Sirup

Elsker du også kaffe, te, cocktails og desserter med et delikat twist? Så tag et kig på vores super lækre kaffe-, frugt- og cocktailsirupper her på siden! De er yderst aromatiske, tilfører masser af delikat smag og sødme til dine kolde og varme drikkevarer, og er også perfekte i desserter og kager! Vi har personligt håndplukket hver eneste sirupvariant i vores sortiment, og du finder derfor her alene sirupper, som vi også selv finder fantastisk lækre!

Viser 1-24 af 25 element(er)

Delikat luksus til din kaffe, te og meget andet

Holder du som så mange andre af et ekstra delikat pift af aroma og sødme i din te eller kaffe - eller måske i din is, i din kage eller i din cocktail? Så kast et blik på NORUs helt fantastiske sirupper fra blandt andet Ruds Køkken, Samsø Landkøkken, Hybengaarden, Puk's Delikatesser og Big Farm Boys. Med disse vidunderlige kaffe-, frugt- og cocktailsirupper får du flydende koncentreret aroma og sødme af høj kvalitet - og hos NORU finder du mange forskellige varianter, så der er noget for enhver smag!

Sirup

Sirup er i sin grundform en sejtflydende og koncentreret sukkeropløsning, som kan anvendes i delikate varme og kolde drikke, i madlavning, i lækre cocktails og i dessertkøkkenet.

Klassisk og traditionel mørk og lys sirup er egentlig et biprodukt ved fremstilling af raffineret hvidt sukker af sukkerrør og sukkerroer. Man fremstiller dog også både i ind- og udland sirup af saft fra andre planter og træer - blandt andet af majs, løn, ahorn og birk. Man bruger i øvrigt også ind imellem betegnelsen “sirup” om flydende bær- og frugtkoncentrat med højt sukkerindhold, som først og fremmest anvendes til læskedrikke.

Anvendelse

Der er næsten uanede anvendelsesmuligheder for kaffe- og frugtsirup i varme og kolde drikke og i madlavning. Det er helt oplagt at bruge sirupperne i lækre cocktails, men prøv f.eks. også lidt lækker frugtsirup på din morgengrød - eller som en populær og super god erstatning for smørklatten på risengrøden, som mange ikke er så begejstrede for. Eller brug sirup på både amerikanske pandekager og franske crepes sammen med f.eks. en håndfuld hakkede nødder eller hakket chokolade og lidt friske bær. Du kan også pifte din isanretning op med lidt lækker sirup og hakkede brændte mandler eller nougatine, og du kan med succes erstatte noget af sukkeret i brød og kager med sirup, som tilfører mere aroma end rørsukker og klassisk hvidt sukker. Prøv også at pifte din hjemmelavede chokolademousse op med lidt kaffesirup eller erstat en del af sukkeret i din hjemmelavede iscreme med enten frugt- eller kaffesirup.

Som nævnt ovenfor er der nærmest uendelige muligheder for at anvende lækre sirupper i fremstillingen og tilberedningen af bagværk, desserter og varme og kolde drikke!

NORUs kvalitetssirupper

Kaffesirup

Blandt NORUs herlige kaffesirupper finder du yderst delikate varianter, der blandt andet omfatter kaffesirup med saltkaramel, hasselnød, Irish Cream, Amaretto og vanilje. Faktisk har vi så mange lækre varianter, at vi godt tør påstå, at vi har en variant til enhver smag! Og husk, at kaffesirupperne kan anvendes til meget andet end kaffe...

Frugtsirup

NORUs skønne frugtsirupper omfatter herlige varianter med smag af blandt andet hindbær, hyben, rabarber, mango og jordbær. Disse kan anvendes til te og alverdens desserter, og derudover kan vi også tilbyde nogle fantastiske sirupper, som er skabt til skønne cocktails - blandt mange andre Big Farm Boys' Jordbær Cocktail sirup, Citron Cocktail sirup og Ananas Cocktail sirup. Vi kan også tilbyde en fantastisk Mojito Cocktail sirup samt mange andre virkelig skønne og velsmagende varianter. Prøv dem!

Vil du anvende NORUs lækre sirupper i skønne iskolde cocktails eller varme drikke, finder du i vores varesortiment også et udvalg af god spiritus og likør. Og vil du kombinere sirup med eksempelvis chokolade i desserter eller kager, finder du også meget lækker chokolade i vores sortiment. Se i øvrigt også vores flotte udvalg af indbydende kaffekopper og skønne tekopper og -krus. De er perfekte at give i gave sammen med en lækker flaske sirup og gode kaffebønner eller en lækker te.