Ideel Kaffe
Ideel Kaffe har skabt deres kaffekapsler ud fra et ønske om at værne om passe på planeten mens vi nyder en kop rigtig god kaffe. Derfor kan du købe disse kaffekapsler med rigtig god samvittighed.
Kapslerne er lavet af solsikke-frøskaller, er 100% komposterbare og så er de fyldt med fantastisk god kaffe, hvor bønderne har fået en god pris for bønnerne.
Nu kan du nyde en fantastisk kop kaffe med rigtig god samvittighed. Her får du nemlig en biologisk nedbrydelig kaffekapsel, der er bæredygtigt produceret og fyldt med lækker kaffe.
Prisbelønnet kaffekapsel
Der er kun 2% af verdens kaffekapsler der har fået stemplet "OK hjemmekompost" - og de her er blandt de få udvalgte! Det tyske Nova Institute har kåret kapslen til den mest miljøvenlige kaffekapsel i tiden. Og miljøvenlig er den i sandhed.
Kapslen er 100% komposterbar og kan med fordel bruges til at gøde jorden i dine bede ude i haven. Særligt rosenbuske er ret glade for lidt kaffegrums, så der kan du grave lidt ned i takt med at du nyder kaffen. Men også køkkenhaven vil blive glad for kapslerne - og ellers er det bare med at putte dem i kompostbeholderen eller ud til bio-affald i skraldecontaineren.
Det er vigtigt lige at bemærke at der her er tale om en kapsel til hjemmekompostering - og ikke kun industri-kompostering (som mange andre komposterbare kapsler på markedet). Det er ikke alle kommuner der accepterer industri-komposterbare kaffekapsler i deres bio-affald, så her er du helt på den sikre side.
Produceret af overskuds-skaller
Selve kapslen er produceret af overskuds-skaller. Når der laves solsikkeolie, er alle skallerne fra solsikkefrøene nemlig tilovers. Og hvorfor så ikke bruge dem til noget godt?
Det har resulteret i denne fabelagtige kapsel, der nærmest er en cirkulær økonomi. Særligt hvis du gøder solsikker med de brugte kapsler.
Støtte til kaffebønderne
Ingen kaffekapsler uden kaffe - og her er der tale om virkelig gode kaffebønder fra små farme, der er blevet nøje udvalgt. Fairtrade-mærkeordningerne er ofte ret dyre at være med i for de små farme, så her er det led bare blevet skåret ud - og prisen der er betalt for kaffebønnerne ligger i stedet ca. 25% over Fairtrade prisen. Hellere lade pengene gå direkte til bønderne, end bruge dem på dyre mærkeordninger.
Ligeledes ydes der støtte til projekter i lokalsamfundet indenfor sundhed og uddannelse, så de kan vokse sig stærkere og nå ud til et bredere publikum.
Fantastisk velsmagende kaffe
Ikke alene får du her en kaffekapsel der kan sætte lidt plus-point ind på din klima-konto. Du får også virkelig velsmagende kaffe, der er ristet lokalt på risteri i Valby. Dine kapsler er altid friske, og der er et varieret udvalg at vælge mellem.