Portvin

Alle elsker portvin! Ja, måske ikke alle i hele landet, men de fleste tager dog gerne imod et lækkert glas god og dyb portvin til desserten, til de gode stærke oste og til kaffen - i hvert fald til jul, når familien samles, når der skal hygges i den gode lænestol en råkold vintereftermiddag, og når man besøger bedstemor på plejehjemmet. For der ér altså noget med portvin. Den er på et og samme tidspunkt noget, der både minder gevaldigt om gamle dage, smager fantastisk, er let at nyde (også for folk, der ellers ikke er til stærke sager), og så er der på den anden side også noget ungt, hypermoderne og ret nutidigt ved portvin. Flere og flere unge og yngre mennesker får øjnene op for portvinens kvaliteter, og det forstår vi ret godt!

De unge og portvin

De unge - eller en del af dem i hvert fald - indretter sig på mange måder, som deres bedsteforældres generation gjorde i 1960'erne og 1970'erne. Der er teaktræsborde og -skænke, veloursofaer og -stole, messingdimser og grønne planter for alle pengene i de unge nyetablerede hjem. På en eller anden måde så passer portvin bare helt utrolig godt ind i netop dét på en og samme tid nostalgiske og meget moderne billede. Det har de unge tydeligvis også selv opdaget, for der langes masser af portvin over disken til netop denne generation. Det er dog nok især de nye hvide og lyserøde varianter, der har vundet indpas hos de unge, de hippe og på de finere restauranter og barer. Der er da også tale om ret spændende nye portvinsvarianter, som almindeligvis er langt mere friske og frugtige i duft og aroma end de mere klassiske portvinstyper.

Hvad er portvin egentlig?

Portvin - eller Vinho do Porto, som det hedder i Portugal - er dybest set en delikat og sødlig hedvin, der er meget varm i smagen og fremstilles i et ganske bestemt vinområde i det nordlige Portugal.

Her er tale om en vin, der efter en ret kort gæring på 24-36 timer, til vinen har en alkoholprocent på ca. 6-7, tilsættes helt neutral brændevin, brandy eller druesprit. Spiritussen hjælper med at stoppe gæringen, sikrer at indholdet af sukker bevares og giver portvinen en alkoholprocent på 19-20, der derfor gør, at den betegnes som en hedvin. Jo tidligere i processen, der tilsættes sprit, jo sødere en portvin får man. Efter tilsætningen, hældes vinen på træfade, hvor den lagres, og det er blandt andet lagringstiden, der afgør, hvilken portvinstype der i sidste ende bliver slutresultatet.

Portvinens kvalitet er afhængig af blandt andet kvaliteten på råvinen, af de vejrforhold under hvilke druerne er dyrket, af markens kvalitet, af den relevante vingårds og det enkelte portvinshus' traditioner og dygtighed etc. Kvaliteten fastsættes på en skala fra A til E, og både portvinens type og kvalitet kontrolleres omhyggeligt af Portvinsinstituttet IVDP.

De klassiske varianter

Der findes vidt forskellige portvine, som også har forskellige farver. Den absolut mest populære er uden tvivl den røde, der ofte er meget sød og dyb i smagen. Der findes dog også hvide, rosé- og karamelfarvede portvine, og de kommer i mange forskellige grader af sødme - lige fra helt tør til meget sød. De klassiske portvinsvarianter kan umiddelbart inddeles i to vidt forskellige typer - Tawny og Ruby, der hver især yderligere inddeles i forskellige varianter, der eksempelvis kaldes Vintage, Colheita, LBV etc.

Ruby port

Ruby portvin lagres almindeligvs kun i 2-3 år, inden den tappes på flasker. Den korte lagringstid på træfadene gør hedvinen meget frugtig og på nogen måder let og tilgængelig i sin aroma.

Ruby Port inddeles først og fremmest i disse kategorier:

• Ruby - Klassisk Ruby portvin er lagret i 2-3 år på store egetræsfade, inden den tappes på flasker, hvorefter den er klar til at blive nydt. En meget klassisk portvin, som måske er den allermest kendte og populære af sin slags.
• Vintage - Vintage portvin lagres i omtrent 2-2,5 år på egetræsfade, inden den tappes på flasker, og det er typisk for den, at den ofte bliver endnu bedre med årene. Vintage portvin bør derfor ikke drikkes, så snart den er kommet på flaske, da den vinder virkelig meget ved at lagres yderligere i selve flasken. Vintage portvine betragtes almindeligvis som nogle af de absolut bedste af sin slags, og de er ofte i en meget høj kvalitet.
• LBV - LBV portvin lagrer i længere tid på fad end de typiske Ruby og Vintage portvine. Ofte lagres den i 4-6 år, inden den tappes på flaske. Den kan drikkes, så snart den er kommet på flaske, men den kan også lagres yderligere i flasken - faktisk i op til 20 år eller endnu længere.

