Lækker cremet kaffe-milkshake

Her får du en virkelig lækker opskrift på to glas cremet kaffe milkshake, der smager så englene synger!
Den er helt oplagt at servere på terassen på en varm sommerdag. Den både læsker og mætter. Derfor er den også oplagt som en dessert.
Skal du lave en 'voksen-udgave' af denne lækre kaffe drink, så kan jeg anbefale at tilsætte lidt mørk rom. Det smager fantastisk!
Følg disse steps, så er du snart i mål med din lækre kaffe milkshake:
Opskrift på Kaffe Milkshake
3 minutter
2 glas
Ingredienser
5-6 dl. kold mælk
2,5 dl. piskefløde
1-2 spsk. instant kaffe
Ca. 700 ml. god vaniljeis
1/2-1 tsk. lakridspulver
God kaffesirup
Fremgangsmåde
1. Find to store glas til milkshakes frem.
2. Pisk fløden til flødeskum
3. Opløs instant kaffe i ca. 0,5 dl. opvarmet (i mikrobølgeovn eller kasserolle) mælk
4. Fyld vaniljeis, mælk og den opløste kaffe i en blender og blend, til shaken har den ønskede konsistens.
5. Pynt glassene ved at hælde kaffesirup på indersiden af glassenes kant foroven, således at den løber ned af glassenes indersider i ujævne striber.
6. Fordel den delikate kaffeshake i de to glas, top med flødeskum og et drys lakridspulver, og sæt en lang isske og evt. et flot stribet sugerør i shaken
Tips og trick
Vil du gerne have milkshaken lidt mere flydende? Så lad være med at pisk fløden til skum, men tilsæt den i blenderen som den er.