Ugens opskrift - Ananas lemonade

Lemonade er en skøn drik, som er dejlig forfriskende. Her har vi lavet en lidt anderledes lemonade, som du kan nyde i det gode, kommende sommervejr. Eller nyd den allerede nu og tag forskud på sommeren. Ananas smagen, sammen med stjerneanis, giver en dejlig eksotisk smag.
Opskrift på Ananas Lemonade
Forberedelse: 20 minutter
8 personer
Ingredienser
2 håndfulde stjerneanis
500 ml vand
500 g sukker
250 ml Æblecidereddike
500 ml ananas puré
Lidt danskvand
Topping: Stjerneanis og dehydreret ananas
Fremgangsmåde
1. Start med at lave siruppen, som du skal bruge. Målestokforholdet er 1:1 vand og sukker. Tilføj så de 2 håndfulde stjerneanis og lad stå.
Siruppen skal laves et par dage i forvejen. Hvis den står og trækker, smager den endnu bedre - og jo længere den får lov til at stå, jo mere intens bliver smagen.
2. Når siruppen er klar, bruger du en strainer til at sie stjerneanis fra.
3. Mix følgende ingredienser sammen i en dispenser / stor kande:
500 ml. Ananas puré. 250 ml stjerneanis sirup og 250 ml. æblecidereddike.
Top med dehydreret ananas og danskvand.
Tips og trick
Hvis du vil lave en "voksen" version af denne lækre lemonade, så kan du tilføje lidt af en god gin, eller vodka. Så mixer du bare dette, sammen med ananas puré, sirup og æbleeddike.