DASH

Hvad stiller du op på en varm sommerdag, hvor du i dén grad har brug for en iskold sodavand med god smag og masser af bobler, selvom du egentlig slet ikke har lyst til at slukke tørsten i sukkerholdige drikke? Eller på de lange arbejdsdage, hvor du har brug for noget koldt og lækkert at drikke, som ikke bare er kedelig vand, men på den anden side heller ikke er spækket med sukker, sødemidler og kunstige tilsætningsstoffer? Drik DASH Water!

Hvad er DASH Water?

DASH Water er vidunderlige læskedrikke, der minder om sodavand af allerbedste slags, men er helt uden sukker, mærkelige og usunde sødemidler og kunstige tilsætningsstoffer af enhver art! DASH Water laves af frisk og rent kildevand, som tilsættes saft af sund og lækker frugt og bær, der ellers kasseres alene fordi de har en "forkert" facon, er skæve etc. Her er tale om fin, helt frisk og velsmagende frugt, der bare er sværere at sælge, fordi det ikke er lige så smukt at se på som anden frugt. Sluttelig tilsættes drikken i øvrigt masser af herlige bobler, som gør den ekstra frisk, delikat og ikke mindst genial at slukke tørsten i.

Fantastisk frisk smag

Dash Water laves med masser af lækker frisk frugt og bær, som er af høj smagsmæssig kvalitet, men som frasorteres, alene fordi de er grimme i faconen og derfor ikke kan sælges! Hos DASH går man op i reduktion af madspild, og DASH Water er et strålende eksempel på, hvordan man kan fremstille produkter af varer, som ellers ville blive kasseret, selvom de er helt friske og gode.

Smagen er rent ud sagt fantastisk! Det smager ikke som sodavand, der jo almindeligvis indeholder enorme mængder sukker eller sødemidler. Den milde og delikate sødme i vandet kommer alene fra den frugt og de bær, som det er beriget med, hvilket giver utrolig lækker og lidt forfinet smag til det boblende vand. Til gengæld læsker det mindst lige så godt som sodavand, men smager en hel del bedre end eksempelvis danskvand og mineralvand uden smag.

Nul kalorier

Der er ikke tilsat sukker til de lækre DASH Waters. De er altså alene sødet med det naturligt forekommende sukker, der nu engang er i den friske frugt og de bær, som anvendes som smagstilsætning til de lækre vand. Det giver en fin og meget mild sødme og gør de lækre DASH Waters aldeles kaloriefri. Noget som vi er mange, der værdsætter stort!

Ansvarlighed og miljøbevidsthed

Reduktion af madspild

I Storbritanien, hvor DASH Water fremstilles, kasseres mere end 40% af al den frugt og grønt, der dyrkes. En stor del af dette kasseres alene fordi det har fået en grim eller unormal facon, har en grim skal etc. Der er altså tale om seriøst madspild, og derfor har man hos DASH valgt netop at anvende sådan frugt til sine produkter. Den fejler nemlig intet andet end at være grim, skæv, knubbet i skallen eller lignende. Og ved at bruge sådan fuldstændig frisk og anvendelig frugt og bær er man med til at reducere det alvorlige fødevarespild i landet.

Kontrol med udledning af CO2

Hos Dash har man desuden gjort en aktiv indsats for altid at have styr på, hvor meget CO2, der udledes ved produktionen af Dash Water. Og man står ved og tager ansvar herfor, ligesom man oplyser tallene til forbrugerne. På den måde sikrer man, at man løbende kan holdes op på tallene, og man skaber også intern konstant fokus på løbende at foretage justeringer, således at CO2-udledningen bliver så minimal, som overhovedet muligt.

