En af de senere års meget populære trends indenfor kaffebrygning er “Slow Brew” - eller “Pour Over”, som denne bryggemetode også kaldes. Det er - som navnet antyder - den lidt langsomme og gammeldags måde at brygge kaffe på, hvor kværnede kaffebønner overhældes med nykogt vand og langsomt drypper dråbe for dråbe ned i kaffekanden, mens den fantastiske duft af nybrygget kaffe breder sig i rummet.

Et par gode råd, inden du går igang

Hvis du vil have den optimale, afstressende og næsten sanselige slow brew kaffeoplevelse, bør du overveje at anvende friskkværnede kaffebønner af god kvalitet til din slow brew.

Kaffebønner

Når du vil slowbrewe din kaffe, bør du unde dig selv glæden ved at bruge gode kaffebønner, der er særligt velegnet til filterkaffe - prøv f.eks. en af disse: Kaffebønner til filterkaffe.

Kværning

Vil du have en fuldendt slow brew oplevelse, bør du lade kværning af kaffebønnerne være en del af selve oplevelsen. Med det mener vi, at du i givet fald bør købe hele ristede kaffebønner og simpelthen starte hele slow brew oplevelsen med selv at kværne disse, så bønnerne er helt friskmalede, når kaffebrygningen starter.
Bønnernes formalingsgrad skal være nogenlunde midt imellem fin og grov. Har du ikke en kaffekværn i forvejen, har vi et rigtig godt udvalg af sådanne hos NORU.

Sådan slow brewer du

Dette skal du bruge

Sådan gør du

  1. Kog vandet i en kedel.
  2. Placér et filter i din kaffetragt, og placer tragten i køkkenvasken.
  3. Hæld 1 dl. af det kogte varme vand gennem det tomme papirfilter, så dette vædes godt. Hæld det overskydende vand fra filteret.
  4. Hæld de kværnede bønner i kaffefilteret og fordel dem nogenlunde jævnt.
  5. Placér kaffetragten med filter og kaffe ovenpå kaffekanden.
  6. Hæld først ca. 1 dl. kogt varmt vand over kaffebønnerne i filteret for at væde disse grundigt.
  7. Vent i 5-6 sekunder, inden de resterende 5 dl. kogt varmt vand stille og roligt og i en jævn stråle hældes over kaffebønnerne i filteret.

Når alt vandet er løbet igennem bønnerne og ned i kanden nedenunder, fjernes kaffetragten, filteret smides ud, og kaffen er nu klar til at blive nydt.

Velbekomme!