Matcha te

MATCHA TE har for alvor gjort sit indtog i Danmark - bl.a. som et indbydende og super eksotisk alternativ til almindelig te og kaffe, men også i mad, snacks, desserter etc. 

“Matcha” betyder simpelthen “pulveriseret te”, og betegnelsen dækker over en stærkt grøn og meget fint pulveriseret grøn te. MATCHA TE indgår som vigtigt element i klassiske japanske te-ceremonier, og NORU forhandler både ren MATCHA TE og te-blandinger med MATCHA, ligesom vi tilbyder et virkelig lækkert sæt med NORUs egen delikate og økologiske MATCHA TE og tilhørende redskaber i høj kvalitet.

Viser 1-9 af 9 element(er)

MATCHA TE har for alvor gjort sit indtog i Danmark - bl.a. som et indbydende og super eksotisk alternativ til almindelig te og kaffe, men også i mad, snacks, desserter etc. 

“Matcha” betyder simpelthen “pulveriseret te”, og betegnelsen dækker over en stærkt grøn og meget fint pulveriseret grøn te. MATCHA TE indgår som vigtigt element i klassiske japanske te-ceremonier, og NORU forhandler både ren MATCHA TE og te-blandinger med MATCHA, ligesom vi tilbyder et virkelig lækkert sæt med NORUs egen delikate og økologiske MATCHA TE og tilhørende redskaber i høj kvalitet.

Det stærkt grønne og super delikate ægte japanske MATCHA-pulver laves af grøn te af de allerbedste topskud fra teplanten, der ganske kort tid efter høsten dampes og efterfølgende tørres, sorteres og males til pulver. Dampningen foretages først og fremmest for at stoppe oxidering, således at teen bevarer sin fantastiske jadegrønne farve, men også for i videst muligt omfang at bevare de vigtige næringsstoffer, som teen har ry for at være i besiddelse af. Efter at MATCHAEN er malet, lægges den på køl i mindst ni måneder for at modne, inden den er klar til anvendelse.

MATCHA TE dufter og smager - ligesom som grøn te - frisk og næsten lidt græsagtigt, men smagsoplevelsen er lidt mindre bitter, hvilket mange godt kan lide. Smagen kan peppes op - f.eks. med vanilje eller ingefær - og mange ynder også at tilsætte mælk til deres MATCHA TE. Når man drikker MATCHA TE, drikker man også selve de fint pulveriserede teblade, og dette gør, at konsistensen er mere cremet og skummende end ved de fleste andre te-drikke. Nogen skal vænne sig til den lidt tykkere konsistens, men mange ender med at holde virkelig meget af netop dette lidt specielle ved MATCHA TE. MATCHA anvendes også i kager og konfekt, ligesom også skønhedsindustrien har fået øjnene op for det antioxidant-rige pulver.

Sundhedsfremmende egenskaber

Det menes, at MATCHA TE har en lang række sundhedsfremmende egenskaber, og dette bidrager med sikkerhed også til dens store popularitet. Faktisk omtales MATCHA TE mange steder, som om det er et vidundermiddel mod alskens sygdomme og ubehagelige tilstande, men de helsebringende virkninger er dog ikke alle endeligt videnskabeligt bevist, hvorfor man tilrådes at væbne sig med en portion sund skepsis, når det fortælles, at MATCHA TE kan holde kroppen ung, forhindre ynker, skabe et næsten uovervindeligt immunforsvar, modvirker stress og angst, kan helbrede cancer osv. MATCHA TE er med stor sikkerhed ikke et vidundermiddel mod alverdens fortrædeligheder, men det er angivelig smækfuldt af naturligt forekommende antioxidanter, som er helsefremmende, når de indtages i fornuftigt omfang.

Redskaber til Matcha te

Skal du lave en kop “rigtig” MATCHA TE, er det vigtigt, at du har de rette redskaber. Det fine delikate te-pulver skal røres helt ud, så der ikke kommer klumper i teen, og dette gør man bedst på traditionel vis i en MATCHA keramikskål (en chawan) og med et bambus-ris (en chasen). NORU forhandler disse redskaber i en god kvalitet, ligesom du også kan erhverve dig en bambus måle-ske til din MATCHA TE. Er du helt ny ud i MATCHA-tilberedning - eller skal du bruge en original og virkelig lækker gave - tilbyder NORU et lækkert sæt med både vores egen aromatiske MATCHA TE og tilhørende redskaber til en samlet reduceret pris.

Sådan brygges Matcha

  • Varm MATCHA-skålen med kogende vand, der efterfølgende kasseres. Tør skålen.
  • Kog vand og lad det afkøle til omtrent 70-75 grader.
  • Placér 1 teskefuld MATCHA TE i bunden af skålen og hæld ca. 70 ml. af det afkølede kogte vand over.
  • Brug bambusriset til at røre langsomt rundt i teen med, og sørg for at alt pulver, som måtte sidde på de indvendige sider af skålen, også røres ind i teen. 
  • Når pulver og vand er rørt godt sammen, sættes tempoet op, og teen piskes kraftigt frem og tilbage, til den har fået en luftig og cremet skum på toppen.
  • Pisk gradvist langsommere, indtil alle større bobler er pisket væk, og drej piskeriset en gang langsomt rundt i skålen og løft det fra midten, således at der dannes en skumtop på midten.
  • Servér teen straks - gerne med varm mælk og lidt sødt, da dette går godt sammen med MATCHA TEENS aromatiske bitterhed. Prøv f.eks. NORUs super delikate karameller fra Karamelleriet, vores lækre chokolade eller NORUs spændende og dejlige gourmet-vingummi fra Wally & Whiz.

Velkommen til MATCHAENS spændende verden!