Kaffekværne - kaffemøller

Viser 1-9 af 9 element(er)
Kaffekværne -  til den allerbedste kaffe!

Vil du have den absolut allerbedste kop kaffe? Så skal du kværne dine kaffebønner selv! Bønnerne beholder nemlig langt mere af sin intensitet og aroma, når du selv kværner dem lige inden brygningen. Og så er der i øvrigt intet, der dufter så skønt, som helt friskkværnet kaffe! Med en kaffekværn i huset, kan du kværne bønner både til espresso, stempelkande og filterkaffe. 

Hos NORU har vi kaffekværne i alle prisklasser - både manuelle og elektriske. Så hvad enten du er nybegynder eller en erfaren “kaffekværner”, der bare mangler en ny maskine, så har vi den helt rette kaffekværn til dig!

Kværn bønnerne, så de passer til bryggemetoden

Kaffebønner skal kværnes forskelligt til forskellige bryggemetoder. Her er en hurtig guide til kværning til de mest almindelige bryggemetoder:

  • Espresso (kande eller maskine) - meget fin formalingsgrad
    Skal du brygge espresso, skal bønnerne males helt fint. Ofte kræver det en kværn med koniske knive, som kan kværne kaffen helt ensartet. De små kværne, hvor du enten med håndkraft eller med lette tryk kværner kaffen, vil ofte ikke kunne kværne bønnerne til espresso på effektiv og god nok vis.

  • Filterkaffe - fin formalingsgrad
    Hvis du brygger din kaffe på traditionel kaffemaskine, med kaffetragt eller bare benytter et kaffefilter, skal dine bønner kværnes ensartet og fint. På denne måde kan vandet bedst løbe gennem de malede kaffebønner.

  • Stempelkande-kaffe - grov formalingsgrad
    Stempelkande-kaffe er virkelig populært - og det forstår vi godt! Det er nemlig super nemt at brygge en kop velsmagende kaffe på stempelkande, så denne bryggemetode får de varmeste anbefalinger herfra. Når du skal kværne bønner til din stempelkande, skal de kværnes ganske groft. På den måde sikrer du dig at bønnerne ikke passerer igennem filteret. Det er dog ikke alle kaffebønner, der er lige velegnede til stempelkande. Så tjek på posen, om bønnerne passer til netop denne bryggemetode - se alle vores kaffer til stempelkande her.

Vælg den helt rigtige kaffekværn

Har du svært ved at finde ud af, hvilken kaffekværn du skal købe? Vi har ridset nogle muligheder hos NORU op for dig her:

  • Manuelle kaffekværne
    Hvis du gerne vil nemt og billigt igang med selv at friskmale din kaffe, har vi eksempelvis en manuel kaffekværn fra Bialetti, der egner sig rigtig godt til nybegyndere. Den er i øvrigt også god at have med på rejser - og perfekt hvis du kun kværner bønner engang imellem. Bialetti-kværnen er virkelig nem at bruge, og du bestemmer selv, hvor groft eller fint dine bønner skal kværnes. Se også vores virkelig skønne manuelle kaffemøller fra Hario og Bialetti længere nede på denne side.

  • Små elektriske kaffekværne
    Vores mest solgte kaffekværn kommer fra Bosch. Der er tale om en lille elektrisk kaffemølle, der kan kværne nok kaffe til en kande ad gangen. Bosch kaffekværnen har vundet "Bedst i test"-priser adskillige gange, fordi den er pålidelig, nem at bruge og nem at rengøre. Det er desuden den kaffekværn, der følger med, når du køber en kaffe startpakke. Også fra De’Longhi har vi nogle små super lækre elektriske kaffekværne, der kan kværne kaffe i mange formalingsgrader. Se dem længere nede på denne side.

  • Store og mellemstore kaffekværne
    Sidst, men absolut ikke mindst, så har vi virkelig lækre store elektriske kaffemøller fra De’Longhi til dig, der foretrækker de absolut allerbedste og mest friske hjemmekværnede kaffebønner. Vi kan i tilbyde KG520 og KG521, som du kan se og læse meget mere om nedenfor på siden. De er især perfekte til dig/jer, der har en stor husholdning og brygger meget kaffe - og til arbejdspladsen, hvor man sætter pris på virkelig god kaffe.