TE Specialisten

- spændende og velsmagende teer

Teblandinger fra Te Specialisten er noget for sig! Her er tale om skønne og interessante teblandinger med stor smag og i høj kvalitet. Teblandingerne er perfekte til klassisk varm te, men de er også yderst velegnede til sommerlig og læskende iste.

Viser 1-24 af 30 element(er)

Brandet

Te specialisten er et dansk brand, og bag det finder man en virksomhed, der er beliggende i Karlslunde. I virksomheden har man specialiseret sig i import, forarbejdning, pakning, salg og distribution af blandt andet super lækre teer, kaffebønner, marmelader og mange andre delikate kvalitetsprodukter. Hos NORU fører vi virksomhedens dejlige teblandinger, der på mange måder er noget helt specielt.

Te Specialisten står for fokus på høj kvalitet, gode råvarer og fødevaresikkerhed - i hele den lange proces fra indkøb af råvarer til pakning og forsendelse af de endelige slutprodukter. Det er et mål i virksomheden at producere ensartede kvaliteter te med ordentlige råvarer, at producere små mængder ad gangen, således at smag og friskhed sikres, at sikre at produkterne lever op til gældende krav til fødevaresikkerhed, at løbende forbedre og udvikle de eksisterende kvaliteter samt at sikre at varerne sendes i tide og i henhold til aftale.

Krav til producenterne

Hos Te Specialisten har man gjort sig alvorlige overvejelser om, hvordan man bedst lever op til både udefrakommende og egne krav til høj kvalitet og fødevaresikkerhed. Blandt andet stiller man store krav til de te-producenter, som man handler med. Man har valgt kun at handle med te-producenter, som forstår og respekterer de stigende interne og eksterne krav til fødevaresikkerhed. Udover løbende kontroller betyder dette blandt andet, at Te Specialisten selv besøger producenterne - blandt andet for at vurdere de forhold, som teerne produceres og opbevares under. I denne forbindelse vurderes også arbejdsforhold og hygiejneforhold i produktionen. 

Inden køb af et parti te udtages ligeledes altid prøver, som efterfølgende analyseres på et laboratorium, inden købet gennemføres og teen afskibes til Danmark. Ved modtagelse af teen i Karlslunde kontrolleres det yderligere, om teen er blevet transporteret korrekt, ligesom der tages prøver af teen, som holdes op imod indkøbsprøverne. Først når teen også har “bestået” disse sidste prøver, får varepartiet lov at indgå i produktionen i Danmark.

Teerne

Hos Te Specialisten indkøbes der altid te i mængder, der passer med, at der er et konstant flow i brugen, således at de produkter, der når ud til kunderne, altid er baseret på friske råvarer. Af samme årsag produceres der kun mindre mængder teblandinger ad gangen - det betyder blandt andet, at man garanterer, at der leveres helt friske teer til vores forhandlere hver eneste gang.

Allergener

Hos Te Specialisten har man styr på allergener. Det betyder, at man sørger for at kontrollere mængden af allergener i virksomhedens produkter. Det betyder også, at man i Te Specialistens produkter - med meget få undtagelser - ikke finder lactose, gluten, peanuts, hasselnødder, mandler og æg. I øvrigt finder man hos Te Specialisten også, at disse ting er ganske overflødige i teblandinger. I de 2 tilfælde, hvor Te Specialisten har hhv. mandler og sennep i en te, er dette fremhævet i ingredienslisten, og det er hygiejnemæssigt sikret, at allergenerne ikke kan spredes til andre teblandinger. De to teer - Julete og Chai -  kan du ikke købe hos NORU.

Te Specialisten hos NORU

Hos NORU har vi nøje udvalgt og håndplukket de skønneste kvalitets-teer fra Te Specialisten til vores store udvalg af gode og spændende teblandinger. Vi har teblandinger med grøn og hvid te i kombination med kandiseret frugt, andre med sort te blandet med eksempelvis frugt, bær og blomster, herlig rooibos te med jordbær og rabarber og så har vi endda en skøn koffeinfri te med delikate bær og frugter.