Samsø Landkøkken
I Danmark har vi tradition for at producere lækre marmelader, syltetøj, frugtsirupper, saft og meget andet af de lækre frugter og bær, som findes i naturen. Det smager fantastisk, og så er det almindeligvis spækket med sol, sommer og masser af vitaminer. Sådan er det også med kvalitetsprodukterne fra det herlige Samsø Landkøkken!
Der er ingen produkter.
Håndlavede specialiteter med indbygget sol og varme
Siden 2007 har man i Samsø Landkøkken fremstillet vidunderlige specialiteter med råvarer fra skønne Samsø. Produkterne - blandt andet lækre frugtsirupper, spændende eddiker, kryddersalte, gastrik, olier, syltetøj og særlige sennepper - er ikke alene af meget høj kvalitet, men også håndfremstillede.
Udover, at man i Samsø Landkøkken kæler for detaljerne, så skyldes den høje kvalitet og fantastiske smag i produkterne også Samsøs placering på danmarkskortet. Øen ligger, så klimaet er en anelse mildere end i resten af landet. Dette giver sig blandt andet udtryk i, at bær, frugt og grøntsager ofte får mere sol og dermed almindeligvis også har langt mere kraft og sødme i smagen. Derfor er grønt fra Samsø nærmest perfekt at lave smagsrige specialiteter af!
Sådan startede eventyret
Samsø Landkøkken startedes i 2007 af Annelise og Kim, der havde en souvenirbutik i Ballen havn. De oplevede igen og igen, at kunderne efterspurgte delikatesser og særlige specialiteter fra Samsø. På daværende tidspunkt var der ikke på øen særligt mange seriøse producenter af lokale specialiteter. Derfor valgte Annelise og Kim at tage springet og etablere Samsø Landkøkken. Dermed blev grunden lagt til et skønt eventyr med fremstilling af lutter velsmagende håndlavede gourmet-produkter, som først og fremmest var lavet af lækre samske råvarer. Og både inden- og udenlandske turister strømmede til for at få fingrene i virksomhedens vidunderlige sirupper, eddiker, olier og alt det andet, som har gjort Samsø Landkøkken yderst populær.
I dag forhandles herlighederne fra Samsø Landkøkken ikke alene rundt om i hele Danmark, men også i resten af Skandinavien.
Spændende generationsskifte
Da 2020 startede, blev Samsø Landkøkken overtaget af Philip og hans hustru Katrine. De har med deres datter levet på Samsø siden 2017, hvor de startede spisestedet Samsø Madsnedkeri, der også producerer delikat ketchup og lignende kolde saucer. Philip driver stadig spisestedet og produktionen af ketchup m.m., men har nu altså også kastet sig over fremstilling af de mange lækre specialiteter i Samsø Landkøkken. De to virksomheder er nu placeret på samme adresse, og de komplimenterer hinanden perfekt. I Samsø Landkøkken producerer man fortsat dejlige specialiteter med traditionelle smage. Og i Madsnedkeriet fremstiller man delikatesser, som i højere grad følger de globale mad-trends. Det hele bliver gjort med kærlighed til de lokale råvarer og med stor forståelse af samme.
Samsø Landkøkken hos NORU
Hos NORU er vi mere end begejstrede for de dejlige håndlavede produkter fra Samsø Landkøkken. Derfor synes vi også, at de skal introduceres for vores kunder, som vi er sikre på vil komme til at holde lige så meget af lækkerierne fra Samsø. I første omgang har vi nøje udvalgt og håndplukket en række frugtsirupper. Dem er vi temmelig sikre på, at vores kunder også vil finde fantastiske. De smager ganske enkelt himmelråbende godt, og så er de - som ovenfor beskrevet - lavet med stor kærlighed til lokale råvarer. Få yderligere information om de enkelte sirupper, ved at klikke dig ind på dem.
Anvendelsesmuligheder
De skønne frugtsirupper fra Samsø Landkøkken har næsten uanede anvendelsesmuligheder. Brug f.eks. skøn hindbærsirup i delikate cocktails med god spansk hvidvin med eller uden bobler, velsmagende vodka, gin af god kvalitet og lækker lys eller måske især mørk rom. Eller giv din hjemmelavede limonade et skønt pift med eksempelvis lidt solbærsirup. Du kan naturligvis også bruge de herlige sirupper i desserter. Vend f.eks. lidt lækker jordbærsirup forsigtigt rundt i din flødeskum til lagkage, og brug lyserød rabarbersirup i mousser, geléer og glasurer til kager. Også pandekager - og is - smager helt fantastisk med lidt lækker frugtsirup.
Du kan også anvende frugtsirup i andet end kager, cocktails og desserter. De gode sirupper fra Samsø Landkøkken er f.eks. virkelig skønne i salatdressinger med god koldpresset rapsolie, lidt limesaft og salt og peber.
Som noget helt særligt kan vi hos NORU tilbyde en helt eminent julesirup fra Samsø Landkøkken. Den er super anvendelig til eksempelvis æbleskiver og ikke mindst i varm gløgg med eller uden alkohol. Prøv også at servere den til julemiddagens risalamande - til de familiemedlemmer og gæster, der bare ikke bryder sig om tyk kirsebærsauce med hele eller halve bær.
Kort sagt, sirupperne fra Samsø Landkøkken kan anvendes i og til mange forskellige retter, drikke og desserter. Prøv dig gerne frem - vi er sikre på, at der er endnu flere muligheder, end vi har ridset op ovenfor.