Lanterner

Lanterner - eller lygter - er ikke alene super praktiske, hvis man opholder sig et sted, hvor der ikke er gadebelysning, eller hvis strømmen i huset er gået. De skaber også masser af hygge i hjemmet, på terrassen i sommerhuset og foran hoveddøren for at byde gæster velkommen både sommer og vinter, til Halloween, til Mortensaften og til jul. De fås idag store og små, med og uden bærehåndtag og i alverdens materialer og farver og med vidt forskellige udtryk. Der er simpelthen lanterner til en hvilken som helst smag.

Viser 1-9 af 9 element(er)

Hvad er en lanterne egentlig?

En lanterne er til forskel fra en lampe en mere eller mindre gennemsigtig beholder, der fungerer som beskyttelse for en lyskilde. Helt oplagt tjener lanternen først og fremmet til at skærme lyskilden - som eksempelvis og meget ofte er et stearinlys - mod vind, så lyset ikke går ud. Lygten kan dog også være udformet, så den også i større eller mindre grad beskytter mod snavs, regn, vand og endda stød og slag. Beholderen kan være af metal med glassider, eller eksempelvis af tyndt papir eller rispapir. Beholderen kan også være flettet af eksempelvis bambus med store huller i mønsteret, så lyset trænger ud i flotte mønstre, der nærmest "danser" på de flader, det rammer. Lyskilden er i dag - som ovenfor nævnt - oftest stearinlys, men kan eksempelvis også være elektrisk. Klassiske lanterner har et bærehåndtag, så man kan tage lygten med sig for at lyse op, hvor man går. En super praktisk foranstaltning, der dog er mindre nødvendig, hvis lygten blot skal stå et fast sted og lyse op som lampe.

Lanternefester

Historisk set har lanterner (lygter) haft en enorm betydning for mennesker. Dét at man kunne tage lys med sig, når man bevægede sig rundt og ud i mørket, betød jo, at man ikke var fuldstændig prisgivet og nærmest handlingslammet, når mørket faldt på.
Den dag i dag holdes der stadig blandt andet i børnehaver lanternefester og lanterneoptog om efteråret som en slags optakt til den kommende mørke vintertid. Her går ungerne i samlet flok - evt. med hjemmelavede lanterner - ad en nærmere angivet rute og synger gamle lanternesange og evt. andre vintersange - f.eks. "Her går jeg med min lanterne", "Der er lys i lygten Lillemor", "Lanternesangen" osv., hvorefter alle får lidt rart at spise og drikke, når man atter er kommet indenfor i de varme stuer.

Vi elsker Lanterner!

Hos NORU elsker vi også lygter og lanterner, og vi kan endda også tilbyde dig nogle virkelig lækre nogen af slagsen! Vi har dem både store og små, med og uden bærehåndtag, og vi har dem i de lækreste farver - f.eks. i guldfarvet - og i vidt forskellige materialer og med lige så forskelligt udtryk.
Vores lanterner kommer fra Broste Copenhagen - det borger ikke alene for rigtig god kvalitet, men også for en indretningsstil, som er oppe i tiden og ret afholdt af mange. Vi er sikre på, at du også i vores udvalg kan finde én, som er lige dig!

En lanterne i gave

Skal du til fødselsdagsfest hen over sommeren, eller skal du besøge rare venner eller familie i sommerhuset eller på besøg hos nogen lige inden vinterens komme, så er en flot lanterne en virkelig lækker og anvendelig gave! Giv f.eks. en (eller to i hver sin størrelse) af de fantastisk flotte DISA lanterner til ham, der elsker at omgive sig med lækre og stilrene ting uden for meget pynt. Eller giv hende, der har indrettet sig skønt og moderne med lidt mat guld her og der, en ubeskriveligt flot BODIS eller BODEN lanterne, der matcher hendes stil. Vi har også den perfekte lanterne - FLAX eller ANITA i bambus - til ham eller hende, der holder af naturmaterialer og elsker netop dét udtryk, som flettede bambuslygter i herlige naturlige farver har.
Se vores udvalg af utroligt smukke lanterner længere nede på denne side - der er også en, der passer lige i din stil!