3 tips til studenterfesten
Det er ikke bare vognturen, der er en del af hele studenter traditionen. Der bliver også holdt studenter gilder rundt omkring, for at fejre den nyudklækkede student.
Denne fest holdes oftest i dagene efter vognturen, og her kan gæstelisten både byde på familie, venner - og venner af studenten. Det kan være lidt af et puslespil at finde et ledigt hul i et tætpakket studenterprogram til denne fejring. Men rigtig mange vil jo gerne lykønske, så gør det mindre at det bliver holdt på en hverdag.
Den danske sommer kan være lunefuld. Alligevel bliver studenterfesten ofte holdt udendørs i haven, og med den rette planlægning kan det sagtens lade sig gøre.
1 - Dæk fint op til middag
For nogle er studenterfesten den første store fest, der skal holdes. Og det er altid fedt at komme til fest, og der så er gjort lidt ud af borddækningen.
Det helt store 'borddæknings-hit' i 2021 er stofservietter og servietringe. Stofservietter er bare lidt mere lækkert at dække op med en kedelige papirs servietter - og så kan du bruge dem igen og igen. Vil du gerne gøre det rigtig eksklusivt, så bruger du servietringe til servietterne. Der er mange måder at folde servietten på inde i servietringen, men det mest klassiske er at rulle servietten på skrå, folden 'rullen' på midten og stikke den ind i ringen. Det ser bare hamrende godt ud!
Med en flot dug på bordet, lys i stagerne og nogle dekorative lanterne (til når mørket falder på), så er I godt kørende med den bedste studenterfest man kan ønske sig.
Vi har naturligvis både servietter, duge og lys i 'studenter-venlige' farver.
2 - Spred aftenhygge i haven
Når der holdes fest i haven, er det altid lidt af en udfordring med belysning, når solen er gået ned. Et par stærke lamper spreder bare ikke så hyggelig stemning - men hvad gør man så?
Hjemme i min have kører vi et godt mix af lanterner, havefakler og en terassevarmer. Det er nemt at skalere belysningen både op og ned, afhængig af hvor mange mennesker vi nu lige er. Og til studenterfesten er det bare fedt at kunne blive udenfor i haven, og ikke skulle trække indenfor fordi det bliver mørkt. Det er vigtigt ikke at sætte lanterner direkte på græsset, da varmen fra lysene og en tør græsplæne er en virkelig dårlig kombi! Har du ikke en terasse de kan stå på, så sørg for at sætte noget under. En løs flise fungerer rigtig godt til formålet, men der er også nogle der dekorerer med paller i haven og laver et par 'reoler' hvor der kan stå lanterner øverst.
Har du små børn eller husdyr, så er det også meget godt lige at få de levense lys lidt op i højden, så der ikke er nogen der brænder sig på dem.
Sørg også for at have en stak tæpper, hvis det bliver koldt henunder aftenen. Det kan virkelig ødelægge en god aften hvis der sidder et par stykker og klaprer tænder - og det er bare fedt lige at kunne hive et tæppe eller to frem, så alle kan slappe af og hygge sig.
Lyskæder er også virkelig hyggelige, og når der er studenterfest i haven kan du endda få nogle med kulørte pærer!
3 - Server drinks på en festlig måde
Det er ikke den store kunst at servere en drink, men det er et kæmpe hit hvis drinken så ligner lidt af et kunstværk!
Snakker vi havefest, så er der dog en tendens til at hive plastkrus frem eller drikke direkte af flasken - simpelthen fordi det er nemmere og du undgår glasskår i græsplænen. Men du kan sagtens servere festlige drinks i haven og undgå alt for meget der smadrer.
Vi har nogle fine glas med låg og sugerør derhjemme, der både bliver brugt til hverdag og fest. De kan sagtens tåle at vælte og er også røget på græsset mere end en gang. Fordelen ved låget er også, at indholdet ikke ryger ud over det hele. Vi serverede den hurtige Sangria sidste år til fødselsdag og for at gøre det hele lidt mere festligt, havde vi 'portions-anrettet' drinksene. Hvert glas var fyldt godt op med appelsinskiver og friske, hele jordbær - og selvfølgelig masser af lækker Sangria. Så havde jeg fyldt en champagnebowle med isterninger og lagt glassene ned på skrå ovenpå isen. Kæmpe hit! Og virkelig nemt at lave og anrette. Kan jo laves med et utal af drikke, og også uden alkohol.
Alt i alt så handler det blot om at have en hyggelig dag. Der er heldigvis ikke nogen facitliste for hvordan du skaber det perfekte vognstop eller studenterfest, så det er bare med at gøre det på lige præcis den måde du har lyst til. Jeg ønsker jer allesammen den allerbedste studentertid - både fra mig og fra hele Team NORU!