Badeværelsesudstyr
Vi bruger mere tid på badeværelset, end vi måske lige umiddelbart går og tror, og derfor er det vigtigt, det er et behageligt sted. Dét er desuden også vigtigt, fordi badeværelset er det sted i hjemmet, hvor vi er mest sårbare.
Badeværelsesudstyr er den nemmeste måde at gøre rummet mere hjemligt og hyggeligt. Læs mere om det her og se vores oversigt af lækre produkter fra udvalgte forhandlere, så du kan forvandle hjemmets vigtigste rum!
Hvad er badeværelsesudstyr?
Badeværelsesudstyr er alt fra pæne sæbedispensere til bløde håndklæder. Det kan være dekorationer, som ikke er strengt nødvendige, fx en keramisk sæbedispenser, til de ting, der gør badeværelset mere behageligt at være på – som duftpinde.
Udstyr til badeværelset er oftest en praktisk tilføjelse, som også vælges med et æstetisk formål. En vasketøjskurv ved siden af brusenichen er for eksempel en smart tilføjelse, og med det rigtige design kan det også være behageligt at se på.
På et badeværelse er duftpinde desuden gode at have, særligt hvis badeværelset også er toilettet. Lugte kan være forstyrrende, når vi prøver at slappe af, og duftpinde kan hjælpe, mens der bliver luftet ud.
Derfor er badeværelsestilbehør værd at lægge omtanke i
Det er selvfølgelig nemmere bare at købe sæbe i en plastikdispenser, som kan smides ud bagefter, eller at vælge den billigste vasketøjskurv på markedet. Men der er en rigtig god grund til, at du skal lægge omtanke i det, når du kigger på badeværelsestilbehør.
På badeværelset er det nemlig vigtigt at kunne slappe af. Det er essentielt for nogle af de kropslige funktioner, der forløber på et badeværelse, men også en fordel rent psykisk.
Badeværelset skal helst være en oase, hvor du, helt bogstaveligt, tør gå nøgent rundt og stadig være helt rolig. Gode dufte, æstetisk velbehag og generel god funktion er tre nøgler, der kan forvandle dit badeværelse fra et almindeligt vådrum til et sted, hvor man kan få en pause og trække vejret.
Dit badeværelse kan forvandles til en spa, hvis du lægger tanke i valget af tilbehør.
Sådan finder du det bedste badeværelsesudstyr
Det, du skal se på, når du vælger udstyr til badeværelset, er funktion og design. Det vigtigste vil altid være funktionen; et vægophæng til en sæbedispenser er et komplet spild af penge, hvis den ikke fungerer ordentligt.
Men du skal også kunne lide at se på det, du køber. Hvis du kan holde en vis tone på badeværelset, bliver det nemmere for hovedet at slappe af og komme ned i tempo.
Det kan være en fordel at vide, hvilke metaller eller metaltoner er til stede på badeværelset. Er brusehovedet af messing? Så kan et vægophæng i messing måske være en flot tilføjelse! Det samme gælder farver: Hvis dit bruseforhæng er i fine, lilla nuancer, kan du med fordel vælge en sæbedispenser og nogle håndklæder med samme tone, så det hele bliver strømlinet.
Du kan have sjov med at dekorere dit badeværelse og forvandle det – vælg de ting, du selv kan mærke giver dig en indre ro, så kan det ikke gå helt galt.