Min Yndlings Te

Er du på udkig efter en virkelig lækker urtete, så prøv at tage et kig på de otte interessante økologiske urtete-blandinger fra det prisvindende nordjyske brand MIN YNDLINGS TE. Teerne er alle håndblandede og er helt uden kunstige tilsætningsstoffer, ligesom alle teerne - på nær en enkelt - er helt uden koffein.
Vil du netop gerne have en urtebaseret te, der indeholder en anelse stimulerende koffein, så prøv den bløde og friske Grå Blanding med grønne kinesiske teblade og lakrids!

Hvem er MIN YNDLINGS TE?

MIN YNDLINGS TE har hovedsæde i Nordjylland og er grundlagt af Kirsten Kronborg, der har mange års erfaring med brug af urter til forskellige helsefremmende formål. Kirsten Kronborg er uddannet zoneterapeut og kropsterapeut og har drevet egen klinik, hvor hun blandt andet med succes benyttede egne urtete-opskrifter til understøttelse af behandlingerne. Kirsten er selv passioneret tedrikker, og har egenhændigt foretaget udvælgelse og sammensætning af de forskellige urter af høj kvalitet til de fine urteteblandinger, som MIN YNDLINGS TE tilbyder. 

Kirsten Kronborg har klare holdninger til bæredygtighed, og hendes respekt for det omgivende samfund udmønter sig blandt meget andet i, at produkterne fra MIN YNDLINGS TE styrker helbred og velvære uden at belaste miljøet. For at undgå over-emballering har man hos MIN YNDLINGS TE gjort en lang række tiltag - blandt andet har man valgt at benytte så lidt emballage, som overhovedet muligt. Planen er i øvrigt i fremtiden også kun at anvende 100% kompostabel emballage, som efter brug kan smides i kompostbeholderen, hvor den vil nedbrydes og optages i naturen igen. 

Der er ingen tvivl om, at Kirsten Kronborg mener det alvorligt, når hun går efter mest mulig bæredygtighed. For MIN YNDLINGS TE er det vigtigt at gøre en forskel, og hos Kirsten Kronborg er begrebet “bæredygtighed” ikke bare et buzzword. I MIN YNDLINGS TE er man stolte over sine værdier på dette område, og man ønsker at gøre en reel forskel!

MIN YNDLINGS TE og Kirsten Kronborg har i øvrigt fået international anerkendelse, da flere af teerne har modtaget den prestigefulde pris “Great Taste Award”!

Hvilken urtete skal jeg vælge?

Blandt de gode urteteer fra MIN YNDLINGS TE finder du både friske, milde, runde og intense smage, og det kan være meget svært at vælge mellem de forskellige skønne blandinger fra Kirsten Kronborgs hånd:

  • Orange blanding - En skøn urtete med citrongræs, pebermynte og 9 andre interessante urter til dig, der vil have en koffeinfri økologiske kaffe med en frisk og let sødlig smag.
  • Gul blanding - En fantastisk velsmagende, økologisk og koffeinfri urtete med gurkemeje, citrongræs, havtorn og hjertensfryd. Min Yndlings Te modtog i 2017 den internationale pris Great Taste Award for netop denne urtete-blanding.
  • Lyserød blanding - En intenst smagende økologisk og koffeinfri urtete med dejlig smag af ingefær, citrongræs, hjertensfryd, anis og rødkløver.
  • Blå blanding - Endnu en vidunderligt smagende økologisk og koffeinfri urtete på basis af kamilleblomster, hjertensfryd, pebermynte, citrongræs og brændenælde. Min Yndlings Te modtog i 2014 den internationale pris Great Taste Award for netop denne urtete-blanding.
  • Turkis blanding - En super lækker og frisk, økologisk og koffeinfri urtete med lakridsrod, citrongræs, pebermynte og ingefær. En te med masser af smag og en vidunderlig duft.
  • Grå blanding - Den eneste te fra Min Yndlings Te, der ikke er helt koffeinfri. Urteblandingen med lakridsrod, citrongræs og pebermynte indeholder også kinesisk grøn te, der tilfører blandingen friskhed og opkvikkende egenskaber. En super lækker te, der også er præmieret med den internationale Great Taste Award i 2016.
  • Grøn blanding - Endnu en prisvindende økologisk og koffeinfri urtete-blanding fra Min Yndlings Te, der modtog en Great Taste Award for teen i 2016. Denne dejlige urtete har den lifligste smag og duft af pebermynte og indeholder lakridsrod, pebermynte og fennikel.
  • Rosa blanding - En virkelig spændende urtete med masser af skønne økologiske urter i smuk forening. Teen, der har masser af smag, indeholder lakridsrod, lemongræs, pebermynte, fennikel, anis, brændenælde, hjertensfryd og løvetand.

Trækketid

MIN YNDLINGS TE anbefaler, at man lader sin urtete trække i 5-10 minutter - eller så længe man nu har lyst til. Og husk, at de forskellige urtete-blandinger kan nydes både varme og kolde!