Kaffekopper & Kaffekrus

En kaffekop er ikke bare en kaffekop! De findes store og små, tykke og tynde, af vidt forskellige materialer, pæne og mindre pæne, med og uden hank, med og uden underkop og låg, dyre og billige osv. Kort sagt: Det kan være sin sag at skulle vælge, hvilke kaffekopper man helst vil have i køkkenskabet - og det kommer i høj grad an på pengepungen, din personlige smag og hvilken slags kaffe du forventer at drikke mest af.

Viser 1-24 af 56 element(er)

Hos NORU kan du købe kaffekopper i mange vidt forskellige kvaliteter, farver, prislejer, størrelser, materialer etc. - tag et grundigt kig nederst på denne side, hvor du vil kunne se vores - hvis vi skal sige det selv - ret fantastiske udvalg af lækre kaffekopper af næsten enhver slags.

Når du skal vælge nye kaffekopper

At vælge nye kaffekopper kan være noget af en udfordring. Hvordan du vælger de kopper, som du vil blive allermest glad for, kommer an på en lang række forhold, men først og fremmest af hvilken størrelse kopper, du har brug for, hvilket materiale og udseende du ønsker, samt hvilke egenskaber kopperne helst skal have: 

Størrelse

  • Espressokopper
    Espressokopper/-glas/-krus er typisk meget små - de skal almindeligvis maksimalt kunne rumme en enkelt eller en dobbelt espresso á hhv. 2,5-3 cl. og 5-6 cl.

  • Kaffekopper
    Almindelige kaffekopper med underkop kan være kolossalt forskellige i størrelsen. En klassisk kaffekop rummer dog typisk mellem 20-25 cl.

  • Kaffekrus
    Regulære kaffekrus uden underkop kommer i snart sagt alle størrelser. Fælles for dem er, at de for det meste rummer en stor - og nogen gange endda enorm - mængde kaffe.  

Materiale og udseende

Glas
Glas, der skal anvendes til varm kaffe, skal være varmebestandige, da man ellers risikerer, at de springer på grund af varmen fra kaffen. Rummelige varmebestandige glas egner sig i øvrigt især fantastisk til kaffedrikke med mælk - eksempelvis café latte, cappuccino osv.

Lertøj/stentøj
Ler har altid været anvendt til husgeråd - kopper, skåle, potter, vaser, fade etc. - men er også igennem historien hyppigt blevet anvendt til figurer, perler,  tegl osv. Lertøj er en keramiktype, som er brændt ved forholdsvis lave temperaturer. Det er almindeligvis er temmelig porøst og eksempelvis ikke ret holdbart i frostvejr - især ikke, hvis det er vådt, når det udsættes for frosten. Netop på grund af porøsiteten vælger man ofte at glasere lertøjet, hvilket - udover at give de færdige emner en smule bedre holdbarhed - også bruges til dekoration og forskønnelse.

Stentøj er lertøj, der er blevet brændt ved langt hårdere temperaturer end almindeligt lertøj. Dette gør materialet ekstra hårdt og yderst holdbart, og derfor anvendes stentøj fortrinsvis til produkter, der kræver et særlig hårdt materiale - f.eks. til gulvklinker, sålbænke osv. Man ser dog også ofte kaffekopper og -krus i stentøj, hvilket gør dem langt mere hårdføre og holdbare end kopper i almindeligt lertøj.

Porcelæn og fajance
Kopper i porcelæn er en klassiker. Nogen finder dog materialet lidt gammeldags og vil hellere have kopper i et mere råt eller “moderne” materiale. Det skal dog siges, at der i dag fremstilles porcelænskopper, som har et langt mere nutidigt udtryk end man tidligere så i forbindelse med porcelænsservice. Porcelænsservice er almindeligvis hårdt og rimelig trykstærkt - men er også skørt.

Fajance ligner porcelæn - ofte til forveksling - men der er tale om et materiale og en fremstillingsmetode, de adskiller sig fra porcelænets. Resultatet er, at fajance er mere porøst og noget mere skrøbeligt end porcelæn. Til gengæld er det billigere at fremstille og derfor også billigere at købe. Det kan derfor anbefales at man overvejer at investere i fajancekopper, hvis man ønsker et porcelænsagtigt udtryk, men i øvrigt finder porcelæn for dyrt.

Farver, stil og udtryk
Det er jo super individuelt, hvilket udtryk man ønsker, at ens kaffekopper skal have - dog vil de fleste gerne have, at kopperne passer fint ind i både eksisterende stel og i stilen i hjemmet som helhed. Hos NORU har vi kopper og krus med meget forskelligt udtryk og i mange skønne farver - tag et kig længere nede på siden.

