Balsam

Viser 1-7 af 7 element(er)

Find den rette balsam til dit hår

Balsam kan gøre underværker på træt og livløst hår, give ny glans og vigtig næring til dit hår. Særligt hvis du har langt hår kan balsam være tæt på uundværlig, men det er vigtigt, at du vælger den rette type balsam til dit hår. Vi har her lavet en lille guide, der kan hjælpe dig med at finde den balsam, der passer til dig.

Vælg altid balsam efter din hårtype

Når du skal vælge balsam, skal du først og fremmest vælge en balsam ud fra din hårtype. Er dit hår fint? Har du krøller? Eller hår, der har en tendens til at fedte? Alle disse faktorer er afgørende for, hvilken balsam der vil fungere bedst for dig.

Tørt og ødelagt hår

Er dit hår tørt og ødelagt, fx efter en lang sommer eller en ferie med sol og svømmeture, da skal du gå efter en balsam, der giver dit hår masser af fugt og pleje.

Fedtet hår

Har dit hår tendens til at fedte, skal du gå efter en balsam med rensende effekt og en let balsam, som ikke tynger dit hår ned.

Krøllet hår

Er du så heldig at have krøller, da skal du tænke i fugt – masser af fugt, for at dine krøller for alvor kan komme til deres ret. Her kan du sagtens vælge en mere tung balsam.

Fint hår

Har du skandinavisk og meget fint hår, skal du gå efter en balsam, der er så let som muligt. Ellers risikerer du, at din balsam tynger håret ned og får det til at se fladt ud. Du kan også med fordel gå efter en volumen-balsam, som giver et ekstra løft.

Farvet hår

Har du farvet hår, er det vigtigt, at du vælger en balsam, der er fremstillet specifikt med henblik på at bevare farven længst muligt.

Undgå skadelig kemi i din balsam

Ikke alle typer balsam er lige gode for dig. Du bør særligt være på vagt overfor det stærkt allergifremkaldende stof methylisothiazolinone, forkortet MI. Stoffet bruges som konserveringsmiddel i forskellige plejeprodukter som fx balsam. Det gør, at din balsam har en længere holdbarhed, men det kan desværre også gøre, at du udvikler en allergi mod MI. Har du først fået allergi overfor stoffet, slipper du ikke af med den igen.

Kig derfor altid på ingredienserne i din balsam. Du kan også fælge Forbrugerrådet Tænks anbefaling om at vælge en balsam, der er mærket med Den Blå Krans, som er Astma-Allergi Danmarks mærke – eller gå efter en balsam, der er Allergy Certified. På den måde undgår du det allergifremkaldende stof MI.

Vælg gerne en økologisk balsam

Vil du være helt sikker på at få en balsam uden skadelig kemi, vil en økologisk balsam være et godt valg for dig.

Køber du plejeprodukter, der er produceret i Danmark eller i et andet EU-land, er du sikker på, at produkterne holder sig under EU's tilladte grænseværdier for tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, til glæde for dig selv, dem du holder af – og miljøet, naturligvis.