Megen te brygges på teblade af temmelig ringe kvalitet. Det er med te, som med så mange andre ting: Køber du rigtig billig te, risikerer du også at købe et produkt, der indeholder færre reelle teblade af ordentlig kvalitet, og som er blandet godt op med bladdele og småkviste, som ikke giver megen smag, og som de gode te-producenter normalt kasserer.
Dertil kommer, at de billige teer ofte er tilsat kunstig aroma og farvestoffer - noget de fleste gerne vil undgå at indtage.
Køber du billig te af ringe kvalitet vil du i øvrigt også ofte - for at få regulær smag i teen - skulle bruge langt flere teblade, end man gør med en kvalitets-te, og man risikerer altså, at smag og duft hverken er så delikat eller indbydende som ved en ordentlig te af god kvalitet.