Pift op i sommerhuset!

Sommerhuse har det med at tiltrække alle de møbler og genstande, som vi - og vores venner og familie - ellers har kasseret og udelukket fra vores hjem. Dette fordi vi synes, at de er udtjente, men ikke nødvendigvis lige til at kassere. Det er vist nærmest en naturlov, at sommerhuse tiltrækker gamle tæpper, udtjente stole med træt betræk, bulede kaffe- og tedåser, ridsede glas og tallerkener og bestik, der ikke lige passer sammen. For meget af det kan jo egentlig godt bruges endnu - vi gider bare ikke have det længere i vores hjem og har derfor investeret i nyt. Det kan være rigtig hyggeligt, men i længden bliver det let til ærgrelse over de måske ikke altid så smukke og anvendelige ting, vi har omkring os i sommerhuset. Men det er der råd for!

Skab hygge og idyl

Vil du gerne pifte dit sommerhus op uden ligefrem at skulle lave en total makeover, så overvej simpelthen at investere i f.eks. nogle få virkelig lækre tekstiler, smukke og anvendelige lanterner, nye glas, praktiske kurve, skønt bestik, lækre blomsterkrukker, lysestager og gode køkkenmaskiner. På den måde får dit fritidshus tilført et skud ny skønhed og funktionalitet her og der, og kommer til at fremstå og føles meget federe og hyggeligere. Uden at det i øvrigt kræver større investeringer eller masser af fritid til omrokeringer og istandsættelse. Husk især de ting, der skaber hygge og idyl - også f.eks. smukke stearinlys og gode puder og hynder. Så er du kommet rigtig langt.

Herunder får du NORUs bud på 10 fede ting at pifte dit sommerhus op med, men husk også selv at gå på jagt i vores webshop - der vil du kunne finde masser af andre lækre ting, som kan være med til at realisere din drøm om verdens skønneste sommerhus.

