Glögg
Er der noget skønnere end et glas skoldhed hvid eller rød gløgg, når vinden rusker og river i træerne udenfor, og man har pakket sig ind i tæpper for at hygge i et sofahjørne? Eller når man mødes med gode venner og familie til varme æbleskiver og julehygge en iskold advents-søndag i december?
Du kan bruge timer og masser af sikkert spændende ingredienser på at lave din egen helt specielle gløggekstrakt. Eller du kan gøre det temmelig meget lettere for dig selv ved at smage dig frem til en rigtig lækker gløgg-ekstrakt, som er lige dig. Den kan du bruge som den er, eller som du kan bygge videre på den!
Hos NORU har vi de - efter vores egen mening - absolut allerbedste gløgg-ekstrakter og -mix til prisen! Du skulle tage at prøve dem, for med dem får du uforfalsket vinterhygge og juleglæde på flaske!
Krydderier
100 gram
Historie og helse
Det vides ikke helt nøjagtigt, hvor og hvordan den skønne varme julegløgg opstod. Så længe man har lavet vin, har man dog formodentlig også lavet varme drikke med vin. Det vides i hvert fald, at man i det antikke Grækenland yndede at tilsætte sukker og spændende krydderier til varm vin. I Frankrig drak man varm cognac med smeltet sukker eller karamel. Og i Nordeuropa har man også igennem tiden drukket varm vin med forskellige krydderier, sukker, sirup, honning, tørrede bær og/eller bær- og frugtsaft.
Navnet gløgg kommer af det svenske "glögg", men der er altså ikke noget, der tyder på, at den gode traditionelle julegløgg nødvendigvis stammer fra Sverige som sådan. I det råkolde Skandinavien giver det dog mening, at man - særligt ved vintertide - tilbereder hede, krydrede og søde drikke at varme sig på. Gløgg laves på ingredienser, som hurtigt giver en forfrossen krop varmen, og samtidig giver den et sandt vitaminboost. Det skyldes både den varme vin, den evt. tilsatte spiritus, de stærke udtræk af varme krydderier som kanel, ingefær, kardemomme, stjerneanis og nelliker samt den varme og vitaminrige appelsin-, æble-, solbær- og/eller hyldeblomstsaft. I øvrigt sover man også fantastisk godt ovenpå et glas varm julegløgg!
Kort sagt: Varm vin med krydderier er styrkende, og dermed noget som især udmattede, frysende, blege og vitamin-hungrende nordboer kan nyde rigtig godt af. Og sådan har det vist altid været…
NORUs gløgg-produkter
Hos NORU har vi håndplukket nogle ret fantastiske gløgg-varianter, som vi med stolthed kan tilbyde vores kunder. Her er tale om både gløgg-ekstrakter, sirup og gløgg-mix, som er sammensat, så de tilfører helt vidunderlig smag til den hjemmelavede vintergløgg.
Meyers - Æblegløgg
En helt vidunderlig æblegløgg-ekstrakt med brændt sukker, muskat, ingefær, kanel, nellike, kardemomme og allehånde. Den dejlige og smagsrige ekstrakt skal tilsættes god æblemost eller lækker alkoholfri æblecider inden opvarmning. Og så skal man naturligvis også huske at tilsætte hakkede smuttede mandler samt måske friske æbletern i stedet for rosiner. Skal det være en gløgg med alkohol til voksne, anbefaler vi, at den desuden smages godt til med en god rom, calvados eller cognac. En lidt anderledes og vildt lækker gløgg!
Meyers - Rød Gløgg
En super lækker gløggekstrakt til traditionel rød julegløgg. Den er lavet på fantastisk velsmagende søde kirsebær fra Stevns og er blandt andet tilsat kanel, anis og nelliker. Denne lækre gløggekstrakt fortjener at blive blandet med god rødvin og lidt tilsvarende mørk rom inden opvarmningen. Dermed får du en helt fantastisk julegløgg af meget høj kvalitet. Og husk nu mandlerne og rosinerne - også disse må meget gerne være af ekstra god kvalitet! Skal det være fancy og lidt anderledes, så erstat dem evt. af tørrede kirsebær og hakkede, usaltede og letristede cashewnødder. Har du overskud til det, så læg de tørrede kirsebær i en god mørk rom eller cognac en dags tid, inden de skal anvendes i den lækre røde gløgg.
North Oak - Spicy Orange Glögg OAK
En spændende, anderledes og lækker ekstrakt til appelsingløgg. Gløggekstrakten indeholder både appelsin- og æblesaft samt dejlige vinterkrydderier. Den kan bruges både til lys og til rød gløgg. Tilsæt blot hvidvin eller rødvin - samt måske lidt super lækker Cointreau - efter smag. Husk også inden opvarmning at tilføje lyse rosiner og gode mandler. Og så vil den lækre appelsingløgg ikke blive mindre god af små skiver appelsin med skal. Husk dog at anvende økologisk dyrkede appelsiner, da de konventionelt dyrkede kan være sprøjtede.
Te Specialisten - Gløggmix
En fuldstændig fantastisk lækker krydderiblanding til din hjemmelavede gløggekstrakt! Krydderiblandingen består af velduftende kanel, nellike, hel kardemomme og tørrede appelsinskaller. Når du skal lave din egen delikate gløggekstrakt, kan du f.eks. koge krydderierne sammen med vand, saft og skal af citron og appelsin samt sukker i ca. 10 minutter. Derefter tages blandingen af varmen, og krydderierne sis fra. Når det er gjort, har du din egen lækre ekstrakt til hjemmelavet gløgg med eller uden alkohol. Tilsæt blot saft eller vin samt rosiner og mandler, og varm din gløgg op uden ligefrem at koge.
Den herlige krydderiblanding kommer i en fin cellofanpose.
Te Specialisten - Gløggmix i stofpose
Her er tale om samme lækre kraftige krydderiblanding til gløggekstrakt, som er beskrevet lige ovenfor. Der er bare kun halvt så meget i posen. Til gengæld kommer den i en virkelig hyggelig stofpose med hvide og røde tern. Den pynter gevaldigt og skaber den hyggeligste julestemning, når den står fremme på køkkenbordet. Og så gør den søde pose den ekstra velegnet som dejlig værtindegave sammen med en flaske god rød- eller hvidvin. Eller måske sammen med en flaske god rom, som jo også er helt fantastisk i gløgg?
Samsø Ladkøkken - Julesirup
En helt specielt lækker og meget juleagtig dansk sirup, som er super god i mange forskellige retter og drikkevarer - og altså også er fantastisk i hvid julegløgg. Bland 1 del sirup med 2 dele god tør hvidvin, tilsæt æbletern, store lyse rosiner (der meget gerne må have ligget i lys rom eller cognac et døgns tid inden), mandelsplitter, et par stænger kanel, stjerneanis og andet, som du gerne vil have i din gløgg, og varm det hele op næsten til kogepunktet. Til børn eller andre, der ikke tåler alkohol, erstattes hvidvinen med god æblesaft/æblejuice.
Et lille tip eller to
Husk, at gløgg også godt må drikkes i november og januar - og på alle andre årstider end lige om vinteren. Og husk også, at gløgg - ligesom klassisk rødvins- eller romtoddy - lindrer på forunderlig vis, når man har reddet sig en gedigen vinterforkølelse eller influenza!
Velbekomme!