Coronavirussen COVID-19 har for alvor fået fat herhjemme og vi får en del spørgsmål fra bekymrede kunder. Vi leverer fortsat alle vores varer til kunder, og vi tilstræber at afsende varen samme dag, hvis du bestiller inden kl 15.30. Vi får hele tiden varer hjem fra vores leverandører, så du behøver ikke være bange for at vi løber tør. Situationen bliver hele tiden mere og mere normaliseret, så leveringstiden efterhånden er som altid. Så skulle en vare være udsolgt, kan du være sikker på vi hurtig får den hjem igen. Skulle der mod forventning være længere leveringstid fra en leverandør, så sørger vi selvfølgelig for at opdatere dig så hurtigt som overhovedet muligt. Har du nogle som helst spørgsmål til din bestilling, så tøv ikke med at tage fat i os.

Følg gerne dissse gode råd når du handler online

På baggrund af de nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om at mindske spredning af smitte, har vi udarbejdet følgende gode råd:

  • Er du syg eller karantæneramt, anbefaler vi at du får leveret dine varer direkte hjem til dig. Burd Delivery har tilpasset deres omdeling, så deres bude undgår kontakt med modtagerne. Når de kommer med din pakke, bliver den sat foran døren, banket på og budet rykker 2-3 m væk fra døren. Er der ikke nogen der lukker op, ringer de 2 gange på telefonen og venter på der lukkes op. Der skal ikke signeres for modtagelsen, men i stedet for bekræftes med navn. Dette for at undgå kontakt. Har du allerede en aftale med PostNord om flexlevering, leveres din pakke her som altid.
  • Husk god håndhygiejne når du afhenter pakker i pakkeshop. Vi gør alt hvad vi kan for ikke at sende nogen form for smitte med vores pakker, men vi er desværre ikke herre over alle de hænder en pakke kommer forbi, på vejen hjem til dig. Da smitte kan overleve i op til 48 timer på overflader, anbefaler vi derfor at du smider forsendelseskassen ud med det samme og vasker hænder straks derefter.

På vores lager sørger vi for god hygiejne og håndsprit til alle, der håndterer dine varer. Vi har desuden begrænset hvor mange vi er på arbejde ad gangen, for at have god plads mellem os.

Har du nogle spørgsmål til levering, vores varer eller andet er du altid velkommen til at skrive til kundeservice@noru.dk eller ringe til os på 42 42 11 15.