Lækre s'mores med et dansk pift 

Igennem årtier har man i den engelsktalende del af verden, når man rigtig skal hygge sig på især lidt kolde aftener, samlet sig om en grill eller et bål for at grille/stege skumfiduser på pinde. Det er gevaldig hyggeligt, og stegningen over åben ild gør, at skumfiduserne karamelliserer på ydersiden, mens de smelter indeni. Når skumfiduserne er brune (ikke sortbrændte) og lækre på ydersiden, er de klar til at blive spist efter en let afkøling. De nydes i øvrigt direkte af pinden.

En variant af de lækre og indbydende grillede skumfiduser er den i USA og Canada stærkt populære sukker-snack (eller dessert) “s’mores”. Det lidt spøjse navn er angiveligt en sammentrækning af sætningen “give me some more”!

En s’more er nærmest en lille dessert-sandwich bestående af kiks (gerne grahamskiks), chokolade og ny-grillede skumfiduser, og man laver den med et dansk pift sådan her:

 

Ingredienser:

  • Kiks - gerne grahamskiks
  • Lys eller mørk pålægschokolade
  • Nygrillede skumfiduser

 

Fremgangsmåde:

  • Læg to halve stykker pålægschokolade på en kiks
  • Læg en nygrillet skumfidus ovenpå chokoladen
  • Læg endnu to halve stykker pålægschokolade ovenpå den grillede skumfidus
  • Top med endnu en kiks. Chokolade, skumfidus og kiks smelter sammen på grund af skumfidusens høje temperatur - og vupti - så har man den lækreste s'more!

 

Se hele vores udvalg af skumfiduser lige her!