Pazil

Velkommen til Pazil's spændende verden af lækre og aromatiske krydderiblandinger, kryddersalte, tørpestoer og sennepper med meget stor smag. Her får du højeste kvalitet for pengene, og masser af skøn aroma til dine - og dine gæsters - måltider.

Viser 1-24 af 35 element(er)

Gå på opdagelse i Pazil's magiske univers, hvor du finder super lækre krydrede produkter af højeste kvalitet og med stor smag - og så er alle produkterne baseret på rene råvarer og helt uden kunstige tilsætningsstoffer, underlige smagsfortærkere og anden "kemi".

Bag de delikate krydderier, sennepper og olier fra Pazil finder man Tobias, der ikke alene går op i, at hans produkter er i absolut topkvalitet og baseret på lutter gode ingredienser, men som også har et håb om, at de kan være med til at stoppe madspild. Han har skabt Pazil på baggrund af sin store passion for god smag og ordentlige råvarer, og det er af største vigtighed for ham, at der ikke gås på kompromis med hverken kvalitet, smag, holdbarhed eller pris.

En verden af velsmag

Pazil fremstiller de herligste aromatiske krydderiblandinger og -salte samt tørpestoer, olier og senneper - af absolut allerbedste og mest delikate slags! Her er tale om skønne og meget smagsrige produkter, som alle er spækket til randen med gode og rene råvarer - helt uden mærkelige tilsætningsstoffer, kunstige konserveringsmidler, smagsforstærkere og aromaer. Her får man rene og “ærlige” krydderprodukter, som man kan bruge, som de er, eller selv kan røre til eksempelvis pestoer med god olie og - hvis man ønsker det og kan tåle det - med parmesan og pinjekerner.

Man kan også skabe de skønneste aromatiske dressinger, marinader, tørrubs, grillsaucer og dip ved at blande krydderierne i eksempelvis god græsk yoghurt, creme fraiche, hjemmerørt mayonaise, god olie eller andet. Eller man kan bruge krydderierne på lige fod med salt og peber direkte på sit kød, fisk, fjerkræ eller skaldyr. Man gør simpelthen med krydderierne, som man nu synes, som det smager en bedst, og som man kan tåle det.

Krydderiblandinger

Blandt de mange lækre specialiteter fra Pazil, som du kan finde hos NORU, er blandt andet de helt særlige krydderiblandinger til eksempelvis aromatisk aioli, til lækre hjemmelavede italienske bruschettaer, til pizzaer, til hjemmerørt tzatziki, til dips, dressinger, marinader, våd- og tørrubs og til særligt dejlig krydring af kød, æg, fisk, fjerkræ og skaldyr, som skal steges eller grilles.

Det særlige ved Pazil's krydderiblandinger er - udover den høje kvalitet og fantastiske smag - at du helt slipper for selv at skulle sammensætte netop de krydderier, som går godt til hinanden i forskellige retter og marinader, saucer og tilbehør. Pazil's krydderiblandinger er nemlig sammensat af forskellige krydderier og tørrede krydderurter i lige netop det forhold, som giver en delikat smagsoplevelse.

Kryddersalte

Egentlig er kryddersalte jo også krydderiblandinger. Fælles for dem er dog, at de alle består af salt i skøn forening med et eller flere andre krydderier og/eller tørrede krydderurter. Og fælles for dem er derfor også, at de er geniale til at tilføre et ekstra boost til smagen, når du - enten før eller efter tilberedning - salter din mad med det. Brug dem, som du ellers ville bruge salt i madlavningen og sæt det også efterfølgende på bordet sammen med peber, så familien eller gæsterne selv kan krydre maden yderligere.

Man kan sagtens lave sit eget kryddersalt - det er bare besværligt og kræver, at du forsøger dig frem med at sammensætte de helt rigtige krydderier i de helt rigtige mængder. Det er kort sagt meget lettere at købe sig til Pazil's gode færdige saltblandinger, som andre allerede med entusiasme og stor omhyggelighed har kastet energi og tanker i at sammensætte helt perfekt.