Genanvendelig emballage

Ingen DASH Water produkter emballeres i plastik! De fyldes alle på enten genanvendelige aluminiumsdåser eller tilsvarende glasflasker. Det er super smart, for det betyder, at der ikke løbende skal produceres ny emballage til produkterne - med deraf følgende stort energiforbrug som konsekvens. Dåserne og flaskerne anvendes igen, igen og igen, så længe forbrugerne husker at aflevere dem til genbrug i stedet for blot at kassere dem, når de er tomme. Alle DASH forbrugere opfordres derfor inderligt til at huske at aflevere den tomme emballage til genbrug!

Hvad kan man bruge DASH Water til?

Udover at DASH Water er virkelig delikat og giver stor mening at slukke tørsten i, så er det også intet mindre end genialt i diverse cocktails, hvor man ellers anvender dansk- eller mineralvand. Det kan f.eks. være i de evigt populære Mojitos, Tom Collins, Gin Fizz etc. Også i alkoholfri drinks - f.eks. med lime, flormelis, isterninger og masser af friske bær eller f.eks. med rabarbersirup og knust is - er dette lækre brusende vand med delikat frugtsmag nærmest perfekt. Prøv dig selv frem med at lave herlige drinks og cocktails med de lækre boblevand fra DASH! Der er masser af muligheder.

Et par sejlivede myter om kulsyre

Er kulsyre er skadelig for tænder og knogler?

Der er en meget ihærdig myte, der går på, at vand med kulsyre ikke er sundt - på grund af kulsyren. Det påstås - blandt andet af visse tandlæger - at indtagelse af kulsyre giver skader på tænder og knogler. Dette er iht. Samvirke, der har interviewet en overtandlæge på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, ikke korrekt! Det er nemlig ikke kulsyren, der er skidt for tænder og knogler, men derimod andre ting i mange drikke med kulsyre, som kan være skadelige for blandt andet tænder. Eksempelvis tilsat sukker og ikke mindst citronsyre, der virkelig ikke gavner hverken tænder eller knogler på nogen måde.

Tilsat sukker finder du ikke i DASH Water, og den citronsyre, der forekommer i drikkene, kommer fra frisk citrusfrugt i så små mængder og i så ukoncentreret form, at den med al sandsynlighed heller ikke skader tænderne. I hvert fald må den skade tænderne i langt mindre grad, end hvis man spiser appelsiner og clementiner, hælder citronsaft på makrelmaden, drikker juice og bruger limesaft i sin salatdressing - altsammen ting, der indeholder langt større mængder citronsyre.

Mætter kulsyre?

En anden påstand er, at vand med bobler mætter, hvis man indtager det lige inden et måltid. Denne myte kan faktisk godt have rod i virkeligheden, for i almindelighed spiser man mindre, når man har drukket f.eks. danskvand lige inden måltidet. Det kan være, at årsagen er, at boblerne i sig selv fylder ekstra i mavesækken. Sandsynligheden taler dog for, at det simpelthen bare handler om, at når man fylder noget - også vand - i en sulten mave, ja så fylder det, og så skal der ikke nær så meget mad til, før man bliver mæt. Så egentlig tror vi ikke, at det handler om kulsyren, men bare om det at hælde noget i maven, som tager en del af pladsen og derfor gør, at man hurtigere føler sig mæt.

Både DASH Water og almindelig danskvand og postevand er godt, hvis man gerne vil spise mindre - netop fordi der ingen kalorier er i. Dermed fylder man ikke maven med masser af kalorier fra eksempelvis sodavand eller saft med det formål at spise mindre. Det giver jo ikke megen mening at fylde maven med kalorier fra sodavend for at spise færre kalorier under måltidet... Konklusionen er: Drik gerne masser af DASH Water (der bare smager så meget bedre end almindelig danskvand og postevand), når du skal slanke dig, og derfor gerne vil begrænse, hvor meget mad du indtager til måltiderne!

DASH Water er fantastisk læskende, har en super delikat smag og kan nydes af alle! Og så er den altså kaloriefri og fri for enhver form for kunstig tilsætning. Prøv den!