Dine kaffekoppers egenskaber

Når du skal vælge nye kaffekopper eller -krus bør du gøre dig klart inden, hvilke egenskaber du ønsker af dit nye service. Eksempelvis vil de fleste nok have et ønske om, at kopperne skal være gode til at holde på kaffens varme, uden at man brænder sig på koppen. Prøv selv at løbe nedenstående spørgsmål igennem, inden du vælger dine nye kaffekopper.
 

  • Er det vigtigt, at kopperne kan holde på varmen?
    De færreste bryder sig vel om, at deres varme kaffe bliver kold i løbet af 2 minutter. Derfor er det en god idé at vælge kaffekopper i et materiale og en udformning som gør, at de holder på varmen længst muligt. Men skal koppen eller kruset også ligefrem have termo-egenskaber?
     
  • Hvor vigtigt er det, at koppen er rar at holde på?
    Ingen bryder sig om at brænde fingrene, når de drikker kaffe. Drikker man almindeligvis meget varm kaffe - f.eks. sort kaffe uden mælk eller kaffe med opvarmet mælk - er det derfor vigtigt, at koppen/kruset har hank eller er lavet i et materialet, der ikke bliver varmt udenpå. Er man mere til kaffetyper, som er tilsat kold eller stuevarm mælk eller fløde, vil koppen tit ikke blive så varm, at man ikke kan holde på den uden hank.

    Typisk har almindelige kopper en lille hank til en enkelt finger eller to, mens krus oftest har store hanke, som man kan gribe med næsten alle fingre. Og meget ofte er espressokoppers hanke vist mere til pynt end anvendelige, da hullerne tit er så små, at man må holde om hanken i stedet for at gribe med fingrene i hanken.
     
  • Skal kopperne kunne gå i opvaskemaskine?
    Valget af kaffekop afhænger også af, om man gider at vaske kopperne op i hånden, eller om det er vigtigt, at de kan vaskes op i  opvaskemaskine. Vil man gerne holde sine kopper lækre og indbydende, bør man sørge for at vaske dem op, når man har brugt dem. Hver gang. Og dette gælder selvfølgelig især, hvis man bruger sukker eller mælk i kaffen. I det allermindste bør man skylle gammel kaffe ud og hælde varmt vand fra hanen i koppen, således at den gamle kaffe ikke tørrer ind og bliver svær at fjerne, inden man har lejlighed til at vaske den ordentligt op. 
     
  • Skal kopperne kunne gå i mikrobølgeovn?
    Er du mon typen, der ikke har noget problem med lige at hælde kaffe, der er blevet kold, op i en kop og varme den i mikrobølgeovnen? I givet fald skal dine kopper naturligvis kunne tåle det. Mange nyder i øvrigt også at lave lynhurtige chokoladekager i kopper i mikrobølgeovnen - det nytter ikke, hvis kaffekopperne ikke kan tåle mosten.
     
  • Skal koppen kunne tages med under transport?
    Nogle kaffekopper er mere velegnede end andre til at tage med sig - f.eks. i bussen om morgenen. Først og fremmest bør man nok vælge et krus fremfor en kop. Og kruset bør være stort nok til ikke at skvulpe over, når man bevæger sig rundt med det i hånden. Derudover vil det være en usædvanligt god idé, hvis der er låg på kruset! Og skal man gå rundt med kruset, er det også en god idé, at det er lavet i et let materiale, som man hverken brænder sig på eller som bliver for tungt i hånden. 
     
  • Skal dine kopper kunne bruges til andre formål også?
    Er det vigtigt, at dine kopper skal kunne bruges til andet end lige servering af kaffe? Bager du kager i mikrobølgeovnen i dine kopper? Eller vil du gerne have kopper, der i en snæver vending kan bruge som holdere til fyrfadslys? Det kan både se sødt ud, når kopperne er med og uden hanke, men det er jo vigtigt, at kopperne kan tåle den store varme, og ikke mindst vil det være rart, at kopperne også ser godt ud og passer ind i stuen/spisestuen, når de anvendes som lysestager. Måske du også gerne vil kunne bruge dine kopper som små skåle til eksempelvis lidt nødder eller oliven? I givet fald vil mange nok synes, at det ser pænest ud, hvis der er tale om kopper uden hanke.
     
  • Skal kopperne gives som gave?
    I princippet kan alle kopper vel gives i gave. Dog må man sige, at kopper i et design, der er “oppe i tiden” og i en god kvalitet nok vil være mere velegnede i og populære som gave end eksempelvis en stabel papkrus fra nærmeste lavprissupermarked. Her tæller kvalitet over kvantitet, og synes man, at det bliver for dyrt at give f.eks. 4 eller 6 dyre kaffekrus, så kan 2 små lækre espressokopper ofte også gøre det. Evt. sammen med lidt kaffebønner af god kvalitet. Overvej dog - hvis du skal give kopper i gave - om de skal kunne suppleres både nu og fremover med flere kopper, kopper i andre størrelser og med kagetallerkener, sukkerskål, mælkekande og kaffekande.