Probstey Silvaner GC 2022, økologisk hvidvin (75 cl)
Fyldig og økologisk Silvaner fra Probstey-marken i Saulheim med noter af pære, fersken og kvæde og en sprød mineralitet til slut. En hvidvin, der har fået 96 point hos James Suckling.
Reklamelink · Du handler hos Otto Suenson · fragt 69,00 kr.
Beskrivelse
Er du klar til en hvidvin, der kræver lidt selvdisciplin? Probstey Silvaner GC fra Weingut Thörle er nemlig en af den slags vine, hvor du tager et glas, mens du laver mad, så ét til, og lige pludselig er flasken tom. Nu er du advaret!
Her får du en økologisk Silvaner fra Tyskland i årgang 2022. Det er en fyldig og moden hvidvin, der også har fanget kritikernes opmærksomhed: 96 point hos James Suckling og 94 point hos Falstaff. Vi synes, det er et stærkt bevis på, at Silvaner fortjener langt mere opmærksomhed, end den ofte får.
Marken bag vinen
Druerne kommer fra Probstey-marken (også stavet Propstey) i landsbyen Saulheim. Marken har en stejl hældning på 25% og ligger forholdsvis lavt, 120-170 meter over havet. Det giver rigtig god varme i et ellers køligt område.
Jordbunden består af ler, kalksten og sand, som har svært ved at holde på vandet. Det stresser vinstokkene, så de kun sætter få druer. Til gengæld får de få druer al den saft og kraft, der overhovedet er at give. Og det kan du smage.
Sen høst og lagring sur lie
Brødrene Thörle høster druerne sent for at sikre fuld modenhed, men uden at gå på kompromis med balancen og friskheden, som bevares flot i den færdige vin.
Vinen har lagret 10 måneder sur lie, altså på bærmen, på en blanding af 500 liters tonneau-fade fra Tonnellerie Damy i Meursault og 1200 liters tyske egetræsfade.
Hvordan smager den?
Vinen er spækket med noter af pære, fersken, kvæde og æbler. Frugten viser sig både fra en grøn, urtet og umoden side og fra en mere fyldig, sødlig og moden side. Det er en hel smagsprisme af nuancer, og vi synes, det er lige så spændende, som det er velsmagende. Derudover er der toner af citrus, urter og blomster.
Smagsrejsen slutter med en sprød mineralitet, der hylder kalkstenen i marken. Terroiret fornægter sig simpelthen ikke.
Sådan nyder du den
Server vinen ved 12-14°C. Den er oplagt som aperitif, når gæsterne kommer, men den gør sig også godt til fisk, skaldyr, kylling, vegetarretter og tapas. Forestil dig en sommeraften med rejer og godt brød, eller en hverdagsmiddag med ovnstegt kylling. Mums.
Har du lyst til at gemme et par flasker, har vinen et lagringspotentiale på 5-10 år.
Se også vores øvrige hvidvine, hvis du er på udkig efter flere spændende flasker. Find den aktuelle pris hos forhandleren.
Kort fortalt
- Type: Hvidvin
- Drue: Silvaner
- Land: Tyskland
- Mark: Probstey, Saulheim
- Årgang: 2022
- Økologisk: Ja
- Alkohol: 13,0%
- Indhold: 75 cl
- Lagring: 10 måneder sur lie på 500 liters tonneau-fade og 1200 liters tyske egetræsfade
- Serveringstemperatur: 12-14°C
- Lagringspotentiale: 5-10 år
- Point: James Suckling 96, Falstaff 94
Produktoplysninger
- Type
- Hvidvin
- Druesort
- Silvaner
- Land
- Tyskland
- Årgang
- 2022
- Økologisk
- Ja
- Flaskestørrelse
- 75 cl
Du vil også kunne lide
Saulheim Riesling Kalkstein 2022, økologisk hvidvin (75 cl)
Saulheim Spätburgunder Kalkstein 2023, tysk rødvin fra Rheinhessen (75 cl)
-20%
Probstey Spätburgunder 2022, økologisk tysk rødvin (75 cl)
Premières Côtes de Bordeaux Blanc 2023/24, sød hvidvin
Hárslevelü Tokaji dry, tør hvidvin
Les Arums de Lagrange Bordeaux Blanc 2023, hvidvin