Der er ikke noget så skønt som at varme sig på en varm rom toddy, efter en lang gåtur en kold vinterdag. Jeg har fundet min absolutte yndlings version frem til dig her - og der er nok til 2.
Nydes gerne sammen med en lille småkage eller lidt sødt til. Og så håber jeg at du har fået varmen.
Rør sirup, citronsaft og rom sammen og fordel det i to glas, der kan tåle varme.
Læg en kanelstang, en appelsinskive og evt. et par skiver frisk ingefær - i hvert glas.
Fordel den næsten kogende te i glassene, rør rundt og smag evt. til med mere sirup, sukker eller honning. Og servér!
Tips og trick
Du kan med fordel tage romtoddy'en med ud på gåtur - så er der noget at varme sig på undervejs. Det er bare at hælde den op i et af vores lækre termokrus, så holder den sig fint varm på turen.