Pour Over Coffee

Viser 1-24 af 38 element(er)

I disse år er det blevet stigende populært at lave Pour Over kaffe - også kaldt “slow brew coffee” - når der skal nydes en rigtig god kop kaffe af excellent kvalitet. Pour Over er en metode til kaffebrygning, som indebærer, at man - i stedet for blot at trykke på en knap på en kaffemaskine - tager sig den tid til sin kaffebrygning, som er en forudsætning for at få den absolut allerbedste kaffeoplevelse. Det handler dels om, at slutproduktet - kaffen - bliver så god som overhovedet muligt, men også om at selve brygningen skal være så rolig, sanselig og ustresset, at den bliver en del af selve kaffeoplevelsen. 

Som en slags modvægt til den moderne tidsalders megen stress og jag, bombardementet af sanseindtryk, de mange hurtige løsninger og ikke mindst manglen på fordybelse, som i vidt omfang er en del af det moderne liv, er Pour Over kaffe et velkomment redskab til at skabe fred, ro, og fordybelse - og en rigtig god kaffe, der er brygget med stor omhu. Helt som i gamle dage, da vores bedste- og oldeforældre var unge.

Pour Over kaffe er altså noget, der kræver omhyggelighed og opmærksomhed hele brygge-processen igennem. Til gengæld får man en herlig sanseoplevelse, når man mærker på sine kaffebønner for at sikre sig, at de er korrekt kværnet, når man dufter den skønne friskbryggede kaffe, så snart det varme vand rammer de kværnede bønner, når man glæder sig, mens man ser den varme kaffe lande dråbe for dråbe i kaffekanden - og selvfølgelig især når man smager den vidunderlige kaffe, som der er kælet for under hele processen. Pour Over kaffe er altså kaffe brygget med tålmodighed og omhyggelighed - begge dele noget, der er en forudsætning for god kvalitet.

Udstyr

En rigtig stor del af Pour Over kaffe trenden er det ofte virkelig lækre og smukke udstyr, som man brygger kaffen med. Her taler vi meget ofte om udstyr i høj kvalitet - kaffekander, kedler og kaffetragte med æstetisk udtryk og ofte i yderst lækre materialer - eksempelvis i glas, stentøj, porcelæn, flotte metaller, træ og læder. Hos NORU finder du et godt udvalg af virkelig lækkert udstyr, som er perfekt netop til Pour Over kaffe - og som i øvrigt også pynter gevaldigt på køkkenbordet og -hylden. Se vores udvalg nedenfor på denne side.

Undrer man sig over, hvorfor mange er gået “tilbage” til at brygge papirfilter-kaffe på gammeldags vis i stedet for blot at anvende en almindelig kaffemaskine til filterkaffe, så beror det på, at man meget lettere kan kontrollere hele processen ved selv at koge vandet (og dermed lettere kan sikre sig, at det har den rette temperatur) og ved selv at hælde vandet over bønnerne i rette tempo, i rette mængde ad gangen osv. Desuden undgår man, at kaffekanden står på kaffemaskinens indbyggede varmeplade, som man ikke selv kan kontrollere temperaturen på.

Kaffebønner

Vil du brygge Pour Over kaffe, bør du gøre dig selv den tjeneste at bruge rigtig gode kvalitets-kaffebønner, så oplevelsen bliver komplet! Man må sige, at kaffens smag jo er en ret vigtig del af den samlede oplevelse, og bruger man en billig kaffe af ringe kvalitet fra supermarkedet, risikerer man at blive gevaldigt skuffet ovenpå den ellers gode indsats og afstressende og sanselige oplevelse. Til Pour Over kaffe anbefaler vi altid kaffebønner, der er specielt velegnede til filterkaffe

Vil du have den fuldendte slow brew kaffe oplevelse, bør du lade kværningen af kaffebønnerne være en del deraf. Det vil sige, at du efter vores bedste opfattelse bør købe hele ristede kaffebønner og simpelthen starte hele brygge-processen med selv at kværne disse, således at bønnerne er helt friskmalede, når kaffebrygningen starter. Bønnernes formalingsgrad skal være nogenlunde midt imellem fin og grov - og har du ikke en kaffekværn i forvejen, har vi et rigtig godt udvalg hos NORU.

Selve brygningen

Vil man være excellent dygtig til at brygge Pour Over kaffe, kræver det øvelse og gentagen finjustering af teknikkerne. I disse år findes masser af dedikerede “kaffe-nørder”, der lægger et meget stort arbejde i at forfine egne færdigheder i blandt andet brygning af Pour Over / Slow Brew kaffe. Hos NORU synes vi, at det er ret spændende, at så mange interesserede kaffe-entusiaster, der netop ikke er professionelle baristaer, faktisk bliver utroligt dygtige til at brygge vidunderlig kaffe. 

Vi skal ikke her gennemgå alle de forskellige områder, man bør sætte sig ind i og forstå, hvis man ønsker at forfine sine Pour Over / Slow Brew teknikker. Blot vil vi nævne, at man - hvis man ønsker at blive rigtig dygtig til denne form for kaffebrygning - gør sig godt ved at sætte sig ind i betydningen af kaffebønnernes formalingsgrad og ristning, vandtemperaturen og ikke mindst de forskellige metoder til at hælde vandet på kaffebønnerne. Med det sidste tænker vi især på “pulse pouring”-metoden, hvor man hælder ganske bestemte mængder nykogt vand over de malede kaffebønner ad mange omgange. Prøv at google mere om emnet, der er en hel videnskab i sig selv.

En af adskillige metoder til brygning af POUR OVER COFFEE

Dette skal du bruge:

  • En kaffekande

  • En kaffetragt

  • Et filter til kaffetragten

  • En kedel

  • 7 dl. vand

  • Ca. 36 gram (ca. 5 spsk.) medium-kværnede kaffebønner af god kvalitet

Fremgangsmåde:

  1. Kog vandet i en kedel

  2. Vej kaffebønnerne af

  3. Placér et papirfilter i din kaffetragt, og placér tragten i køkkenvasken

  4. Hæld 1 dl. af det kogte varme vand gennem det tomme papirfilter, så dette vædes godt. Hæld det overskydende vand fra filteret.

  5. Hæld de kværnede kaffebønner i kaffefilteret og fordel dem jævnt

  6. Placér kaffetragten med filter og kaffe ovenpå kaffekanden

  7. Hæld først ca. 1 dl. kogt varmt vand over kaffebønnerne i filteret for at væde disse grundigt. 

  8. Vent i 5-6 sekunder inden de resterende 5 dl. nykogt vand stille og roligt og i en meget jævn og tynd stråle hældes over kaffebønnerne i filteret

  9. Når alt vandet er løbet igennem bønnerne og ned i kanden nedenunder, fjernes kaffetragten, filteret smides ud, og kaffen er nu klar til at blive nydt.

Husk at holde dit Pour Over udstyr rent, således at der ikke er gamle aflejringer af kaffe i eksempelvis kande eller tragt. Sådanne gamle aflejringer kan give en ret grim bismag til kaffen, og sker dét, er de ellers gode hensigter og den grundige indsats spildt - og det ville være ærgerligt.

Velbekomme!