Tawny port

Tawny portvin lagres i længere tid, end Ruby portvin normalt gør, og det sker på mindre egetræsfade, hvor den får lov at ilte meget langsomt, inden den tappes på flasker. Den langsomme lagring gør, at Tawny portvin i sin aroma ofte er meget dyb og med en nærmest avanceret smag af blandt andet karamel, diverse krydderier og af nødder.

Tawny inddeles gerne i disse kategorier:

• Tawny - Klassisk Tawny portvin er ofte baseret på en blanding af vine fra vidt forskellige årgange, der lagres i længere tid på små egetræsfade. Her iltes vinen noget hurtigere end på store fade, og dette gør, at den er drikkeklar, så snart den er tappet på flaske.
• Tawny Aged - Tawny Aged er ligesom den klassiske Tawny portvin baseret på vine fra forskellige årgange. Der udregnes en gennemsnitlig alder på vinene, og denne, der typisk er 10, 20, 30 eller endda hele 40 år, fortæller meget om kvaliteten af vinen og er dermed også i vidt omfang bestemmende for prisen, der for en god flaske Tawny Aged kan løbe op i virkelig mange penge.
• Colheita (Vintage Tawny) - Colheita portvin er en vintageportvin, der ligger på fad i minimum 7-8 år, inden den tappes på flasker. Colheita portvine er ligesom Vintage portvine ofte de allerbedste, der produceres, og ligesom Vintage portvinene er de i nogle tilfælde også ret kostbare.

De nye portvinsvarianter

De hvide og lyserøde portvine er nyere typer, der er voldsomt stigende i popularitet - i hvert fald i Danmark. De er i sagens natur langt mindre kendte end de klassiske portvinstyper, men flere og flere får dog øjnene op for disse super delikate hedvine, der brillierer ved deres fantastiske smag og smukke farver. De hvide portvine er i øvrigt ikke hvide, men har en smuk karamelgylden farve.

De hvide og lyserøde portvine omfatter en række ret fantastiske, friske og frugtige vine, der i smagen ikke minder ret meget om de klassiske portvinstyper. Den væsentligste forskel i fremstillingen af disse er, at de hvide portvine udelukkende er lavet på vin af grønne druer og derefter i mange tilfælde er lagret ligesom Tawny-portvinene, mens de lyserøde i vid udstrækning fremstilles som Ruby-portvinene, men gæres ved ret lav temperatur og kun har ganske kortvarig kontakt med drueskallerne. Disse lyserøde portvine lagres ofte kun i et års tid, hvorefter de er drikkeklar. De smager meget forskelligt fra de klassiske portvine, og mest af alt minder de om virkelig luksuriøse rosévine, der er i meget høj kvalitet og smager kraftigere, har en bedre struktur og har et dejligt aromapift af noget, der mest af alt minder om røde sommerbær.

Disse nye portvine, der jo altså i de fleste tilfælde ikke minder ret meget om de klassiske typer, er i manges øjne yderst interessante og delikate. Sådan har vi det også hos NORU. Dermed ikke være sagt, at de klassiske portvine ikke også er fantastisk skønne!

Hvornår serverer man portvin?

Der er det særlige ved portvin, at det kan serveres på mange forskellige tidspunkter og i mange forskellige anledninger. Prøv f.eks. en af de nye hvide eller lyserøde vine som aperitif og til forretter med fisk. Og brug de klassiske portvine til eksempelvis dessert, gode stærke oste og til kaffe. Derudover er både de klassiske portvinstyper og de nye nærmest geniale i cocktails i skøn kombination med f.eks. lækker tonicvand og med lidt friske hindbær, ligesom de klassiske typer også kan hældes over lækre kager og is og bruges som komponent i forskellige desserter og i flødeskum, der skal bruges som ledsager til kager, frugt og mousser.

Har du i øvrigt nogensinde prøvet at lave portvinspostej? Det smager aldeles fantastisk sammen med grillet brød og en god salat, og der er egentlig blot tale om en slags lidt mindre fed leverpostej, hvor halvdelen af leveren er skiftet ud med hakket okse-, kalve- eller svinekød, og som er tilsat lidt presset hvidløg, krydderurter efter eget valg og et par spiseskefulde god portvin.

Derudover kan portvin selvfølgelig også bare nydes som en lille "opstrammer" - f.eks. når man bare har lyst til en rolig stund med en god bog eller med yndlingsserien i fjernsynet.

Se vores lille, men super udsøgte og håndplukkede udvalg af delikate portvine her på siden. Vi tør godt love dig, at med disse får du kvalitet for hver en krone!