Pestoer

Noget helt særligt i sortimentet fra Pazil er de virkelig lækre tørpestoer, der giver dig mulighed for lynhurtigt at røre en dejlig smagsrig pesto uden at skulle bruge blender eller køkkenmaskine. Tørpestoerne består af lutter skønne krydderier og tørrede krydderurter, og de røres let til lækker pesto med en smule vand og en god olie samt eventuelt pinjekerner eller finthakkede nødder og revet parmesan- eller pecorinoost. Pazils pestoer er nemlig helt uden pinjekerner, nødder og ost, og det gør, at de også er intet mindre end perfekte til nødde- og/eller mælkeallergikere, der ellers normalt ikke kan nyde pesto uden at risikere at få allergiske reaktioner!

Brug de hjemmerørte pestoer til pasta, grillet brød og grøntsager, i sandwiches, på stegt kød og fisk - og i det hele taget til alt, hvad du normalt ville bruge en god pesto til.

Sennepper

Pazil er desuden kendt for sine helt fantastiske sennepper! Disse er i sandhed også noget for sig, og har du ikke tidligere været vild med sennep, så anbefaler vi klart, at du prøver disse! De er nemlig helt vidunderlige.

I sortimentet finder du blandt andet en herlig Julesennep, som går perfekt til de mange lidt fede vinterretter af eksempelvis svin - f.eks. kogt eller glaseret skinke, stegt medisterpølse og sylte. Lakridssennep er særligt velegnet i salatdressinger og marinader til kød, men kan også sagtens serveres, som den er, til eksemplevis stegt kylling.

Pazils Peberrodssennep egner sig også til lidt af hvert, og er måske ekstra god på pålæg, i sandwiches og i marinader. Og den super populære Ølsennep er helt genial til grillede pølser, i dressinger og som ledsager til æggeretter - f.eks. æggekage med bacon og purløg.

Koldpresset rapsolie

Endnu en skøn ting fra Pazil er den delikate koldpressede rapsolie, der er af høj kvalitet og med en dejlig og næsten nøddeagtig smag, der egner sig perfekt til dressinger, marinader, stegning, bagning, grillning og til at røre tørpestoer og vådrubs med. Erstat gerne smør, margarine, blandingsprodukter og kraftigt smagende olivenolie med denne delikate og næsten forfinede kvalitetsolie.

Lav din egen kryddermayo (som ikke skiller)

Prøv også at røre din egen kryddermayonaise - til eksempelvis mayonaise-salater eller kartoffelmadder med bacon og syltede rødløg - med netop denne dejlige olie, lidt lækker sennep og en af de spændende krydderiblandinger fra Pazil. Derudover behøver du blot et par pasteuriserede æggeblommer og lidt salt.

Lad dig endelig ikke skræmme af, at du altid har hørt, at det er svært selv at lave mayo, uden at den skiller. Det er det nemlig slet ikke, og den kommer på ingen måde til at skille for dig, hvis blot du er meget forsigtig med først at røre æggeblommerne med lidt sennep, krydderi og salt og derefter mætte dem med ganske få dråber olie ad gangen. Derefter kan du røre lidt større mængder olie i ad gangen, og sådan fortsætter du, indtil mayoen har den helt rigtige fylde og konsistens. Det tager max. 5-6 minutter, og den kan lynhurtigt røres med et almindeligt piskeris.

Olien kommer i øvrigt i en smuk glasflaske, som gør, at den også er super velegnet som værtindegave eller i en gavekurv med andre lækre produkter fra Pazil - f.eks. med netop en lækker sennep og en god krydderiblanding, så modtageren også lynhurtigt kan røre sig verdens lækreste mayo!

Se alle de dejlige produkter fra Pazil her på siden og klik dig ind på de enkelte produkter for yderligere information.