Broste Copenhagen

Klassisk, super lækkert og stilrent interiør

Her finder du klassisk og fantastisk lækkert stentøj og smukke glasvarer fra Broste Copenhagen! Vi har udvalgt flotte glaserede krus, kander, drikkeglas m.m i de skønneste farver til dig - se dem allesammen længere nede på denne side!

Viser 1-24 af 479 element(er)

Broste Copenhagen har siden 1955 leveret virkelig smukt og stilrent interiør til danskerne! Det er et af de absolut førende brands, når det kommer til lækkert skandinavisk interiør, og når man sidder med et flot krus eller en lækker skål fra Broste i hånden, er man klar over, at der er tænkt gevaldigt over både design og udtryk.

Her er tale om langtidsholdbart design og formudtryk, og så er der det geniale ved Broste Copenhagens produkter, at de bare bliver ved og ved med at passe ind i moderne livsstil. Teamet bag brandet rejser i øvrigt verden rundt for at finde inspiration fra de allernyeste trends og idéer til den løbende videreudvikling af brandet. Det kan ses!

Selve fremstillingsprocessen er i øvrigt yderst vigtig for Broste Copenhagen, da man i virksomheden lægger særligt vægt på, at den foregår, så det originale udtryk i de enkelte produkter altid fremhæves bedst muligt. Det stiller blandt andet krav til kvaliteten af råmaterialerne, der altid udvælges omhyggeligt, så de færdige produkter bliver af allerhøjeste kvalitet.

Vores udvalgte Broste Copenhagen serier

Nordic Sea

Vi har nøje udvalgt de serier fra Broste Copenhagen, som passer særlig godt ind i vores øvrige sortiment. Således faldt vi helt og aldeles for Nordic Sea serien og dens meget unikke udtryk. Ikke to dele i hele serien er 100% ens! Hver enkelt del bliver først håndmalet med en hvid glasur i tynde striber, og herefter bliver den smukke grågrønne glasur påført, inden keramikken sluttelig brændes. Glasurens farve afhænger af, hvor i ovnen hver enkelt del af stellet befinder sig under brændingen - det er virkelig en skøn detalje, som vi er helt vilde med!

Nordic Coal og Nordic Sand

Nordic Coal serien og Nordic Sand serien består som Nordic Sea serien af super lækker hånddrejet og -glaseret keramik med et helt fantastisk udtryk. Farven i Nordic Coal serien er intenst mørk i superflotte koksgrå nuancer. Nordic Sand serien er til gengæld i en skøn lys sandfarve i forskellige nuancer med klare associationer til de nordiske strande og den nordiske natur i sin helhed. Ligesom det gør sig gældende for Nordic Sea serien, er delene i disse to serier også helt unikke - noget både vi og vores kunder nyder og sætter stor pris på.

Grød

De super lækre krus og kander i Brostes Grød serie har også fundet vej til vores hylder. Produkterne i denne serie er lavet i tæt samarbejde mellem Broste Copenhagen og den populære restaurant GRØD, og de nærmest emmer af nordisk køkken og høj kvalitet. De lyse farver og skønne strukturer i hver enkelt del passer rigtig godt sammen med NORUs øvrige sortiment og ikke mindst med vores store udvalg af herlig kaffe og te.

Amber

Sidst skal nævnes Broste Copenhagens fuldstændigt fantastisk smukke glasvarer! Fra den virkelig flotte ravgyldne Amber serie kan vi tilbyde alt fra små og store vandglas til vinglas, Martini-glas, champagneglas og cocktailglas. De har det mest fantastiske og luksuriøse udtryk, og passer på ethvert middagsbord, som skal tage sig elegant og smukt ud.

Smoke

Når det kommer til Smoke glasserien taler vi om næsten underspillet elegance. De enkelte røggråtonede glas er simpelthen så smukke, og så passer de vanvittigt godt både til de andre Broste Copenhagen produkter, men også til alverdens andre stel og serier. Selv helt hvide og helt enkle tallerkener går utrolig godt sammen med de flotte Smoke-glas, der kan trække borddækningen op på et super flot og nærmest eksklusivt niveau.

Nordic Bistro

De flotte gråtonede Nordic Bistro glas fra Broste er også noget helt for sig! De er ganske let rustikke i sit udtryk, og dette gør, at de formår at give lidt kant til den fine borddækning med damaskdug, lækre tallerkener og eksklusivt sølv- eller guldbestik. Men selvfølgelig går de af samme årsag også helt fantastisk til en mere rustik og knap så forfinet borddækning. Faktisk synes vi hos NORU, at denne glasserie passer perfekt til både den fine middag i spisestuen og til den hyggelige vennemiddag ved havebordet.

Hammered

Du kender helt sikkert allerede Broste Copenhagens virkelig kønne glasserie Hammered? Ellers bør du tage et kig på denne - især hvis du ligesom os elsker både skønne pastelfarver og farver med lidt mere pang. Vi kan tilbyde dig de dejligste små og store drikkeglas og fantastisk lækre kander i "hamret" glas i de skønneste farver, du kan forestille dig. I øvrigt kan disse super flotte glas og kander også i en snæver vending anvendes som vaser for små og større blomsterbuketter!

Tag selv et kig på de forskellige serier - der er i sandhed noget for enhver smag!

NORU og Broste Copenhagen

Vi er temmelig stolte af at have de vildt lækre ting fra Broste Copenhagen i vores sortiment! Vi er vilde med de til enhver tid meget moderne udtryk, som de udvalgte serier har, fordi vi kan se, hvordan de kan pryde næsten ethvert hjem. Og så oplever vi, at Brostes designs er langtidsholdbare på den måde, at de bare altid passer perfekt ind i helt moderne indretning. Broste kan simpelthen noget med design og formgivning, der bare holder, selvom tiderne skifter. Det er ret genialt. I øvrigt er Gittes personlige favorit - blandt alle de sindssygt lækre ting fra Broste Copenhagen - megakruset, som rummer masser af kaffe, te eller kakao, som er super flot, og som bare er rart at holde i hånden!

I vores øjne er det et kæmpestort plus, at alle de forskellige dele i Broste Copenhagens serier ikke er 100% ens, men at der er små variationer i blandt andet glaseringen. Det lækre håndlavede og unikke udtryk gør Broste Copenhagens produkter til noget helt særligt, og det ser virkelig hyggeligt ud på både kaffe- og middagsbord, at delene ikke ser ud, som om de kommer direkte fra et samlebånd. De små individuelle forskelle ved Brostes produkter er en skøn detalje, som mange bemærker og finder nærmest uimodståelig!