Møbler

Her finder du vores super eksklusive udvalg af lækre småmøbler til boligen, altanen, terrassen og haven. Vi kan tilbyde dig de absolut fedeste havemøbler i lakeret stål og i bambus. Og her finder du også verdens flotteste vinreol. Lækre trådstativer. En helt vidunderlig sækkestol, den mest romantiske hængestol til to og meget andet, som passer perfekt ind i en moderne livsstil og hip boligindretning.

Viser 1-24 af 80 element(er)

Egentlig forhandlede vi hos NORU oprindeligt slet ikke møbler, men altså.....efter at være stødt på nogle helt vidunderlige småmøbler, som virkelig er noget helt særligt, blev håndklædet kastet i ringen. Og nu kan du altså her på siden også finde disse super lækre trådreoler, bambusmøbler, fantastiske havemøbler, sækkestole, flotte spisebordstole, vinreoler etc.

Fælles for de særligt udvalgte møbler til boligen og haven er, at de passer perfekt til både helt unge og de noget ældre hjem!

Moderne og let indretning

Moden har det jo med at skifte - det må man sige ligger i dens natur. Sådan er det bare. Men den har det også med at komme tilbage i let opdateret og lige lidt mere hip form. Sådan er det også med moden indenfor boligindretning! I dag er moderne boligindretningsstil overordnet set meget let, enkel og med masser af referencer tilbage til 1960'ernes og 1970'ernes indretningsmode. Vi taler blandt andet om bambusmøbler, veloursofaer, trådreoler, teaktræ, birketræ, helt enkle havemøbler i lakeret stål, pyntegenstande i børstet messing og "guld" og masser af grønne planter.

Stilen er enkel og let. Der er ikke mange blomster, krummelurer, blankpoleret mørkt træ eller forkromede detaljer i moderne indretning. Til gengæld er der masser og atter masser af naturlige materialer, afdæmpede jordfarver og støvede pasteller og lækker rustik unika-keramik. Du ser minimalistisk indrettede køkkener og badeværelser, farvet glas og møbler, der ligner noget, der kommer direkte fra hånden af forrige århundredes helt store danske møbeldesignere. Og ikke mindst finder du enkelhed og naturlig skønhed overalt i moderne boliger. Og i sådan indretning passer NORU's lækre småmøbler simpelthen perfekt!

NORUs lækre møbler til boligen

Det er lige her på siden, du finder dem: NORU's super lækre småmøbler, som får unge mennesker til at juble og de ældre til måske at blive lidt nostalgiske, fordi de minder om en tid, hvor de selv var unge og skulle indrette deres første hjem. For de ældre er ærgrelsen over i 1980'erne og 1990'erne at have kasseret alle de gamle bambus-sommerhusmøbler og de håbløst umoderne teaktræsborde og -skænke til at tage og føle på. Tænk hvis man havde vidst, at de atter ville blive moderne? Tænk hvis man havde kunnet tage sønnike eller den søde svigerdatter med på loftet, hvor han eller hun frit kunne vælge og vrage blandt de gamle velourpuder, den fra boligen for evigt forviste keramik og de mange anløbne messingstager og -skåle? Sådan er det desværre i mange tilfælde ikke, men altså...lige nu bugner NORU's webshop af ikke alene fantastiske småmøbler med klare referencer til tidligere tider, men også af sindssygt flot keramikservice, lækre ting i messing og "guld", skønne møbler i naturmaterialer osv.

Vi har ikke et kæmpe udvalg af disse skønne ting. Til gengæld har vi nøje udvalgt og håndplukket nogle få, men til gengæld super lækre møbler, som passer ind i moderne indretning.

Møbler til indendøre

Som nævnt ovenfor er NORU's udvalg af småmøbler ikke kæmpestort. Tværtimod har vi holdt os til få, men særdeles velvalgte (hvis vi selv skal sige det...og det skal vi jo) kvalitetsmøbler, som passer ind i de fleste moderne hjem. Se f.eks. vores skønne skønne Bajo spisebordsstole fra Bloomingville. De er utroligt flotte og minder om en mellemting mellem de flotte klassiske Poul M. Volther pindestole og de lækre Eames spisebordsstole. Dem kan vi ikke rose nok for deres indbydende udseende og gode siddekomfort.

