Når først du får fingre i Travel Tumbler fra Kinto, så vil du aldrig lede efter et ordentlig termokrus mere. Det her simpelthen det bedste termokrus du kan få mellem hænderne!
Det her er termokruset til dig, der er på farten. Størrelsen på kruset gør at det passer ned i de fleste kopholdere. Både i bilen, men også f.eks. på barnevogsstyret, cyklen eller hvor du har dine kopholdere henne. Kruset er også rigtig rart at holde på. Ikke for stort og ikke for lille. Bare en god størrelse der passer i hånden på de fleste.
Selve kruset er lavet i holdbart 18-8 rustfrit stål, der ikke ruster ret nemt. Det er den mest holdbare termokop vi har haft mellem hænderne og den kan holde i mange, mange år.
Kruset er dobbelt-vægget med vacuum mellem inder- og ydervæggen der sørger for at varmen ikke overføres til ydersiden af kruset. Der er et smart lag folie rundt om den inderste væg der reflekterer varmen tilbage i koppen, hvilket er medvirkende til at kruset er så fantastisk til at holde på varmen - eller kulden. Faktisk holder kruset en temperatur på over 65° eller under 8° i 6 timer uden problemer!
De farvede krus er belagt med en pulver lakering på ydersiden, der modvirker ridser. Det er altså ikke nemt at ødelægge disse krus ved et uheld.
Derfor skal du eje en Travel Tumbler
Kinto har virkelig tænkt over detaljerne, da de udviklede dette krus. Det har nemlig en vanvittig smart åbning i toppen. Du skruer blot låget af og kan derefter drikke fra ALLE sider af koppen. Også uden at drikken vælter ud over det hele.
Slut med at sidde i bilen og fumle rundt for at finde det lille drikkehul på din kop, nu er det bare at drikke løs.
Bruger du kruset til kolde drikke? Her sørger låget også for at isterningerne bliver nede i kruset, så du ikke skal sidde og kæmpe med ikke at få dem i munden.
Lukningen på termokruset sørger for at kruset holder HELT tæt. Faktisk holder kruset sig så tæt, at vores kunder ind imellem synes at der bliver holdt for godt på varmen. "Jeg havde måske håbet på at min kaffe var kølet lidt af", har vi hørt en kunde sige. Ja, men ikke med en Travel Tumbler.
Den tætte lukning gør også at du slipper for at den sidste lille sjat ligger i toppen, eller at kruset skal i en pose, for at den ikke render ud i din taske. Du kan simpelthen have termokruset med overalt!
Vedligehold af dit termokrus
Der er ikke meget vedligehold af din Travel Tumbler, men du kan selv gøre lidt for at kruset kommer til at holde i mange år.
Undgå at putte kruset i opvaskemaskinen og lad være med at vaske det med ståluld eller andet med ru overflade (heller ikke de der små grydesvampe). Kruset er heller ikke så glad for mikroovne, almindelige ovne og åben ild, så ikke noget med at varme vand i kruset i mikroovnen.
Kruset er heller ikke så glad for tøris og kulsyreholdige drikke. Når du lukker termokruset tæt til, vil der opstå et vacuum - og har du fyldt kruset med sodavand kan du risikere at det udvider sig og kruset derved går i stykker.
Skulle der opstå rust i kruset, så kan du fjerne det ved at hælde varmt vand i kruset og tilsætte citronsyre i forholdet 10:1 (altså 10 gange så meget vand som citronsyre), Lad det stå i 2 - 3 timer og vask det herefter med en blød svamp. Skyl rigeligt efter, så der ikke sidder rester i kruset.
Brug dit termokrus hver dag
Det er oplagt at bruge kruset hver dag når du tager til arbejde, studie eller bare skal ud af døren.
Men faktisk så kan du bruge kruset til næsten alle lejligheder.
Når du skal på sheltertur, er det oplagt at have din Travel Tumbler med. Det er nemt at brygge te ude i skoven, men faktisk så er det lige så nemt at brygge kaffe! Du skal blot have den smarte Cafeor Dripper fra Hario med, så er du klar med lækker friskbrygget kaffe. Rejsebryggeren passer også på en Travel Tumbler og den fylder ingenting i vandrerygsækken. Så nyd din lækre varme kaffe - også flere timer efter du har brygget den. Helt perfekt når du er på vandretur.
Skal du til stranden, bliver du også glad for din Travel Tumbler. Du fylder bare isterninger i og vand - eller hvad du nu har lyst til at blive kølet ned med. 6 timer på stranden er ingen sag for kruset og du har noget koldt at drikke på hele turen.
Mål på termokruset: Kruset måler 7 cm i diameter og er 17 cm højt.