Bageartikler

Når der skal laves lækker chokoladekage, kransekage eller f.eks. konfekt til jul eller gæstemiddage, så er det bare så utrolig lækkert, hvis det er lavet af gode ingredienser. Den gode kvalitet kan næsten uden undtagelse altid smages! Hos NORU har vi derfor håndplukket virkelig skønne ingredienser, som løfter dine jordbærtærter, chokoladetrøfler, kransekager og alverdens andre delikate søde sager fra dit køkken op på et helt andet plan.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Her finder du de lækreste ingredienser til bagning etc. Du finder fantastiske chokolader, skøn luksus-kakao, nougat og marcipan af virkelig høj kvalitet, super velsmagende pulvere af lakrids og tørrede bær m.m. Altså virkelig gode ingredienser, som intensiverer velsmagen i dit bagværk, dine desserter og din hjemmelavede konfekt.

Et eksempel - hjemmelavede romkugler

Altså....romkugler...det kan være sådan nogle lidt kanonkugle-tunge søde kageagtige produkter fra bageren, som altid ser ens ud, og altid smager ens. Men går du til en ganske bestemt bager på Fyn, kan du få en helt anden oplevelse, når du sætter dine tænder i din købte romkugle. Hans lækre kagekugler smager nemlig fuldstændig fantastisk, har en super lækker konsistens og er fremstillet af og overtrukket med ordentlig chokolade. De romkugler er virkelig efterspurgte - også i udlandet. Og så har den dygtige bager været så utrolig sød at lægge sin opskrift på nettet, så alle også selv kan forsøge sig med at fremstille de lækre kugler i en helt anden kvalitet, end man ellers kender dem. Vi har prøvekørt opskriften et par gange, og slutprodukterne smager aldeles fantastisk! Forskellen er, at der anvendes ordentlig kakao, kvalitetschokolade og ægte rom i disse romkugler.
Vi har valgt at lægge opskriften sammen med vores øvrige super gode opskrifter - dog med et par tilpasninger, som efter vores smag giver mening.

Fantastiske ingredienser til bagning m.m.

Hos NORU kan du altså få skønne ingredienser til bagning m.m. De kan alle ses på denne side, men her får du lige lidt overordnede betragtninger om nogle af de populære ingredienstyper:

  • Kakao - Kakao til bagning og konfekt bør være så "ren" som muligt - med mindre der står direkte i opskriften, at der skal anvendes kakaopulver med tilsat sukker el. lign. Desuden må kakaoen meget gerne være af virkelig god kvalitet - især hvis den skal bruges i eller på konfekt, der ikke skal bages. Det kan smages! Brug f.eks. god kakao i hjemmelavede romkugler, kageglasur, chokoladekager, som drys på Tiramisu osv.

  • Chokolade - Især når vi taler om bagning med chokolade, kan det virkelig være afgørende for slutproduktet, at der er anvendt god chokolade! Der er himmelvid forskel på f.eks. en hjemmebagt bolle med chokoladestykker af god kvalitet og med chokoladestykker af billig hakket kogechokolade. Også i forbindelse med chokoladekager og -konfekt kan det være afgørende for graden af "lækkerhed", at der netop er brugt kvalitetschokolade. Brug f.eks. god chokolade til: Gammeldags varm chokolade med flødeskum og et lillebitte pift rom, alle former for chokoladeovertræk, i chokoladeganache, kvalitets-chokolademousse osv.

  • Marcipan - Også med marcipan kan det virkelig - som i virkelig - smages, om der er tale om en god eller mindre god kvalitet. Nogle tyske varianter, som også kan være ret billige, indeholder temmelig meget mere sukker, end vi herhjemme normalt bruger i god marcipan. I disse er smagen af mandel kraftigt reduceret eller nærmest ikke tilstedeværende. Også i flere danske varianter, hvor man i overvejende grad bruger abrikoskerner i stedet for mandler, smager marcipanen bare ikke rigtigt. Det kan godt betale sig at købe en rigtig god marcipan til sine bagværker og sin konfekt! Strengt taget kan man sagtens lave en virkelig lækker marcipan selv - det kan bare ikke rigtig betale sig, fordi prisen på mandler i dagligvarebutikkerne er meget høj. Brug marcipan af god kvalitet i f.eks.: Gammeldags kransekagekonfekt, bær-tærter, hjemmelavede mazarinkager, konfekt osv.

  • Nougat - Der findes mange varianter på markedet, som har fået tilsat alt for meget sukker, der har det med at dræbe den skønne smag af ristede hasselnødder. Og der er bare for mange varianter af ikke ret god kvalitet at finde i dagligvarebutikkerne. Køb en god nougat til din lagkageflødeskum, din lækre julekonfekt og dine hjemmelavede nougatcroissanter - det betaler sig! Brug f.eks. god nougat i: Lækre konfektstykker, i flødeskum (smeltes med en ganske lille smule fløde først), i desserter og kager osv. Eller bare grib nougatpakken og en smørkniv og gem dig med den i sofahjørnet...det smager simpelthen så godt.

  • Frugt- og lakridspulvere - Der findes mange varianter af sådanne på markedet. Og der findes mange, der er proppet til randen med mærkelige tilsætningsstoffer, ligesom mange er baseret på virkelig ringe råvarer. Frugt og lakridspulvere er ellers nærmest geniale både som pynt på kager, desserter og konfekt, men også som smagsgiver. Det er så let lige at give sine hjemmelavede flødeboller et ekstra pift ved at tilsætte fyldet lidt lækker hindbær- eller lakridspulver. Det er også fantastisk at ælte i marcipan og forsigtigt vende i flødeskum - og det giver bare lige det dér ekstra pift. Men sørg for at bruge en god kvalitet. Så bliver resultatet så meget bedre.


