Horwood

Har du set og prøvet NORUs super lækre produkter fra Horwood? Her taler vi blandt andet om lækre stemplekander og tekander i glas, der ikke bare er funktionelle og lette at anvende, men også er super flotte og indbydende at se på. Og hvornår har du sidst oplevet dobbeltvæggede drikkeglas, som man også kan drikke varme drikke af, fordi man ikke brænder sig, når man holder på dem? Sådanne finder du også i NORUs udvalg af skønne Horwood-produkter, ligesom du kan erhverve dig en fantastisk kaffemølle med håndsving i rustfrit stål og keramik, så du selv kan friskmale dine egne kaffebønner fra kande til kande. 

Så altså - kan du lide lækre kvalitetsprodukter, når du skal lave og servere te eller kaffe, bør du kaste et blik på Horwood-produkterne herunder.

Hvem er Horwood?

Det over 100 år gamle firma Horwood forhandler en lang række kvalitetsprodukter til køkken, husholdning, borddækning og servering. I deres sortiment finder man alverdens super lækre pander og gryder, geniale elektriske køkkenapparater, bageartikler, tallerkener og service, knive - og ikke mindst udstyr til brygning og servering af god te og kaffe.

I Horwood søger man at sikre, at ethvert produkt afspejler firmaets værdier for så vidt angår innovation, funktionalitet og pålidelighed. Samtidig er det firmaet magtpåliggende at sikre fairness og etisk forsvarlig handlemåde i alt, hvad man foretager sig. Det gælder både i forbindelse med firmaets ansatte, firmaets produkter og ikke mindst i forbindelse med den indflydelse firmaet har på sine omgivelser og miljøet.

Medarbejderne

I Horwood har man en meget positiv indstilling til - og et ønske om - stor mangfoldighed i medarbejderstaben. Dette gælder blandt andet i relation til køn, etnicitet, alder, seksuel orientering, tro, baggrund, uddannelse, forpligtelser i privatlivet etc. I virksomheden ser man forskellene mellem de ansatte som forcer - og ikke mindst som vigtige faktorer, der er medvirkende til at skabe en stimulerende og givende arbejds-atmosfære, hvor alle medarbejdere kan føle sig værdsat. Mangfoldigheden opfattes simpelthen som en medvirkende årsag til, at der skabes gode resultater i virksomheden. 

Horwoods firmahåndbog tydeliggør virksomhedens forventninger til medarbejderne, og det pointeres, at man forventer, at alle i arbejdstiden udviser anstændighed og respekt for hinanden og for andre.

Indflydelse på miljøet

Virksomheden tager sin egen indflydelse på det omgivende miljø meget alvorligt. Man har derfor i første omgang besluttet sig for tre områder, som man vil give særlig opmærksomhed i bestræbelserne på ikke at belaste omgivelserne:

1. Brug af engangs-plastik

Firmaets ambition er efter en årrække helt at eliminere brugen af engangs-plastik i virksomheden såvel som i virksomhedens produkter. I denne forbindelse arbejder man tæt sammen med både underleverandører og kunder for at sikre, at minimeringen - og senere elimineringen - af brug af engangsplastik kan foregå i harmoni med kundernes krav og ønsker til produkterne. Man arbejder i denne forbindelse med kreative samarbejdsløsninger og har særlig fokus på blandt andet emballering og pakning af produkterne.

Et skridt på vejen mod eliminering af brugen af engangsplastik i forbindelse med Horwoods produkter er, at man har fjernet alle plastikposer til bestik-produkterne, ligesom man har fjernet visse andre former for unødvendig indpakning, som indeholder plastik, der ikke er genanvendelig. Man har desuden omlagt en stor del af distributionsprocessen, således at der alene anvendes genanvendelig papiremballage i stedet for emballage af plastik og polystyren.

2. Arbejdsmiljø

I forbindelse med virksomhedens fokus på det omgivende miljø uddanner man løbende medarbejderne i den indflydelse, som virksomheden og medarbejderne har både på det omgivende og på det interne miljø. Alle medarbejdere opfordres til i videst muligt omfang at anvende virksomhedens interne genbrugsstationer til affald, ligesom alle er blevet udstyret med genanvendelige drikkedunke, således at man kan minimere brugen af plastikkopper og -glas etc.

På Horwoods lagre anvendes nu primært LED-lys med sensorer - dette har betydet et fald i elektricitetsforbruget på 40%. Og alle virksomhedens nye biler forsynes med udstyr til maksimal reduktion af kulstofudledning.

3. Pakning og emballering

Emballering og pakning af produkter er et af de “plastiktunge” områder af mange virksomheders distributionsproces. Derfor søger Horwood - i tæt samarbejde med alle distributions- og logistikpartnere, forhandlere og andre involverede - i videst muligt omfang at sikre, at der kun anvendes fuldt genanvendeligt materiale i forbindelse med emballering, pakning og distribution af alle virksomhedens produkter. Man søger samtidig at påvirke brugen af ikke genanvendeligt materiale i hele forsyningskæden, ligesom man søger at påvirke til udvikling af emballagematerialer, der ingen negativ indflydelse har på det omgivende miljø.

Produkterne

I Horwood søger man at sikre, at alle produkter og alle virksomhedens leverandører og underleverandører holder de absolut allerbedste standarder - især når vi taler om sikkerhed, etik og miljø. For at sikre dette foretager man jævnligt besøg hos leverandører og underleverandører, ligesom man løbende arbejder med fastsættelse og kontrol af egne standarder.

Virksomhedens produktsortiment afspejler på mange måder de høje standarder, som virksomheden har på en lang række områder. Hos NORU fører vi et lille udvalg af de - efter vores mening - aller bedste produkter fra Horwood til brygning og servering af kaffe og te. I dette udvalg finder du virkelig lækre stempelkander, tekander i glas og andre indbydende produkter af høj kvalitet. Tag selv et kig her på siden.