til maden! De færreste regner med, at de, når de kommer på besøg hos andre, får serveret den bedste og dyreste vin, som er til at opdrive. Mindre kan nemlig sagtens gøre det - også for de helt store vinkendere. Så altså, lad være med at købe en svinedyr vin til dine gæster bare for at være på den sikre side! Køb i stedet en god mellemklassevin - så er du godt dækket ind, hvis ellers du vælger den med omhu.

Man plejer at sige, at man til en god middag skal beregne en halv flaske hvid- og en halv flaske rødvin pr. person - udover evt. vin eller hedvin til velkomstdrink, dessert og kaffe. Det er dog individuelt, hvor meget der drikkes til forret og hovedret, ligesom det jo slet ikke er sikkert, at der skal drikkes hvidvin til forretten og rødvin til hovedretten. Men beregner du en halv flaske pr. person til hver af de to retter, bør du være dækket ind for så vidt angår disse.

Hos NORU kan vi tilbyde dig nogle virkelig skønne og lækre vine, som kvaliteten taget i betragtning er ret billige! Her er tale om vores aromatiske sydspanske Bayanegra-vine, som er stærkt populære og gode til en lang række interessante retter. Se disse dejlige vine her på siden og kast ved samme lejlighed også et blik på vores fantastiske portvine fra Miguels! Husk endelig inden du vælger at klikke dig ind på de enkelte vine for at få meget mere information om dem.

Skål!