Mynte te

Myntete - frisk og opkvikkende

Der er ikke meget, der som lækker myntete og te af pebermynte kan kvikke op, stimulere og forkæle smagsløgene! Myntete er stærkt populært, og teen smager fantastisk både isafkølet og læskende på en hed sommerdag og dejlig varm og styrkende på en råkold vinterdag. Den kan naturligvis sødes og tilsættes eksempelvis ingefær og/eller frisk citron eller lime - eller måske en håndfuld isterninger og sødmefyldte bær. Har du ikke prøvet myntete før, bør du virkelig give det en chance!

Viser 1-24 af 27 element(er)

Mynte

Mynte er en stærkt aromatisk krydderurt, der tilhører samme familie som timian og rosmarin. Planten kommer egentlig fra Middelhavsområdet, men ses i dag vokse overalt på kloden. 

Mynte anvendes ofte i madlavning, hvor den går rigtig godt sammen med blandt andet lammekød og i forskellige kolde saucer. Dog har man også gennem alle tider anvendt mynte og pebermynte i folkemedicinen, da der angiveligt er en lang række sundhedsmæssige gevinster ved indtagelse af netop disse krydderurter - hvis de vel at mærke  indtages i fornuftige mængder. 

Det er dog utrolig vigtigt at påpege, at de formodede sundhedsmæssige gevinster, ikke nødvendigvis er dokumenteret og aldrig nogen sinde bør erstatte hverken god og fornuftig levevis eller anbefalinger fra lægen. Derfor er det vores indtrængende råd, at man aldrig begynder at selvmedicinere med hverken myntete eller andet - men i stedet først og fremmest vender sine helbredsmæssige spørgsmål med sin læge!

Traditionelt har myntete i folkemedicinen været anvendt ved følgende helbredsmæssige problematikker:

  • Forstoppelse, diarré, irritabel tyktarm, kvalme, oppustethed, mavekramper og til lindring ved Crohns sygdom

  • Vitamin- og mineralmangel - især for så vidt angår A-, C- og E-vitamin, folat, kalcium og jern. 

  • Tilstoppede luftveje og vejrtrækningsbesvær

  • Lever- og galdevejsproblemer

  • Dårligt blodomløb

  • Hovedpine

  • Højdesyge

  • Udrensning

  • Dårlig ånde

Men igen: Ønsker man at anvende myntete til sådanne formål, bør man altid først konsultere egen læge og i øvrigt huske, at man aldrig bør indtage for store mængder mynte ad gangen - eller indtage det for hyppigt i gennem lang tid - da for store mængder kan forårsage mavekatar eller irritation i mavesækken.

Myntete

Myntete kan naturligvis laves i sin enkleste form ved at overhælde - eller koge - helt friske mynte- eller pebermynteblade med vand. Men udover at smagen i sig selv for mange simpelthen er for unuanceret, er det også lidt besværligt, for så skal man sørge for at have frisk mynte i huset - og man skal sørge for, at den friske mynte er af en ordentlig - og usprøjtet - kvalitet. Dertil kommer, at mange godt kan lide lidt flere smagsnuancer i teen, og det får man lettest ved at tilsætte mynten til eksempelvis sort eller grøn te og i øvrigt gerne tilføje også andre smagsgivere, der passer godt sammen med mynte. På mange måder er det derfor langt lettere simpelthen at købe sig en god tørret mynte- eller pebermyntete efter sin egen personlige smag og med netop de aromaer, man holder allermest af. Hos NORU fører vi nogle rigtig dejlige teblandinger med mynte og pebermynte - og vi har dem både med og uden koffein, i økologisk udgave, og i skøn blanding med eksempelvis citrus, ingefær og lakrids. Tag et kig på siden herunder - der er helt sikkert også en skøn myntete til netop din smag.

Har du alligevel meget økologisk mynte eller pebermynte af god kvalitet i haven eller i drivhuset  - eller har du simpelthen ekstra mynte i huset efter at have serveret mojitos for gæster, kan det anbefales, at du laver din egen myntete på basis af rigtig god tørret te og friske mynte- eller pebermynteblade. Den får mere smag end ren myntete på friske blade, og du styrer selv, om den skal være med eksempelvis sort eller grøn te etc.