Tekopper & Tekrus

God te bør drikkes af mindst lige så gode tekopper eller -krus, og sådanne kan du finde her på siden! Du finder dem i alverdens farver, størrelser, faconer og med vidt forskellige udtryk. Du finder også tekrus med indbygget tefilter, så teen kan brygges direkte deri. Og du kan få tekopper og -krus med og uden hank, med og uden underkop og med og uden låg.
Kort sagt: Her på siden har vi tekopper og tekrus for enhver smag - og de egner sig også perfekt som gave, sammen med en pose rigtig god te.

Viser 1-24 af 59 element(er)

Fine og lækre tekopper til hjemmet, arbejdspladsen - eller til super populære gaver! 

Gør dine te-pauser en smule skønnere med en af NORUs dejlige tekopper - de findes i et hav af farver, størrelser, designs, materialer og med vidt forskellige udtryk og egenskaber. Vi har dem med og uden hank, med og uden låg og underkop, som krus, kopper og glas - og du kan naturligvis også finde termo-krus hos NORU. Kort sagt: Det er ikke nødvendigvis helt let at skulle vælge, hvilke tekopper eller -krus man helst vil have - det kommer i høj grad an på både pengepungen, personlig smag og de egenskaber, man ønsker af de nye kopper. Tag et godt kig nederst på denne side, hvor du vil kunne se og lade dig inspirere af vores store udvalg af lækre tekopper.

 

Når du skal vælge nye tekopper eller tekrus

Hvordan du finder frem til og vælger de tekopper, som du vil blive allermest glad for, kommer an på en række forhold, men først og fremmest er det afhængig af, hvilken størrelse kopper, du har mest brug for, hvilket materiale og udseende du ønsker, samt hvilke egenskaber kopperne helst skal have: 

Materiale

  • Glas
    Glas, der skal anvendes til varme drikke, skal være varmebestandige, da man ellers risikerer, at de springer på grund af varmen. Husk også, at te-glas kan være uhyggeligt varme at holde på. Det er derfor en god idé at vælge te-glas med hank eller med dobbelt-vægge, hvor det yderste glaslag ikke bliver varmt. 

  • Lertøj/stentøj
    Ler har igennem alle tider været anvendt til husgeråd - kopper, skåle, potter, vaser, fade etc. Lertøj er en keramiktype, som er brændt ved lave temperaturer. Det er almindeligvis ret porøst, og derfor vælger man ofte at glasere lertøjet, hvilket giver lidt bedre holdbarhed.

    Stentøj er lertøj, der er blevet brændt ved hårdere temperaturer end almindeligt lertøj. Dette gør materialet hårdt og meget holdbart, og derfor anvendes stentøj almindeligvis til produkter, der kræver et særlig hårdt materiale.

  • Porcelæn og fajance
    TEKOPPER i porcelæn er en klassiker. Nogen finder dog materialet gammeldags og vil hellere have kopper i et mere råt eller “moderne” materiale. Porcelænsservice er forholdsvis hårdt og trykstærkt - men også skørt.

    Fajance ligner porcelæn meget, men der er tale om et materiale og en fremstillingsmetode, der adskiller sig fra porcelænets. Resultatet er, at fajance er mere porøst og noget mere skrøbeligt end porcelæn. Til gengæld er det billigere - både at fremstille og at erhverve sig. 

Farver, stil og udtryk

De fleste vil gerne have, at nyerhvervede tekopper passer godt ind i både eksisterende stel og i stilen i hjemmet som helhed. Hos NORU finder du et stort udvalg af kopper og krus med meget forskelligt udtryk og i mange skønne farver, størrelser og materialer - tag selv et kig længere nede på siden. 

