Fri fragt ved køb over 399,-
Gratis ombytning
Nem retur
Bestil inden 0:00
Så sender vi idag

Nordic Sea

Velkendt og meget smuk klassiker fra Broste Copenhagen - serien Nordic Sea er inspireret af de nordiske have, og alle de skønne farvenuancer man finder i og ved vandet.

Læs mere

Indbydende lyseblålige og grønlige farvetoner

I Norden har vi de skønneste farver i naturen - og det gælder ikke mindst ved havet! Hvor havet sydpå - f.eks. ved Middelhavet og Adriaterhavet - ofte fremstår i klare og næsten strålende blå, grønne og turkis farver, er havets farver helt anderledes i Norden. Her er det forskellige nuancer af støvede grålige og grønlige blå farver med lidt hvidt skum her og der, man ser på og i havet. Når disse støvede blålige farver i forskellige nuancer og iblandet lidt hvidt overføres til stentøjsglasur, er de i de flestes øjne utrolig smukke - og passer virkelig godt ind i moderne nordiske hjem, der netop ofte er domineret af de støvede blålige og grålige farver.

Nordic Sea - Broste Copenhagens lækre og meget smukke stentøjsserie - der blandt andet omfatter flotte glaserede krus, kander, skåle etc. i skønne blålige farver, som naturligt forekommer ved havet i Norden - har skiftende udtryk og ret forskellige farvenuancer i de enkelte dele. Ind imellem går nuancerne næsten helt over i lys grå og meget lys himmelblå med smukke hvide streger, mens de i andre tilfælde nærmer sig mørke og næsten brunligt-grønne nuancer. Delene i keramikserien har det til fælles, at de har et meget indbydende og unikt udtryk og er håndværk i meget høj kvalitet! Og så passer serien bare fantastisk godt ind i NORUs øvrige sortiment!

I Broste Copenhagens Nordic-serier er ikke to dele helt ens! Først og fremmest bliver hver enkelt del drejet i hånden, og efterfølgende bliver de også malet og glaseret i hånden. Glasurens endelige farve - og farvespil - og dermed også hver enkelt dels endelige udtryk - afhænger i høj grad af, hvor i ovnen delen af stellet har befundet sig under brændingen - en skøn detalje, som vi hos NORU er ret begejstrede for!

Noric Sea hos NORU

Hos NORU har vi udvalgt flotte og helt unikke glaserede krus, sukkerskåle, fade m.m. i de skønneste nordiske blålige nuancer fra Broste Copenhagens Nordic Serie serie til dig! De emmer af nordisk håndværk og kvalitet, og hos NORU elsker vi, at serien både har et æstetisk, lækkert og meget nutidigt udtryk! Denne serie  passer - som flere af Broste Copenhagens øvrige keramikserier - som hånd i handske med den nordiske livsstil, hvor der tilbringes mange timer indendøre, og hvor man hygger igennem med god kaffe, te og kakao - drukket af kvalitetsservice i og med naturlige farver og udtryk! 

Nordic sea keramikserien bringer de gode minder om mange skønne oplevelser ved havet frem! Nogen mindes romantiske slentreture i vandkanten på skønne sensommer-aftener, andre barndommens dejlige lange sommerdage på stranden, og andre igen kommer uvilkårligt til at tænke på dejlige sejlture med familie og gode venner langs de nordiske kyster. Uanset hvilke minder man har fra havet, så lægger farverne, nuancerne og spillet i Nordic Sea serien op til, at man genkalder sig disse. Og så er serien bare virkelig indbydende og pæn både på kaffe- og tebordet og på køkkenhylden!

Hos NORU er vi fulde af lovord om de skønne stentøjsserier fra Broste Copenhagen! Delene er funktionelle, unikke, indbydende, lækre og anvendelige - og skønne at se på og røre ved med sine runde former og det yderst elegante farvespil i glasuren!

Top 3

Der er i dén grad tale om en serie stentøj med mange forskellige super anvendelige dele, der passer perfekt sammen og stiller behov både i hjemmet, på kontoret og på caféerne. Man ser i øvrigt også hyppigt stentøj fra Broste Copenhagens nordiske serier anvendt i forskellige tv-programmer, hvor de blandt andet ofte anvendes til anretning og servering i madprogrammer. Og så passer Nordic Sea serien naturligt nok også perfekt sammen med de to andre Nordic-serier fra Broste Copenhagen: Nordic Sand og Nordic Coal! Bland gerne dele fra de tre serier på kaffebordet - det er så smukt sammen!

Her får du de tre af vores dele fra Nordic Sea serien, som er allermest populære - de er i øvrigt alle lette at rengøre, da de kan tåle opvaskemaskine:

  1. Spisestel, 4 personer
    Lækkert og luksuriøst spisestel til fire personer. Sættet består frokosttallerkener, middagstallerkener og mellemstore skåle og er perfekt både til morgen-, frokost- og aftenmåltider. 
  2. Tekop med underkop, 25 cl.
    Elegant og klassisk tekop med underkop. Koppen har en rigtig god størrelse - og så ligger den med sin runde og bløde form utrolig godt i hånden. 
  3. Tepotte/-kande med låg, 100 cl.
    Stilren, funktionel og smuk tepotte med låg, som pynter gevaldigt på tebordet. Tekanden har en god og anvendelig størrelse - og et super lækkert udtryk.

Supplér evt. det lækre Nordic Sea stentøj med flot bestik fra Broste Copenhagen eller Bloomingville, smukke glas og lækre stofservietter og servietringe, som fuldender borddækningen.

Se og læs mere om de enkelte NORDIC SEA dele nedenfor.