Koffeinfri te

Koffeinfri te - perfekt lige inden sengetid

Velkommen til NORUs store udvalg af rigtig god koffeinfri te! Her er tale om teer, som du uden problemer kan drikke lige inden sengetid uden efterfølgende at måtte ligge vågen det meste af natten. Nogle af dem har endda en direkte beroligende virkning, mens andre er stimulerende, og andre igen virker let udrensende. NORUs koffeinfri teer fås i mange forskellige smagsvarianter og kommer enten i tebreve eller som løs te.

Viser 1-24 af 66 element(er)

Om koffeinfri te

Traditionel te er fremstillet af blade eller nye skud fra teplanten Camellia Sinensis. Den kommer i mange forskellige varianter og omfatter bl.a. sort te, grøn te og hvid te. Ægte te indeholder - udover antioxidanter, vanddrivende stoffer etc. - også koffein, som er elsket af nogen og hadet af andre for sin opkvikkende virkning. Kan man ikke tåle koffein - eller ønsker man af andre årsager at begrænse sit indtag deraf - er koffeinfri te løsningen!

Koffein

Koffein er et stof, som forekommer naturligt i kaffe, te, kakao og cola-nødder. Det øger blodtrykket og pulsen, udvider bronchierne, er urindrivende, øger tarmens peristaltik og er af mange elsket for sin opkvikkende og stimulerende virkning, ligesom det har ry for at kunne styrke effektivitet, opmærksomhed og koncentration. Bagsiden af medaljen er, at et stort indtag af koffein også kan have en række bivirkninger. Koffein kan i nogle tilfælde forstærke virkningen af enkelte typer medicin - blandt andet for astma, KOL og skizofreni - ligesom det kan modvirke effekten af visse beroligende medicintyper. Er man gravid, har man problemer med maven, har man søvnproblemer eller angstsymptomer, eller har man hjerterytmeforstyrrelser eller øget risiko for knogleskørhed, bør man undgå et stort indtag af koffeinholdige fødevarer. Hvis man er glad for kaffe og te er løsningen at supplere - og i nogle tilfælde helt at erstatte - sin almindelige te og kaffe med koffeinfri produkter, der smager mindst lige så godt som de koffeinholdige.

Koffeinfri te er enten almindelig ægte te, som man blot har fjernet koffeinen fra, eller urtete, som alene er baseret på frugt, blomster, urter eller bær, som ikke indeholder koffein. 

Urtete

Fordi urtete ikke indeholder blade fra teplanten, er det egentlig ikke ægte te, men da der er tale om en drik, som brygges efter samme principper som ægte te, har den fået sit måske en anelse misvisende navn derefter. At der ikke er tale om ægte te i klassisk forstand, gør dog ikke nødvendigvis drikken ringere - hverken i smag eller sundhedsfremmende egenskaber - der dog fuldt ud afhænger af de aromatiske krydderurter, blomster, bær, frugter etc., som de enkelte urtete-blandinger er lavet af. 

Koffeinfri ægte te

Foretrækker man den klassiske te-aroma, men kan ikke tåle koffein, er det en god ide at finde sig en teblanding med ægte te, som man simpelthen har fjernet koffeinen fra. Dette gøres enten ved hjælp af vanddamp, vand eller kemikalier. 

Prøv f.eks. Flamingo Vanilla Chai fra David Rio - en chai-blanding med koffeinfri sort te og skønne krydderier. Eller måske Organic Decaf Green Tea fra Clipper er lige noget for dig? Dette er en virkelig delikat, økologisk og fairtrade-mærket grøn te med max. 0,2% koffein, hvor den øvrige koffein er fjernet - uden brug af kemikalier.

Se også vores mange andre varianter af både koffeinfri urteteer og ægte teer nedenfor - vi har helt sikkert også en variant, som passer perfekt til dig.