Vi har også andre virkelig dejlige spisebordsstole, og det geniale er, at de alle kan sættes sammen med snart sagt ethvert spisebord. Idag behøver stolene nemlig langt fra være skabt til det enkelte bord. Faktisk giver det rigtig god kant til indretningen, at stole og bord netop ikke er lavet i præcis samme materialer og farver, men alligevel supplerer hinanden godt.

Af andre ting til indretning af boligen, som vi synes, at du bør kaste et blik på, er vores lille serie af lakerede trådreoler/-stativer fra Present Time. De kommer i forskellige udformninger og farver - og du kan endda finde en i det flotteste "guld"! De er især super fede i køkken, i bryggers og på badeværelse, men naturligvis kan de bruges hvor som helst i boligen, som man nu har lyst til det. De er noget helt specielt, og så er de bare vildt praktiske.

Som en sidste ting skal vi også nævne vores helt og aldeles gudesmukke vinreol fra J-Line. Den er virkelig noget helt særligt! Den er lavet i lækkert børstet sort metal og har hylder af lyst træ. Og så kan den rumme hele 8 flasker af din yndlingsvin. Den er så smuk, at vi klart vil anbefale, at du lader den stå fremme i boligen, så den samtidig kan tjene som et lækkert element i din flotte indretning.

Møbler til haven og altanen

Også når det kommer til haven, terrassen og altanen kan vi tilbyde dig nogle virkelig skønne ting til indretningen! Først og fremmest bør du kaste et grundigt blik på vores helt  fantastiske havemøbler af lakeret stål i Lines-serien fra Present Time. Vi er selv vildt glade for disse! De er nemlig helt enkle og så alligevel bare ikke som alle de andre lignende havemøbler! De er faktisk - efter vores mening - sindssygt flotte! Og så har de et næsten kunstnerisk og skulpturelt udtryk.

Du kan med succes indrette med både den smukke bænk, de indbydende stole og gyngestole og det mest vidunderlige bord - eller du kan nøjes med at stille en enkelt stol eller bænk op ad den grimme mur i gårdhaven og på den måde skabe et helt specielt og meget moderne udtryk.

Til haven, terrassen og altanen finder du også andre helt specielle ting. Hvad siger du f.eks. til en super fed parasol i kokos? Bortset fra at den er i en helt særlig luksusudgave, så ligner den fuldstændig en af de dér fast opstillede parasoller på strandene sydpå - og den giver simpelthen de fedeste vibes til udemiljøet! Eller hvad med en to-personers hængestol i rattan til de hyggelige og måske ligefrem romantiske stunder? Eller - igen - fede fede bambusmøbler?

Selvom vores udvalg ikke er så stort, er der nok at vælge imellem, hvis du trænger til noget nyt og lækkert på altanen eller i haven, eller hvis du ønsker at give de unge i familien en virkelig fed gave til deres hjem. Vi skal i øvrigt også lige huske at nævne vores seje beanbag sækkestol! Den er fra J-line, er lavet af 100% genanvendt polyester og er både super flot og helt vidunderlig at kaste sig i! Den kan bruges både ude og inde, og den kommer i den lækreste indbydende hvide nuance. Det faktum, at den er hvid (og derfor måske let bliver beskidt ved brug i haven), er ikke noget problem, for betrækket kan tage af og vaskes!

Vi har nu herover fortalt om en del af vores skønne møbler til din indretning af bolig, have og altan. Alligevel vil vi anbefale dig også selv at tage på rundtur her på siderne. Og husk, at når det kommer til indretning, så spiller detaljerne også en rolle for det samlede billede. Supplér de dejlige møbler med lækker service, fede duge, servietter og servietringe, smukke glas og moderne bestik. Du kan simpelthen få det hele her i webshoppen!