Barborde

Har du også altid drømt om at få din egen lille hjemmebar, men har ikke ligefrem lyst til at indrette dig med bardisk og -stole? Så er et barbord eller en barvogn den perfekte løsning til dig! For et barbord er simpelthen noget af det lækreste og mest praktiske, du kan anskaffe dig til din bolig - eller give som gave! Det trækker din indretning op på et helt nyt niveau, giver dig masser af ekstra opbevarings- og fralægningsplads og sætter fut i festen eller vennemiddagen! Derudover kan du bruge bordet eller vognen til en lang række andre praktiske formål!

Der er både noget lidt gammeldags (på den fede måde) og yderst moderne og nutidigt over dem. Noget eksklusivt. Noget lidt James Bond-agtigt og super lækkert og stilfuldt. Vi taler om barborde og barvogne! Her på siden finder du vores udsøgte udvalg af super fede barborde og barvogne, som har mange forskellige anvendelsesmuligheder, vidt forskellige udtryk og som pynter gevaldigt overalt i hjemmet.

Hvad skal du med et barbord?

Barborde og -vogne kan bruges på vidt forskellige måder, til vidt forskellige formål og vidt forskellige steder i boligen.

Hjemmebar og opbevaring

Et flot og indbydende barbord eller en barvogn er som skabt til dig, der drømmer om at have din egen hjemmebar, men alligevel finder en decideret bardisk i enden af stuen lidt for dominerende og måske også lidt for fjollet og festabeagtig. Men hvem har ikke før eller siden drømt om at have sin egen hjemme- eller minibar i stuen? Sådan et bord - fyldt med flotte flasker og karafler med den bedste spiritus og herlige mixere, med lækkert bartilbehør og selvfølgelig med en isspand med masser af knust is, som sætter gang i festen og de sjove aftener med vennerne.

Bordet eller vognen er selvfølgelig også super praktisk, hvis du har det sådan, at du simpelthen ikke ved, hvor du skal gøre af spiritussamlingen i dagligdagen.

Sidebord og sengebord

Med et barbord får du ikke alene et fantastisk lækkert kvalitetsmøbel, som kan anvendes til at samle, opbevare og præsentere spiritusflaskerne på - du får også et mindre møbel, der med sin gode størrelse kan anvendes til mange andre forskellige formål.

I dagligdagen kan vognen eller bordet med succes anvendes som sidebord til den lækre sofa, og så trækkes frem og fungere som indbydende bar, når der kommer gæster.

Barbordet eller -vognen egner sig også helt fantastisk som et lidt større natbord! Det kan enten stå ved siden af sengen med en flot lampe på, eller stå andetsteds i soveværelset og så trækkes hen ved siden af sengen - f.eks. når du er syg og har brug for at blive mest muligt i sengen. På en god barvogn kan du nemlig have både drikkevarer, medicin, snacks, iPad, mobiltelefon, bøger, magasiner og andet lige ved hånden, så du ikke behøver at stå ud af sengen hele tiden.

Serveringsvogn

Eller hvad med at bruge bordet som serveringsvogn for enden af middagsbordet, når du har gæster, og der bare ikke er plads på selve bordet til mere tilbehør til middagen, flere tapasfade til vennehyggen, flere kager til fødselsdagsbordet eller mere pålæg til julefrokosten?

Du kan selvfølgelig også tage den praktiske barvogn med udenfor på terrassen eller altanen, men vi anbefaler, at man altid sørger for, at møbler, der ikke direkte er skabt til have- eller altanbrug, ikke står, så de kan blive våde eller fugtige. Stil helst bordet/vognen på en overdækket terrasse eller under en markise, og sørg for at tage det ind, når det regner, sner, hagler, stormer eller er meget fugtigt i vejret.

Køkkenvogn

Du kan også med succes stille dit barbord eller -vogn i køkkenet! Ikke alene giver det dig masser af ekstra opbevaringsmuligheder til de ting, som gerne skal være lige ved hånden, og som du anvender hyppigt i køkkenet. Det giver dig også - med en køkkenstol ved siden af - muligheden for lige at tage en siddepause og få et sip af et godt glas vin eller en stærk lille espresso, mens du hviler benene og måske foretager et opkald eller sender en sms. For selvom man jo ikke kan sidde "rigtigt" ved de fleste barborde og -vogne, så har de perfekt afsætningsplads, når man har brug for lige at sidde lidt ned midt i madlavningen eller kagebagningen.

Lille sofabord

En barvogn er også genial at have i den lille bolig - f.eks. på kollegieværelset - hvor der ikke rigtig er plads til et sofabord. Hav det stående et sted i rummet, hvor der er lidt plads, og træk det så frem foran sofaen, foran sengen eller mellem de to gode armstole, når der er gæster, og du har brug for lidt frasætningsplads til glasset, vinflasken og skålen med indbydende snacks.

Det perfekte barbord i lækker stil og høj kvalitet

Her på siden har du alletiders mulighed for at finde det helt rigtige barbord med forskellige anvendelsesmuligheder, og som med sit helt særlige look passer perfekt ind i dit hjem.

NORU's barborde og -vogne er i vidt forskellige materialer, med fede og ret forskellige udtryk og er super praktiske. Fælles for dem alle er, at de er i lækker stil og ikke mindst i rigtig god kvalitet. Flere af dem har hjul, så du kan køre baren rundt i stuen. Nogle er runde og andre er firkantede. Nogle af dem har mere hyldeplads end andre, og nogle har endda sikkerhedsbøjler rundt om hylderne, som kan holde glas og flasker lidt på plads, så de ikke falder af under flytning af eller kørsel med vognen.

Vi har både barborde er i sortlakeret jern, andre i jern med et fantastisk og moderne messing-look, og andre igen med et meget eksklusivt udtryk - se f.eks. dette fra Bloomingville, der skinner fantastisk med sit flotte guldlook og er super elegant og meget nutidigt i sit udtryk.

Vi kan også tilbyde et helt enkelt rundt barbord med hele tre opbevaringshylder og så ellers uden nogen dikedarer. Det er i vildt lækkert "beskidt messing" - altså i messingfarvet jern, der ser lidt gammelt og virkelig virkelig flot ud. Det passer måske særlig godt ind i en meget moderne og nutidig indretningsstil med veloursofaer, masser af grønne planter og lækre teaktræsmøbler.

Kort sagt: Muligheden for at finde et helt perfekt barbord eller den bedste barnvogn er stor hos NORU. Se selv vores lille og super fede udvalg her på siden - der er også et barbord i høj kvalitet og med et lækkert udtryk til lige dig! Bestil dit barbord i dag, og nyd at du snart kan hæve boligens flotte indretning op på et helt nyt niveau!