Joe & Seph's

- gourmet-popcorn i særklasse

Popcorn! Vi har alle et forhold til popcorn, og endnu har vi hos NORU til gode at høre om nogen, der ikke kan lide de små fluffy og poppede majsdimser med salt. Traditionelt set er de den perfekte ledsager til tv-hyggen en lørdag aften, til børnefødselsdagen, og ikke mindst til den gode film i biografen, men popcorn kan anvendes i både det salte og det søde køkken, ligesom de kan tilsættes helt andre krydderier og smage end lige salt.

Britiske Joe & Sephs har forstået det: Deres helt fantastiske popcorn fås med ekstra saltet karamel, med karamel og chokolade, med herlig gin & tonic smag, med lakrids, ost, peanutbutter og med mange andre delikate smage, der i dén grad kan få mundvandet til at løbe. Har du ikke prøvet dem før, bør du virkelig overveje at smage de lækre popcorm-varianter fra Joe & Seph’s - de er i sandhed noget for sig.

100% naturlige ingredienser

I Joe & Seph’s - der er en lille engelsk familievirksomhed, der grundlagdes i 2010 - har man en gylden mission: At fremstille de absolut allerbedste popcorn i verden! Og man gør det “ordentligt” - man luftpopper de hårde og tørrede majskorn i stedet for at poppe dem i olie, og f.eks. for karamelversionernes vedkommende tilsætter man lækker og blød ægte karamel, som er lavet rigtigt og på frisk smør i stedet for blot - som så mange andre - at tilsætte en sukkerblanding, som skal gøre det ud for karamel. Alle ingredienser er 100% naturlige, og selv virksomhedens ostepopcorn er lavet på rigtig modnet cheddarost - og ikke blot på et pulver, som i smag kan minde om ost, men langt fra er det. Kort sagt: I Joe & Seph’s gør man tingene på en anden - og langt mere “ærlig” måde - og udgangspunktet er, at råvarerne skal være i orden, og slutproduktet skal være af højeste kvalitet og med masser af fantastisk smag. 

Lidt flere facts om Joe & Seph’s:

  • Alle de forskellige popcorn-varianter håndlaves i London
  • Popcornene luftpoppes, hvilket er en langt sundere metode, som samtidig giver en bedre tekstur og en endnu mere fantastisk smag
  • Kun de fineste 100% naturlige ingredienser anvendes i fremstilling af virksomhedens produkter
  • Popcornene laves med en speciel teknik, så smagen først frigives, efterhånden som man knaser de herlige popcorn
  • Joe & Seph’s har skabt mere end 50 varianter af herligt salte og søde popcorn - der er noget for enhver smag og til enhver anledning

Der sættes pris på Joe & Seph’s

Det lille engelske popcorn-firma har vundet - mildt sagt - et hav af priser for deres delikate produkter. Blandt mange andre har firmaet modtaget over 40 Great Taste Awards fra The Guild of Fine Foods - dét er noget af en præstation i særklasse, og det understreger, at produkterne ikke alene er beriget med fantastisk smag og har en meget høj kvalitet, men også at det betaler sig at bruge lutter naturlige ingredienser og tænke i andre baner, når det kommer til fremstilling, tilsmagning etc. 

Joe & Seph’s hos NORU

Hos NORU er vi ret glade for - og stolte af - også at kunne tilbyde vores kunder skønne varianter af Joe & Seph’s vidunderlige popcorn! Vi kan tilbyde både søde og salte varianter - og så har vi nogle ret spændende og ret anderledes varianter - herunder popcorn med Gin Tonic smag og andre med smag af jordbær og fløde. Og så kan vi  i øvrigt også tilbyde dig Joe & Seph’s egne upoppede goumet-popcorn, så du selv kan poppe dine egne kvalitets-popcorn. 

Klik dig ind på og læs meget mere om vores forskellige lækre varianter fra Joe & Seph’s nedenfor.