Naturfrisk

På en varm sommerdag er det bare så fristende at slukke den evindelige tørst med masser af fristende iskolde sodavand og saft med masser af sukker og glade farver. De fleste af os gør det dog med halv- eller heldårlig samvittighed, for vi ved jo godt, at det på ingen måde er sundt for hverken os eller vores unger. Det er der dog nu en helt perfekt løsning på, og den hedder Naturfrisk!
Her er tale om de lækreste naturlige safter, juicer og most, som er fremstillet af lutter gode råvarer, er økologiske, er uden tilsat raffineret hvidt sukker, er fri for kunstige tilsætningsstoffer af enhver art, og som alle er baseret på sunde og gode råvarer! Disse kan både du og dine unger slukke tørsten i dagen lang, uden derved at indtage kollossale mængder sukker og kemisk skidt!
Se vores udvalg af de lækre Naturfrisk læskedrikke her på siden, og klik dig ind på de enkelte for yderligere information.

På smukke og naturskønne Østfyn lige ved Ørbækkilden finder man det gamle Ørbæk Bryggeri. Her produceres i dag økologisk øl, og med friskoppumpet vand fra Ørbækkilden fremstiller man tillige de skønneste økologiske sodavand og andre delikate læskedrikke. Blandt andet fremstilles lækker juicer, most, safter, shots og mixere under det velklingende og utroligt sigende navn "Naturfrisk"!

Ideen bag

For teamet bag Naturfrisk er naturen og miljøet utrolig vigtigt, og alle de herlige produkter fra virksomheden er af samme årsag økologiske og fremstillet helt uden nogen form for pesticider og kunstige tilsætningsstoffer (farvestoffer, smagsforstærkere etc.). I det hele taget ønsker man at holde alt, som ikke er naturligt, langt væk fra produkterne. For det er jo i virkeligheden så ligetil: Økologiske produkter ikke alene smager bedre, de er bare i det hele taget også bedre for både mennesker, dyr og naturen som helhed. Og netop derfor har brandet fået det klokkeklare og ganske ligetil navn "Naturfrisk". Navnet skal gerne indikere, at her er tale om produkter af virkelig høj kvalitet og med stor smag, som ikke belaster miljøet eller er skadelige for mennesker og dyr.

Skønne læskedrikke til enhver lejlighed

Blandt de fantastiske læskedrikke fra Naturfrisk, som du kan finde i NORU's sortiment, finder du most, juice og saft af allerbedste kvalitet. Især finder du smage, som vi véd, at de fleste holder meget af, og som bringer minder om lange varme sommerdage ved strand og i have frem: Bl.a. Hyldeblomst, æbler, rabarber, solbær og ingefær.

Drik de skønne drikke direkte fra flasken, som de er, eller brug dem gerne i eksempelvis lækre cocktails med perlende champagne eller anden vin. Det bliver de på ingen måde ringere af! Disse skønne læskedrikke kan drikkes både til hverdag og ved særlige lejligheder. De er så meget bedre for din krop - og for naturen - end de kolossalt søde sodavand fra supermarkedet, som indeholder enorme mængder tilsat raffineret sukker og alverdens kunstige tilsætningsstoffer.
Derfor kan du også med virkelig god samvittighed lade dine skønne unger vælte sig i Naturfrisk drikke både til hverdag og til fest. De ikke alene smager meget bedre, men er også langt sundere at indtage end broderparten af læskedrikke i dagligvarehandlen.

Et par idéer til Naturfrisk cocktails

Her får du idéer til tre super lækre cocktails med Naturfrisk drikke. Når du smager dem, vil du opdage, hvor fantastisk drinks med ordentligt produceret naturlig saft og juice kan smage. Du får ikke her "rigtige" opskrifter, men blot idéer, så du selv kan tilpasse dem til netop din og dine eventuelle gæsters smag!

Appletini består almndeligvis af lidt rørsukker, der røres ud i lidt lime- eller citronsaft, gin efter eget valg, Naturfrisk æblemost, en isterning og lidt danskvand at toppe af med. Det er en helt fantastisk cocktail til både sommer og vinter, og den kan let gøres helt alkoholfri ved blot at udelade ginen. Servér den gerne i lækre Martini-glas eller i høje champagnefløjter.

Rabarberdrøm består af Naturfrisk Rabarberdrik, evt. lidt rørsukker eller måske en skefuld (eller to) hindbærsirup, perlende iskold champagne, masser af is og et par friske hindbær. Det er en virkelig lækker og frisk sommercocktail, som i øvrigt også egner sig fantastisk som velkomstdrink til havefester, konfirmationsfest etc.
Til de gæster, der ikke tåler alkohol, udelukker man blot champagnen og topper i stedet af med lidt danskvand.
Servér gerne i klassiske whisky- eller almindelige drikkeglas med et pænt sugerør (del evt. fine stribede pap-sugerør i to ved at halvere dem på midten, så de passer bedre til mindre glas).

Hyldefær består af lidt rørsukker (eller lidt hyldeblomstsirup) efter smag, god vodka, lige dele Naturfrisk Hyldeblomstdrik og Naturfrisk Ginger Juice (Ingefærdrik), isterninger, lidt danskvand eller mousserende hvidvin at toppe af med samt et par mynteblade eller citronmelisse til pynt. Servér den gerne både sommer og vinter, og udelad blot vodka og vin, hvis den laves til børn eller andre, der ikke drikker alkohol.

Prøv i øvrigt også selv at finde på nye delikate og personlige cocktails lavet med lækre Naturfrisk safter. Det er ikke svært, og er super festligt, når det sker i gode venners lag en fredag eller lørdag aften.

Hos NORU vil vi gerne slå et ekstra slag for de skønne Naturfrisk drikke! Vi bliver nemlig simpelthen så begejstrede, når vi opdager nye produkter, som er fremstillet af ordentlige råvarer, og som ikke er fulde af alverdens skadelige tilsætningsstoffer af forskellige art. Med Naturfrisk får du virkelig lækre læskedrikke, som er perfekte at slukke tørsten i, og som tillige smager helt fantastisk. Og så er der jo altså den kæmpe gevinst oveni, at du ikke indtager en enorm mængde raffineret sukker samt alverdens kunstige tilsætnings- og -farvestoffer, når du nyder en Naturfrisk saft, most eller juice. Det har vi hos NORU stor respekt for, og vi håber derfor, at flest mulig af vores søde og miljøbevidste kunder får øjnene op for disse vidunderlige læskedrikke!