10 nye skønne ting til sommerhuset

  1. Verdens flotteste vandkander. Vandkander skal der til i ethvert sommerhus! Men....hvem har sagt, at vandkander skal være lavet af grim skriggrøn, orange eller brun plast? Hos NORU kan du få verdens lækreste vandkander - simpelthen! De er super praktiske og kommer i forskellige størrelser og med vidt forskelligt udtryk. Og så pynter de gevaldigt både uden- og indenfor i sommerhuset. Lad dem endelig stå fremme på terrassen og i stuen, for udover at være praktiske skaber de tillige den skønneste hygge.
  2. En lækker tekande - måske endda også med tilhørende krus, der passer til stilen i dit sommerhus. Der er ikke noget så deprimerende som en træt tekande - måske med skår og afslag her og der, og indvendigt med gamle belægninger, som ikke lige har været til at få af. Find selv en lækker ny tekande i vores udvalg af fede ting til hjemmet og sommerhuset.
  3. Et par nye duge - måske i kombination med lækre stofservietter i farver og stil, som passer til både spise- og havebordet. Det er super lækkert at have nogle pæne, uplettede og måske endda ikke så stryge-krævende duge i sommerhuset. De kan lynhurtigt danne basis for et virkelig smukt middagsbord, når vennerne lige pludselig lægger vejen forbi for at hilse på.
  4. Gode krydderier, lækre olier og dejlige saucer og dressinger af ordentlig kvalitet. Nogen vil måske synes, at man skal gemme de ekstra lækre krydderier og olier til gæstemiddage i hjemmet, men det giver langt mere mening at anskaffe sig et godt udvalg af sådanne lækkerier til sommerhuset. For er det ikke netop, når vi har fri, at vi rigtig får lyst til at kaste os ud i bedre madlavning - både til os selv og til eventuelle gæster? Hos NORU har vi et virkelig godt udvalg af netop lækre krydderier m.v. til madlavningen, og tilmed så kommer langt de fleste af vores krydderier og olier i yderst dekorative glas og flasker, som bare højner fornøjelsen ved at kokkere.
  5. En virkelig god kaffe- eller espressomaskine, en kvalitets-mokkakande eller andet rigtig godt udstyr til kaffebrygning. Skal vi fremhæve en enkelt køkkenmaskine, som må være et must i sommerhuset, så er det en god kaffemaskine eller alternativt en anden slags bryggeudstyr af god kvalitet! I sommerhuset bliver der nemlig ofte drukket rigtig meget kaffe i løbet af en dag, og hvorfor dog fylde sine weekender og feriedage med store mængder halvkedelig kaffe af mindre god kvalitet?
  6. Fede ting til badeværelse og køkken - f.eks. lækre dispensere til håndsæbe og -creme, nye flotte håndklæder og nye friske skærebrætter. Tag en rundtur på vores webshop - her finder du masser af super lækre ting, som er både praktiske og skaber hygge og velvære i køkken og på badeværelse.
  7. Flotte lanterner, lysestager og stearinlys.Når man hygger på terrassen på en lun sommeraften, er der brug for levende lys. De skaber nemlig utroligt meget mere hygge end elektrisk lys. Brug gerne lanterner til formålet. De er ikke alene kønne at se på, men de beskytter også stearinlysene mod let vind og for nogles vedkommende også imod sommerregn. Stil dine lanterner rundt omkring på terrassen - gerne i klynger. Og husk, at de også lyser haven op på smukkeste vis, hvis du til din havefest eller vennemiddag stiller dem rundt omkring under træer og ved buske i havens mørke hjørner. Et par lanterner foran hoveddøren, virker i øvrigt også super indbydende på gæster og mindst lige så afskrækkende på indbrudstyve...
  8. Flotte glas, lækre tallerkener ovirkelig smukt bestik. Det er virkelig hyggeligt, når der dækkes bord med vidt forskellige tallerkener, bestik og glas til frokosten og middagen i sommerhuset. Det ser rart og afslappet ud, men...engang imellem har man bare lyst til en lidt mere elegant borddækning - noget med ens lækre tallerkener uden skår, ens glas uden ridser og helt ens og skinnende flot bestik - f.eks. når der kommer gæster. Hvis du også har det sådan, kan du overveje at supplere dit daglige service med et “gæstesæt”, som du selv sætter sammen til eksempelvis 8 personer - så har du det i baghånden, hvis trangen til rene linier og enkelhed kommer over dig. Se vores virkelig indbydende udvalg af bestik, tallerkener og glas til rimelige priser, og husk, at du i webshoppen også kan finde smukke skåle og meget andet lækkert til den pæne borddækning.
  9. Lækre termokrus og -kander. Sommer og weekendophold i fritidshuset indbefatter for manges vedkommende også skønne ture ud i det blå og til stranden. I den forbindelse er termokrus og -kander af ordentlig kvalitet en fantastisk god investering til sommerhuset! Du kan fylde dem til randen med nylavet varm kaffe eller te. Eller du kan vælge iskold saft eller iste og vide, at temperaturen holder sig i timevis. Hos NORU finder du termokrus og -kander i mange størrelser, lækre farver, skønne materialer og med vidt forskellige formudtryk!
  10. Fede kander. En anden super god investering til sommerhuset er smukke kander i forskellige størrelser og med lige så forskellige udtryk. De kan selvfølgelig bruges til både saft, iste, varm kakao, “husets rødvin” og meget andet, som serveres perfekt fra en kande, men de kan også med ret godt resultat bruges til smukke hjemmeplukkede sommerbuketter, der sættes rundt omkring i huset og på havebordet. Det ser sindssygt hyggeligt og sommerligt ud - især når buketterne står i kander. Derudover kan kander naturligvis også anvendes til mange andre gode formål. F.eks. kan du bruge en smuk kande at sætte dine grydeskeer, paletknive etc. i ved siden af komfuret.

Vi håber, at ovenstående kan tjene som inspiration til, hvordan du med ganske få tag kan peppe sommerhuset op uden at skulle ud i de helt store investeringer til ny indretning. Rigtig god fornøjelse - og god sommer!