Gavekurve

Viser 1-14 af 14 element(er)

Gavekurve - skønne lækkerier for enhver smag!

Orker du ikke at bruge oceaner af tid og krudt på at forsøge at finde den helt rigtige gave? Så tag et kig på NORUs færdigpakkede gavekurve! De er super populære og fyldt til randen med virkelig lækre produkter - og så pynter de og tiltrækker sig gevaldig opmærksomhed på gavebordet!

Når du vælger en gavekurv fra NORU slipper du ikke bare for at skulle lægge hjernen i blød, finde på en passende gave til den aktuelle anledning og spurte rundt i butikker for at indkøbe den. Hvis du ønsker det, kan vi også sagtens uden yderligere beregning håndskrive en personlig hilsen fra dig. Og vi pakker naturligvis også din gavekurv i flot cellofan, som får gaven til at tage sig lækkert og festligt ud. Og sidst men ikke mindst, så kan vi levere din gavekurv ret hurtigt. Eller du kan selv komme forbi vores lager i Filmbyen for at hente den, hvis du opholder dig i nærheden - læs meget mere om levering og fragt i bunden af siden.

NORUs færdigpakkede gavekurve

Det er vores påstand, at vi har en gavekurv til næsten enhver anledning! Vi har i hvert fald gjort os umage for at sammensætte skønne og indbydende gavekurve til alle tænkelige lejligheder. Tag selv et kig på alle vores gavekurve her på siden.

Vi har udvalgt nogle af vores allerlækreste produkter fra vores egne yndlings-brands til gavekurvene, heriblandt produkter fra Almuegaarden, Wally and Whiz, NUTE, Clipper, Min Yndlings Te, Estate Coffee, Farm Mountain, Ruds køkken, Barù, Himmelstund etc. Vi har sammensat produkterne, så de supplerer hinanden rigtig godt - og tager sig fantastisk ud sammen. Og vi arrangerer det hele i en lækker gavekurv af pap, som vi har lagt et lag fyld i bunden af, så de enkelte dele i kurven dels tager sig flot ud, men også så tingene ikke ligger og rasler rundt imellem hinanden. Det ser både godt ud og er praktisk. Og vi slutter - som ovenfor nævnt - det hele af med indpakning i festlig cellofan.

Eksempler på NORU's lækre og indbydende gavekurve

Te Julekurv (lille eller stor)

Skønne og hyggelige gavekurve, der emmer af jul! I den lille kurv finder du herlige juleteer, en slikstok og fantastiske vingummier i juleindpakning fra Wally & Whiz. I den store kurv finder du også julete samt de lækreste kirsebær i rom fra Hybengaarden, herlig gløgg Meyers og meget andet super lækkert. Kurvene egner sig i øvrigt fantastisk som værtinde- og mandelgaver!

Kaffe & Sødt Gavekurv

En skøn gavekurv til kaffeelskeren, der ellers har alt. Med denne kurv får man stor forkælelse med skønne kaffer fra Farm Mountain og Estate Coffee, dejlig kaffesirup og herligt sødt i flere varianter.

Likør Gavekurv

En herlig gavekurv med den mest fantastisk lækre franske kastanjelikør fra Jean Gauthier, smørbagte småkager i flot dåse og andre skønne søde og helt uimodståelige sager fra Karamelleriet og Barú.

Kærlighedskurv (lille eller stor)

Virkelig delikate gavekurve med masser af forkælelse. Den lille kærlighedskurv indeholder både lækker kaffe og te af høj kvalitet samt søde lækkerier fra Almuegaarden og The Mallows. Den store kærlighedskurv er spækket til randen med dejlig kaffe og te fra hhv. Estate Coffee og Te specialisten samt skønne søde og salte sager fra blandt andet Joe & Seph's, Nøddehuset og Wally & Whiz. Disse gavekurve egner sig til enhver lejlighed, hvor du gerne vil glæde, give opmærksomhed til eller opmuntre en, du elsker. Og så er de intet mindre end perfekte på Valentinesday, til fødselsdagen og til jul!

Gin & Tonic Gavekurv

Gavekurven til ham eller hende, der bare elsker Gin & Tonic! I kurven finder du ekstra lækker gin fra Big Farm Boys og et par helt fantastiske tonicvand fra Fever-Tree til skønne Gin tonics af høj kvalitet. Vennerne vil elske denne gavekurv!

Rom & Cola Gavekurv

Gavekurven til ham eller hende, der ikke kan få nok af rom og cola. Her kommer ingredienserne til ekstra skønne cocktails i høj kvalitet. I kurven findes ikke alene en virkelig skøn 15 års X.O. rom fra Big Farm Boys men også hele fire dejlige Madagascan Cola fra Fever-Tree. En virkelig populær gavekurv til venner og veninder.

Mandekurv

En herlig gavekurv til ham (eller hende), der elsker lækker grillmad efterfulgt af en god stærk kop kaffe og lidt sødt. I denne kurv har vi pakket udsøgt øl-sennep fra Pazil, delikat ketchup fra Stokes, virkelig skønne kaffer samt ikke mindst Peter Larsen iskaffe og super delikate bolsjer. Alt er i bedste kvalitet og kan trække ethvert grill-måltid i baghaven op på et helt nyt niveau. Supplér evt. med et par af vores helt fantastiske øl fra Cottage Delight - så er der ikke et øje tørt.

Pak din egen gavekurv

Der kan naturligvis være anledninger, som vi ikke lige kunne forestille os, da vi sammensatte vores gavekurve. Har du brug for en særlig gavekurv til en helt speciel anledning, er du meget velkommen til selv at sammensætte din gavekurv fra NORU - se evt. vores idéer til små og større gaver i forskellige anledninger, hvis du har brug for lidt inspiration til at finde de helt rigtige gaver til kurven.

Vi har alverdens forskellige dejlige ting og sager, som gør sig fantastisk i en gavekurv, men husk at gavekurve gør sig ekstra godt, hvis de indeholder lidt af hvert fra forskellige varekategorier. Gaverne i kurven må altså godt være sammensat, så der både er noget drikkeligt, noget at drikke det af, noget koldt og noget varmt, noget stærkt, noget sødt osv. Det gør gavekurven spændende og dejlig at modtage. Og vi skriver naturligvis også gerne en personlig hilsen fra dig til den kurv, som du selv har sammensat. Det eneste du skal gøre er at vælge en stor eller lille kurv, vælge dejlige ting til gavekurven, skrive i kommentarfeltet, hvad du gerne vil have skal stå i en evt. personlig hilsen og foretage bestilling og betaling. Derefter går vi i krig med at samle hele herligheden til en dejlig gave og pakke den fint ind for dig!

Gavekort

Er du i tvivl om, hvad du vil putte i din gavekurv, kan du evt. vælge at putte noget i, som de fleste vil kunne lide og kan bruge - eksempelvis en lækker pose kaffe og lidt eksklusiv chokolade - og så tilføje et gavekort til NORU, så gavemodtageren selv kan vælge resten af gaven. Det ser super flot ud i en gavekurv - faktisk langt bedre, end når gavekortet blot er lagt i en kuvert.