Vil du have en skøn drink og en dessert i én og samme omgang, får du med denne drink både is, kakao og spiritus!

Servér i passende glas og pynt gerne med et par festlige sugerør. Opskriften passer til et glas, så du skal blot gange op med så mange serveringer du skal bruge.

Ingredienser

  • 10 cl. kakaomælk
  • 15 cl. god vanilleis + en kugle
  • 4 cl. kaffelikør - f.eks. Kahlua
  • Flødeskum pisket med appelsin- eller anden frugtsirup
  • Revet chokolade

Sådan gør du

  1. Blend vanilje is (ikke den hele kugle), kakaomælk og likør sammen til en milkshake
  2. Kom den hele kugle vaniljeis i et højt glas og hæld milkshaken over
  3. Top med flødeskum og pynt med revet chokolade