Går man op i, at ens hjemmelavede kager, desserter og konfekt smager helt fantastisk, så kan det virkelig godt betale sig at bruge kvalitets-ingredienser. Her på siden finder du NORU's allerbedste produkter til netop dette formål.

Klar - parat - BAG!

¨
Her får du opskriften på Nørre Aaby-bagerens helt igennem fantastiske romkugler. Vi har dog tilpasset opskriften en smule, så den er uden Nutella og rom-essens, og til gengæld med et lillebitte pift af salt og to forskellige slags ægte rom.
Har du ikke prøvet de fynske romkugler før, så er tiden kommet. For her taler vi om romkugler, der næsten kan gøre et menneske lykkelig...

Nørre Aaby bagerens super lækre romkugler - NORU's version

Med denne opskrift får du omtrent 26 super lækre romkugler. Du kan dog sagtens nøjes med at lave den halve - eller kvarte - mængde. Men altså...pas på med at tro, at du/I slet ikke kan spise så mange romkugler. De har har det med at forsvinde som dug for solen - så lækre er de!

Disse delikate romkugler holder omtrent 6 dage i køleskab - og kan i øvrigt også sagtens fryses!

Et par tips

  • Vær opmærksom på, at chokoladeganachen skal være lidt fast i det, inden romkuglemassen  laves. Lav derfor gerne ganachen dagen før, så den får lov at sætte sig, inden resten laves.

  • Vær også opmærksom på, at romkuglerne er lettest at overtrække, hvis de er kolde. Lad dem derfor gerne stå et par timer i køleskabet, inden du går i gang med at overtrække dem.

  • Du kan sagtens fryse romkuglerne. Men gør det, inden du overtrækker dem - og vent så med at give dem det lækre chokolade-overtræk, til dagen hvor du skal bruge dem.

Variation

  • Prøv at variere dine romkugler med en anden slags spiritus end rom. Ja, så er det jo ikke længere romkugler, men.....

  • Prøv at trille dine romkugler i finthakkede nødder, revet kokos, høvlet chokolade, konfektdrys eller lignende i stedet for at overtrække dem med tempereret chokolade.

  • For at få lidt mere konfektagtige romkugler kan kagemassen tilsættes en stor spiseskefuld Nutella.

Nørre Aaby bagerens fantastiske romkugler - Helles let tilpassede version

Antal: Ca. 26 stk. (opskriften kan sagtens halveres, men pas på med at tro, at du/I slet ikke kan spise så mange romkugler. De har har det med at forsvinde som dug for solen! Og så holder de ca. 6 dage i køleskab - og kan i øvrigt sagtens fryses, inden de evt. overtrækkes med chokolade).

Ingredienser

300 gram mazarinkage brækket i mindre stykker
300 gram wienerbrød - f.eks. kanelsnegle med glasur og det hele - skåret i mindre stykker
100 gram kakao af god kvalitet
1/4 dl. Malibu-rom
1/4 dl. ( + et ekstra skvæt) mørk rom af god kvalitet
Evt. lidt sukkerkugler eller anden pynt

Ganache:
125 gram mørk kvalitetschokolade
125 gram piskefløde
Et lille pift fint salt (en lille knivspids)

Overtræk:
God kvalitetschokolade. Det afgørende er ikke, om det mørk, hvid eller mælkechokolade. Så brug gerne den slags, du bedst kan lide, men sørg for at bruge en god kvalitet. Det skal dog siges, at bitterheden i mørk chokolade spiller fint op mod kagens sødme

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave ganache således:
  2. Hak chokoladen så fint, du nu gider, og hæld den i en skål
  3. Varm fløden op i en lille kasserolle. Præcis, når den begynder at koge, tages den straks af varmen og fløden hældes over chokoladen i skålen.
  4. Rør rundt i fløden med en ske, til al chokoladen er smeltet sammen med fløden, og der ikke længere er klumper. Tilsæt en anelse fint salt og rør rundt.
  5. Sæt ganachen til nedkøling i skålen på køkkenbordet. Når den er næsten kold, sættes skålen i køleskabet, indtil massen er stivnet.
  6. Ælt kage, wienerbrød, rom og kakaopulver godt sammen på en køkkenmaskine med kagespatel. Giv gerne et lille ekstra skvæt mørk rom, hvis du godt kan lide, at romsmagen i kuglerne er tydelig.
  7. Tilsæt chokoladeganachen og ælt massen godt sammen, til den er ensartet
  8. Vej massen af i klumper á 50 gram (brug en bagevægt)
  9. Tril forsigtigt klumperne til flotte kugler og placér dem på et fad med bagepapir
  10. Sæt fadet med romkugler til afkøling i køleskabet.
  11. Tril kuglerne i tempereret chokolade og pynt med lidt sukkerkugler, et pift hindbærpulver eller lidt høvlet chokolade. Sært dem til side, så overtrækket kan stivne - evt. i køleskabet.

Variationer

  • Prøv at variere dine romkugler med en anden slags spiritus end rom. Ja, så er det jo ikke længere romkugler, men.....

  • Prøv at trille dine romkugler i finthakkede nødder, revet kokos, høvlet chokolade, konfektdrys eller lignende i stedet for at overtrække dem med tempereret chokolade..

  • Vil du gerne have dine romkugler lidt mere konfektagtige, kan du tilsætte en stor spiseskefuld Nutella til kagemassen.

Tips

  • Lav gerne ganachen dagen før, så den får tid til at sætte sig ordentligt, mens den er på køl

  • Du kan sagtens fryse romkuglerne og optø dem på dagen de skal bruges. Vent dog med at overtrække dem med chokolade til efter frysning og optøning.