Egenskaber

Når du skal vælge nye tekopper, bør du gøre dig klart inden, hvilke egenskaber du ønsker, at de skal have. Eksempelvis vil de fleste nok have et ønske om, at kopperne skal være gode til at holde på varmen, uden at man ligefrem brænder fingrene på koppen. Prøv at løbe nedenstående spørgsmål igennem, inden du vælger dine nye kopper:

  • Er det vigtigt, at kopperne kan holde på varmen?
    De færreste bryder sig om, at deres varme, skønne, ny-bryggede te bliver kold i løbet af et par minutter. Det er derfor en god idé at vælge kaffekopper i et materiale og en udformning, som gør, at de holder på varmen i længst mulig tid. Måske skal dine nye tekrus endda også ligefrem have termo-egenskaber?

  • Hvor vigtigt er det, at kopperne er rare at holde på?
    Ingen bryder sig om at brænde fingrene, når de drikker deres te. Det er derfor for de fleste vigtigt, at koppen/kruset har hank eller er lavet i et materiale, der ikke bliver varmt i sig selv. Bruger man almindeligvis kold mælk i teen, er der dog mindre sandsynlighed for, at man kommer til at brænde sig på koppen, hvorfor det her er mindre vigtigt, om kruset har hank.

  • Skal kopperne kunne gå i opvaskemaskine?
    Valget af tekopper afhænger også af, om man orker at vaske dem op i hånden, eller om det er vigtigt, at de i stedet kan vaskes op i opvaskemaskine. Vil man gerne holde kopperne lækre og indbydende, bør man sørge for at vaske dem op, når man har brugt dem - hver gang. Dette gælder særligt, hvis man bruger sukker eller mælk i teen. I det allermindste bør man skylle gammel gammel te ud og hælde varmt vand fra hanen i koppen, således at den gamle te ikke tørrer ind og bliver svær at fjerne, inden man har lejlighed til at vaske koppen rigtigt op.

  • Skal kopperne kunne gå i mikrobølgeovn?
    Er du mon typen, der gerne lige varmer den kolde te i mikrobølgeovnen? I givet fald skal dine tekopper naturligvis kunne tåle det. Mange nyder i øvrigt også at lave lyn-kager i smukke kopper i mikrobølgeovnen - det nytter heller ikke, hvis kopperne ikke kan tåle mosten.

  • Skal koppen kunne tages med under transport?
    Nogle tekopper er mere velegnede end andre at tage med sig - f.eks. i toget på vej til arbejde. Først og fremmest bør man vælge et krus fremfor en kop. Og kruset bør være stort nok til ikke at skvulpe over, når man bevæger sig rundt med det i hånden. Derudover vil det være en særlig god idé, hvis der er låg på kruset! Og skal man gå rundt med det, er det også en god idé, at det er lavet i et let materiale, som man hverken brænder sig på eller som bliver for tungt i hånden.

  • Skal dine kopper kunne bruges til andre formål også?
    Er det vigtigt, at dine kopper skal kunne bruges til andet end til servering af te? Bager du kager i mikrobølgeovnen i dine kopper? Serverer du chokolademousse, citronfromage eller andre desserter for dine gæster i dem? Eller vil du gerne have, at de i en snæver vending kan anvendes som stager til fyrfadslys eller som skåle til peanuts, oliven eller dip? Overvej i givet fald, om det vil være pænest med kopper uden hanke, om de passer til det øvrige service etc.

  • Skal kopperne gives som gave?
    I princippet kan alle tekopper vel gives i gave. Man må dog nok sige, at kopper i et design, der er “oppe i tiden” og i en lækker kvalitet nok vil være mere velegnede og populære som gave end eksempelvis en stabel papkrus fra nærmeste supermarked. Her tæller kvalitet ofte over kvantitet, og synes man, at det bliver for dyrt at give f.eks. 4 eller 6 dyre tekopper i porcelæn, så kan 2 store lækre tekrus ofte også gøre det - måske især hvis man supplerer med en lækker te af god kvalitet. Overvej dog også - hvis du skal give kopper i gave - om de skal kunne suppleres både nu og fremover med flere kopper, kopper i andre størrelser og/eller med kagetallerkener, sukkerskål, mælkekande og kaffekande.